Socialpædagogernes formand: Helt afgørende at styrke den socialpædagogiske retning på pædagoguddannelsen
8.10.2024 13:15:03 CEST | Socialpædagogerne | Pressemeddelelse
I dag fremlagde regeringen sit udspil til en reform af blandt andet de professionsrettede videregående uddannelser. Socialpædagogernes formand, Benny Andersen, understreger, at det er helt afgørende, at den socialpædagogiske retning på pædagoguddannelsen styrkes markant. Det skal tiltrække flere unge og sikre kvaliteten på socialområdet i fremtiden.

I dag præsenterede regeringen sit udspil til en reform af ungdomsuddannelserne og reform af de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser. Det skete i formiddags på et pressemøde på Professionshøjskolen Absalon i Roskilde.
Socialpædagogernes formand, Benny Andersen, fulgte nøje med i pressemødet. Han understreger, at det er bydende nødvendigt at styrke den socialpædagogiske retning for de studerende på pædagoguddannelsen.
”Det er helt afgørende, at vi nu får en markant styrket socialpædagogisk retning på pædagoguddannelsen. Som det ser ud i dag, er uddannelsen til socialpædagog ganske enkelt ikke god nok. Det understreges blandt andet af ministeriets egen evaluering. Mennesker med handicap, psykiske lidelser og udsatte børn, unge og voksne har krav på at blive mødt af tilbud, som har kvaliteten og fagligheden i orden. Det kræver helt grundlæggende, at vi har en stærk socialpædagogisk retning på pædagoguddannelsen, som er målrettet arbejdet på socialområdet. Der er markant forskel på den faglighed, som det kræver at arbejde i landets børnehaver, vuggestuer og fritidshjem på dagtilbudsområdet og landets bosteder, herberger og børne- og ungehjem på socialområdet. Det skal uddannelsen tydeligt afspejle,” siger Benny Andersen.
Styrket socialpædagogisk faglighed på uddannelsen
I dag er under halvdelen af de ansatte på det specialiserede socialområde uddannede socialpædagoger. Mens hver tredje ansatte er ufaglært, og andelen stiger.
Socialpædagogernes formand, Benny Andersen, slår fast, at det er helt afgørende med nok medarbejdere med rette faglighed, hvis kvaliteten i tilbuddene på socialområdet skal sikres fremadrettet.
”Hvis vi skal sikre kvaliteten i tilbuddene på det specialiserede socialområde, skal vi kort og godt have en styrket socialpædagogisk retning på pædagoguddannelsen. Omtrent hver tredje studerende på pædagoguddannelsen skal arbejde på det specialiserede socialområde efter endt uddannelse. Derfor har vi brug for en reform, som giver os en ambitiøs, attraktiv og målrettet uddannelse med en markant styrket socialpædagogisk retning. De unge, som læser til socialpædagog, skal klædes fagligt på til arbejdet på socialområdet. Derfor skal den socialpædagogiske faglighed være langt stærkere på uddannelsen, end den er i dag,” siger Benny Andersen.
Pressekontakt:
Niels Søndergaard
Tlf. 23 69 18 99
Nøgleord
Om Socialpædagogerne
Socialpædagogerne repræsenterer den største faggruppe på det sociale område. Vores medlemmer arbejder hver dag for at støtte mennesker med handicap og psykiske lidelser samt udsatte børn, unge og voksne til et liv med kvalitet, udvikling og muligheder.
Følg pressemeddelelser fra Socialpædagogerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Socialpædagogerne
Socialpædagogernes formand: Loft over profit på private tilbud er et vigtigt skridt for socialområdet14.9.2026 13:16:00 CEST | Pressemeddelelse
Statsminister Mette Frederiksen åbner for et loft over profit på private botilbud. Det er en god og vigtig melding, hvis der skal gøres op med velfærdskriminelle på socialområdet, mener Socialpædagogernes formand, Benny Andersen.
Socialpædagogerne lancerer national rekrutteringsplan: Kvaliteten på socialområdets tilbud er under pres13.8.2026 06:30:08 CEST | Pressemeddelelse
Mennesker med handicap og psykiske lidelser samt udsatte børn, unge og voksne risikerer ikke at få den faglige støtte, de har brug for, hvis manglen på uddannede socialpædagoger fortsætter. Derfor lancerer Socialpædagogerne nu en samlet rekrutteringsplan med en række konkrete forslag, der skal sikre flere uddannede socialpædagoger og løfte kvaliteten på socialområdet.
For få uddanner sig til socialpædagog: Understreger behovet for stærk ny uddannelse27.7.2026 20:56:08 CEST | Pressemeddelelse
Der er stadig for få, som bliver optaget på uddannelsen til socialpædagog. Det viser nye optagetal til de videregående uddannelser. Antallet af optagne studerende er siden sidste år faldet med en procent på pædagoguddannelsen, hvor en tredjedel af de studerende uddanner sig til landets socialpædagogiske arbejdspladser.
Socialpædagogernes formand: Brug for en stærk ny uddannelse til socialpædagog5.7.2026 14:39:57 CEST | Pressemeddelelse
Der er store problemer med at rekruttere nok uddannede socialpædagoger til at støtte landets udsatte og sårbare borgere. Derfor er formand for Socialpædagogerne, Benny Andersen, bekymret over de fortsat lave ansøgertal til uddannelsen.
Værdighedsreform kan bringe socialpædagogisk støtte tættere på udsatte borgere1.7.2026 10:00:15 CEST | Pressemeddelelse
Socialministeriet har sendt lovforslaget om en værdighedsreform i høring. Socialpædagogernes formand, Benny Andersen, roser ambitionen om mere fleksibel og tilgængelig støtte til nogle af samfundets mest udsatte borgere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum