Musiker JJ Paulo skaber ny version af næsten 100 år gammel klassiker
8.10.2024 15:09:45 CEST | Folkekirkens Nødhjælp | Pressemeddelelse
”Glemmer du, så husker jeg,” synger musiker JJ Paulo i ny version af Liva Weels klassiker. Det nye nummer er krydret med afrobeats og skal minde danskerne om nogle af verdens største humanitære kriser lige nu.

Joram Johan Paulo, bedre kendt som musiker JJ Paulo, har hen over sommeren optrådt på tæt ved 40 festivaler og fået sit publikum til at danse løs til afrikanske rytmer. Hans musik er på engelsk, og hans fans er at finde over hele verden. Men nu udgiver han sin første sang på dansk. Og det er der en helt særlig årsag til.
“Det er første gang, at jeg har skrevet en sang på dansk, og det fantastiske ved den er, at det netop er en sang til Danmark,” fortæller JJ Paulo, der er født i Tanzania og som toårig kom til Danmark.
Med fængende kor og velkendte afrobeat-rytmer har musikeren skabt sin egen fortolkning af sangen ’Glemmer Du’ af den nu afdøde folkekære sanger Liva Weel, der udgav den originale version i 1932.
Genudgivelsen af den danske klassiker har et helt særligt formål: Den skal minde danskerne om, at de kan gøre en forskel for de millioner af mennesker, der lige nu lever midt i nogle af verdens største humanitære kriser. Nummeret udgiver JJ Paulo i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp, der er til stede i lande som Sudan, Syrien og DR Congo. Lande, hvor befolkningen er påvirket af krig, sult og fordrivelse, men som sjældent får opmærksomhed og støtte fra det internationale samfund.
En sang til Danmark
JJ Paolo, der er vokset op i Silkeborg, har siden han var barn oplevet, hvordan musik kan samle og bygge bro mellem kulturer.
“Jeg vil sætte fokus på en forfærdelig situation ved at bruge mine største styrker, som er mit kendskab til både min danske og afrikanske kultur,” siger han.
Ifølge musikeren er det vigtigt ikke at pege fingre ad nogen, hvis vi skal forandre verden. Sangen skal hellere være et udtryk for håb.
”Den skal minde os om, hvor lidt der faktisk skal til for at gøre en stor forskel,” siger han om nummeret, hvor al overskud fra streaming går til Folkekirkens Nødhjælps humanitære arbejde.
JJ Paulos hjerte banker for DR Congo
Det er med et bankende hjerte, at JJ Paulo nu sætter fokus på netop de glemte kriser. Den succesfulde musiker blev i 1993 født i DR Congos naboland Tanzania, hvor han stadig har familie.
DR Congo har i årevis været plaget af krig. Den voldelige konflikt eskalerede sidste år og har sendt millioner af mennesker på flugt i det centralafrikanske land.
”Jeg vil gerne bruge min platform til at gøre en forskel og sætte fokus på situationen i DR Congo, som desværre er en glemt krise,” siger JJ Paulo.
Han håber, at sangen vil sætte følelser i gang.
”Teksten handler om fred. For jeg kan simpelthen ikke huske, hvornår jeg sidst har haft en fornemmelse af, at vi lever i en verden med fred. Det må sangen gerne få folk til at tænke over,” siger han.
Nummeret udkommer den 11. oktober hos Warner Music og må ikke deles før udgivelsesdatoen.
FAKTA OM SITUATIONEN I DR CONGO:
- DR Congo, der er hjem for mere end 105 millioner mennesker, har i årtier været plaget af krig og konflikt. Siden 1990’erne har omkring seks millioner mennesker mistet livet. I dag har ca. en fjerdedel af befolkningen brug for humanitær hjælp.
- I 2023 eskalerede den væbnede konflikt mellem oprørsgruppen M23 og den congolesiske hær i den østlige del af landet.
- Mere end 6,3 millioner mennesker er lige nu fordrevet fra deres hjem, mens én million congolesere er flygtet til nabolande som Uganda og Tanzania.
- Den vedvarende vold har ødelagt mange samfund og skabt et miljø, hvor der er sket en stigning af uforståelige hændelser af overgreb og seksuel vold. Især kvinder og børn er i stor risiko for misbrug, voldtægt og udnyttelse.
SÅDAN ARBEJDER FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP I DR CONGO:
- Vi hjælper mennesker, der har været udsat for seksuel vold gennem blandt andet støtte til krisecentre. Voldtægt og seksuelle overgreb er en stor udfordring i DR Congo.
- Vi uddeler mad, vand og telte til familier, der er flygtet fra deres hjem, både i DR Congo og i nabolandene.
- Som den eneste internationale NGO rydder vi miner og andre former for ueksploderet ammunition, som efter mange år med krig er spredt ud på marker, veje og andre steder, hvor civile færdes.
Kontakter
Johanne FeldthausKommunikationsmedarbejder
Tlf:50 60 40 71jefe@dca.dkBilleder



Om Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.
Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Selv om lande forsvinder i havet, skal de bestå som stater25.9.2026 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Små ø-stater skal bevare deres suverænitet og plads i FN, selv om havet opsluger deres land. Folkekirkens Nødhjælp hilser ny FN-erklæring velkommen, men efterlyser penge til at beskytte de truede samfund, før det er for sent.
Jonas Nøddekær markerer 25-års jubilæum med et forsvar for idealerne15.9.2026 08:15:08 CEST | Pressemeddelelse
Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær udgiver debatbogen Idealer i en kynisk tid – et modsvar til krig og kaos. Et personligt opråb om Danmarks og Europas ansvar i en verden, hvor rå magt vinder frem.
Næsten hver anden dansker ville skifte job, hvis der blev krig8.9.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse: 45 procent af danskerne ville være villige til at lade sig omskole til humanitære opgaver som nødhjælp og minerydning, hvis Danmark kom alvorligt under pres. Erfaringer fra Ukraine viser, hvor afgørende det er.
Folkekirkens Nødhjælp modtager store donationer til nødhjælpsarbejdet i Nepal4.9.2026 13:03:49 CEST | Pressemeddelelse
Folkekirkens Nødhjælp har indsamlet 2,4 millioner kroner, siden katastrofen ramte Nepal. Midlerne kommer fra Grundfos Fonden, der har doneret 760.000 kroner, Danida, der har bidraget med 640.000 kroner, og private danske bidragydere, som tilsammen har doneret en million kroner. Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Jonas Nøddekær udtrykker stor taknemmelighed for opbakningen til indsatsen i Nepal: ”Jeg er meget taknemmelig for den store generøsitet, vi har mødt fra både Grundfos Fonden, Udenrigsministeriet og private bidragydere. Det viser, at vi er rigtig mange, der ønsker at hjælpe i denne akutte situation. Og hver en krone gør en forskel.” Midlerne går til Folkekirkens Nødhjælps nødhjælpsindsats i Nepal. Katastrofen har allerede kostet mere end 1.250 mennesker livet, og over 5.500 mennesker er fortsat meldt savnet. ”Chancen for at finde mennesker i live falder time for time. Derfor arbejder vi på højtryk sammen med myndighederne for at sikre, at de akutte redningsaktioner kan genn
Folkekirkens Nødhjælp i omfattende nødhjælpsindsats i Nepal26.8.2026 17:05:57 CEST | Pressemeddelelse
Flere hundrede meldes savnet efter voldsomme oversvømmelser i Nepal. Oversvømmelserne har især ramt Rasuwa-distriktet, hvor hele lokalsamfund er blevet oversvømmet, og veje, broer og bygninger er ødelagt. Folkekirkens Nødhjælp arbejder i de berørte områder og er i tæt kontakt med myndighederne for at koordinere nødhjælpsindsatsen. Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Jonas Nøddekær understreger, at de næste timer bliver afgørende: ”Vi kender endnu ikke katastrofens fulde omfang. Situationen er kaotisk, og flere hundrede mennesker meldes savnet. De næste timer bliver afgørende for at finde og redde mennesker, som kan være fanget eller afskåret af vandmasserne,” siger Jonas Nøddekær. Han frygter, at dødstallet vil stige markant: ”Lige nu handler det først og fremmest om at redde liv og få overblik over situationen. Men vi må desværre forberede os på, at dødstallet kan stige betydeligt i de kommende dage. Folkekirkens Nødhjælp står klar til at hjælpe de berørte familier med blandt ande
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum