Reformudspil kan koste ingeniører

Regeringens udspil mangler ikke ambitioner, og det er en god idé at give et gymnasialt tilbud og et godt ungdomsmiljø til alle unge. Men reformen risikerer samtidig at gøre det langt vanskeligere for en gruppe af unge at få adgang til eksempelvis ingeniøruddannelserne. Det må ikke ske. 
 
Det mener Laura Klitgaard, formand for Ingeniørforeningen, IDA, der frygter, at både højere karakterkrav og en usikker fremtid for de tekniske gymnasier (HTX) vil spænde ben for mange unges vej til ingeniøruddannelserne. 
 
”Kombinationen af de store ændringer vil ifølge vores beregninger betyde, at fire ud af ti af de unge skal finde en ny vej til ingeniøruddannelserne, hvis reformforslaget bliver realiseret. Det er meget voldsomt og giver stor risiko for en svækket fødekæde til de tekniske uddannelser,” siger hun og tilføjer:  
 
”Jeg noterer mig, at regeringen vil finde en løsning for HTX. Det er vigtigt, for HTX er et tilbud med en særlig identitet. Det skal man passe godt på, og gode og velfungerende tilbud med søgning skal kunne bestå.” 
 
Beregningerne viser, at med et karakterkrav på 6 til det almene gymnasium vil 12 procent af diplomingeniørerne og 6 procent af civilingeniørerne ikke længere kunne gå den vej, baseret på de seneste bagudrettede tal. Tre ud af fire af disse potentielle ingeniører, der risikerer at måtte vinke farvel til en gymnasial uddannelse, vil være drenge. 
 
Laura Klitgaard frygter dermed, at reformen vil ende med at gøre det mere besværligt for unge at søge mod uddannelser, hvorfra de kan være med til at løse mange af de store og højaktuelle samfundsudfordringer. 
 
”Hvis vi i Danmark skal blive ved med at være stærke inden for life-science, den grønne omstilling og digitalisering af samfundet kræver det flere ingeniører, it-professionelle og naturvidenskabeligt uddannede. Allerede i dag er virksomhederne tvunget til at rekruttere heftigt fra hinanden, fordi manglen er så udtalt, og derfor bør politikerne ikke spænde ben for de unges vej til de her uddannelser,” siger IDA-formanden. 
 
Regeringen lægger desuden op til at forkorte professionsuddannelserne med 15 ECTS-point, hvilket også vil ramme diplomingeniøruddannelsen, og det mener Laura Klitgaard er en mystisk prioritering.

”Hvorfor skal vi skære indhold væk fra en uddannelse, der er en stor succes? Diplomingeniøren fungerer godt sammen med den længere civilingeniør og er i sin nuværende form målrettet direkte til erhvervslivet,” siger Laura Klitgaard. 
 
IDA bifalder, at regeringen vil åbne op for flere internationale STEM-studerende på landets erhvervsakademier og professionsuddannelser, og kalder det vigtigt at få ændret den politiske aftale fra 2021, der som et lyn fra en klar himmel begrænsede optaget af internationale studerende. 
 
”Det har hele tiden har været en dårlig idé at begrænse adgangen for internationale studerende. De er med til at gøre vores uddannelsesmiljøer bedre, og samtidig er der hårdt brug for dem på arbejdsmarkedet, så jeg håber, at vi fremover taler om, hvordan vi tiltrækker og fastholder flere af dem, fremfor de bliver afvist,” siger Laura Klitgaard.