Nu seks nætter med chat på alvorlig baggrund
Psykiatrifonden udvider åbningstiderne i chatrådgivningen med en nat mere, så det nu også er muligt at chatte med en rådgiver til klokken 02 natten mellem mandag og tirsdag. Udvidelsen sker på grund af et stigende behov, og fordi nætterne er det tidspunkt på døgnet, hvor flest samtaler handler om det mest alvorlige, nemlig om selvmordstanker og -forsøg.
Chatrådgivningen er nu åben om natten seks ud af syv ugedage. Natåbent betyder, at det er muligt at chatte med frivillige rådgivere helt frem til klokken 02, og det kan have afgørende betydning ifølge psykoterapeut og leder af Psykiatrifondens rådgivning, Liza Johnson.
”Vores erfaring er, at der er brug for hjælp og rådgivning som vores i nattetimerne. De fleste behandlere, dagtilbud, rådgivninger m.m. er lukket. Venner og familie sover sikkert. Men psykisk sygdom sover ikke. Og dem, som bruger vores rådgivning om natten, skriver ofte, at det netop er her, at de svære tanker og følelser fylder mest. Derfor er der mange, som kontakter os om natten om angst, tankemylder, selvmordstanker, depressive tanker m.m. og har brug for og gavn af, at der er et kompetent og empatisk menneske i den anden ende til at lytte,” siger hun.
Redder nattesøvn - og liv
I første halvdel af 2024 var der 810 chatsamtaler alene i tidsrummet 22-02, hvilket svarer til 35 procent af alle chatsamtaler i perioden. Blandt chatsamtalerne ud på de sene timer er det henvendelser om selvmordstanker og selvmordsforsøg, der fylder mest. Faktisk er der en tendens til, at henvendelser om det emne stiger, jo senere ud på natten det bliver.
Mellem klokken 22 og 02 udgør selvmordstanker og -forsøg 15 procent af henvendelserne, og fra midnat til klokken 02 er det 17 procent.
Liza Johnson understreger vigtigheden af de udvidede åbningstider:
”Jeg håber, at vi kan hjælpe og rådgive endnu flere, som har brug for det, i nattetimerne, så ingen rækker ud forgæves og står alene med psykisk sygdom. Vi er ikke et behandlingssted eller en akutenhed, men vi kan med vores kompetente og empatiske tilstedeværelse være med til at hjælpe nogle med at komme bedre igennem nogle ellers svære nætter. Jeg har selv rådgivet om natten på vores chat og telefonlinje, og derfor ved jeg, at det kan gøre en stor og værdsat forskel for dem, der har brug for os. Nogle gange redder vi nattesøvnen for dem. Andre gange redder vi deres liv.”
Målet er døgnåbent - altid
Det er bidrag fra fonde og private, der gør det muligt at udvide chatrådgivningen og dermed hjælpe og støtte endnu flere mennesker. Og her går der en særlig tak til content creator Jacob Krull, også kendt som Jaxstyle, som har samlet mere end to millioner kroner ind til Psykiatrifondens rådgivning.
”Vi kæmper hver dag for, at psykisk sygdom aldrig må ødelægge liv. At der nu også er natåbent om mandagen i chatrådgivningen er et skridt i den rigtige retning. Der er mange skridt, der endnu skal tages, men det her er et godt eksempel på, hvor meget vi sammen kan gøre for at være der for endnu flere, der har brug for hjælp nu og her. Og så er det altid en fornøjelse at se vores støtters bidrag blive omsat til noget konkret,” siger direktør i Psykiatrifonden, Marianne Skjold.
Psykiatrifondens mål er at kunne rådgive på chat og telefon alle ugens dage - og nætter - året rundt.
Alle tal stammer fra "Rådgivningens halvårsrapport - Første halve år 2024" af Psykiatrifonden.
ÅBNINGSTIDER I RÅDGIVNINGEN
Chatrådgivningen:
- Mandag: kl. 18-02 (tidligere 18-22)
- Tirsdag: kl. 14-02
- Onsdag: kl. 18-02
- Torsdag: kl. 14-02
- Fredag: kl. 14-18 og 22-02
- Lørdag: kl. 12-16 og 22-02
- Søndag og helligdage: kl. 12-16
Telefonrådgivning på 39 25 25 25 er også tilgængelig alle ugens dage:
- Mandag til torsdag: kl. 10-22
- Fredag til søndag: kl. 10-18
FLERE TAL OG FAKTA OM CHATÅRÅDGIVNINGEN
I 2023 havde Psykiatrifondens frivillige rådgivere 18.359 samtaler på telefon og 3.278 på chat. Særligt på chatten er der stigende efterspørgsel, og i antallet af henvendelser er der sket en stigning på 87 procent fra 2020 til 2022 og dertil en stigning på 79 procent fra 2022 til 2023.
Den 1. oktober 2024 har chatrådgivningen allerede haft 3.552 samtaler, hvilket er flere end for hele 2023. Rådgiverne har derudover haft 14.408 telefonsamtaler indtil videre.
Det er især unge under 30 år, der benytter sig af chatrådgivningen. De 13 til 29-årige udgør hele 55 procent af alle samtaler i chatten i første halvår 2024.
Nøgleord
Kontakter
Sarah BossPressechef
Tlf:23712688scb@psykiatrifonden.dkBilleder
Links
Følg pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Nordjyske Jaxstyle samler rekordbeløb ind til Psykiatrifonden7.1.2025 14:13:03 CET | Pressemeddelelse
1.620.769 kroner. Det er rekordresultatet af 13 døgns uafbrudt streaming, hvor seerne fulgte 23-årige Jaxstyle på platformen Twitch og kunne donere penge til Psykiatrifonden. Pengene går blandt andet til at holde natåbent i chatrådgivningen, hvor de sværeste psykiske problemer ofte viser sig.
Nordjysk streamers indsamling runder 1 million30.12.2024 18:10:53 CET | Pressemeddelelse
Den 23-årige streamer Jaxstyle, der for tredje jul i træk samler ind til Psykiatrifonden, er nu oppe over 1 million kroner. Han streamer døgnet rundt og har gjort det siden 2. juledag. De mange penge er med til at redde liv, blandt andet gennem Psykiatrifondens rådgivning, der fortsat kan holde åbent i de vigtige nattetimer.
Jaxstyle streamer i fire døgn til fordel for Psykiatrifonden26.12.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
For tredje år i træk samler Jacob Krull, også kendt som Jaxstyle, penge ind til Psykiatrifonden. Det gør han med en stream på Twitch, hvor han sender live 24 timer i døgnet fra den 26. til den 30. december. Formålet er at sætte fokus på mental sundhed. Før jul var indsamlingen allerede nået op over 150.000 kroner.
5 gode råd til at skabe en god jul på trods af psykisk sygdom19.12.2024 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Julen er kendt for at være en hyggelig og rar tid. Dog er det ikke alle, der oplever den sådan. Julen kan være overvældende og stressende og fuld af forventninger. Særligt hvis man har psykisk sygdom inde på livet. Liza Johnson, der er psykoterapeut og leder af Psykiatrifondens rådgivning, giver her gode råd til at håndtere netop dette.
Udredningsret er blevet til tomme løfter13.12.2024 13:29:56 CET | Pressemeddelelse
Nye tal viser, at børn og unge i Danmark endnu engang ikke bliver udredt til tiden. Selvom der de seneste år endelig er kommet penge til en nødlidende psykiatri, har knap 7.000 børn og unge fået brudt deres patientrettigheder i 2024. Det tyder på, at 2024 bliver det værste år nogensinde. Det har enorme konsekvenser for børnene, de unge og deres familier. Vi ser et systemsvigt af dem, der har allermest brug for akut hjælp, mener Psykiatrifonden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum