
Tusindvis af problematiske værdipapirer hos kommuner og regioner - få tidlig adgang til søgning i data
Gravercentret - Danmarks center for undersøgende journalistik - har sammen med Danwatch undersøgt, hvilke værdipapirer de danske kommuner og regioner har valgt at investere i.

Danske kommuner og regioner har investeret 68,5 milliarder kroner i værdipapirer – tusindvis af disse investeringer er i selskaber, som er sortlistet af danske banker, pensionsselskaber og FN. Eksempelvis fordi selskabet bryder menneskerettighederne eller handler med kontroversielle våben.
Det viser den kortlægning af mere end 140.000 værdipapirer ejet af kommuner og regioner, som Gravercentret - Danmarks Center for Undersøgende Journalistik - har lavet sammen med Danwatch.
Fra i dag kan alle journalister på publicistiske medier søge om adgang til kortlægningen og på en nem og hurtig måde få et overblik over, hvilke kommuner og regioner der eksempelvis har sat penge i atomvåben, fossile brændstoffer, gambling, alkohol eller selskaber, der bryder menneskerettighederne.
Samlet set har kommunerne og regionerne investeret flere hundrede millioner kroner i værdipapirer, som banker, pensionsselskaber eller FN har udpeget som problematiske.
Gravercentret har fået oplysningerne ved at søge aktindsigt hos samtlige kommuner og regioner for at se, hvilke værdipapirer der ligger nede i de investeringsfonde og investeringsforeninger, som kommunerne og regionerne har sat deres penge i.
Disse oplysninger har vi sammenholdt med lister over værdipapirer, der er sortlistet af danske banker og pensionsselskaber samt FN.
Alle informationer er stillet op på et brugervenligt website bygget af Gravercentret, som bliver frit offentligt tilgængeligt den 21. oktober.
På sitet er også muligt at søge en komplet liste over, hvilke aktier og obligationer den enkelte kommune har købt samt hvilke beløb, der er købt for.
Allerede fra i dag kan journalister på publicistiske medier imidlertid få adgang til at søge i materialet ved at anmode her: https://forms.office.com/e/irFMJTjA0g
Offentliggørelse af indhold lavet på baggrund af oplysningerne fra sitet og eller denne tekst er klausuleret til kl. 6.00 den 21. oktober 2024.
Nøgleord
Kontakter
Bruno Ingemann
Tlf:40457607bruno@gravercentret.dkBilleder

Om Gravercentret:
Om Gravercentret:
Gravercentrets udvikler og støtter den undersøgende journalistik i hele Danmark og har et særligt fokus på at hjælpe lokale og regionale medier med mere og bedre graverjournalistik.
Link til Gravercentret: https://gravercentret.dk/
Følg pressemeddelelser fra Gravercentret
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.