Emirates' flagskib A380 vender tilbage til Københavns Lufthavn
Den 1. januar 2025 vender Emirates' flagskib A380, verdens største passagerfly, tilbage til Københavns Lufthavn. A380'eren er eftertragtet af kunderne – blandt andet på grund af den eksklusive oplevelse ombord. Med den øgede sædekapacitet får Emirates' kunder nu større fleksibilitet og endnu flere rejsemuligheder.

-
Fra den 1. januar 2025 vil Emirates, som det eneste internationale luftfartsselskab, betjene passagerer fra Københavns Lufthavn med sin ikoniske A380’er.
-
Med øget sædekapacitet bliver det muligt at imødekomme efterspørgslen og give danskerne flere rejsemuligheder, heriblandt i vinterferien.
København d. 8. oktober 2024: Emirates meddeler i dag, at man optrapper sine ruter med tilbagekomsten af det ikoniske A380-fly til København fra den 1. januar 2025. Som verdens største internationale luftfartsselskab er Emirates de eneste, der betjener den danske hovedstad med det unikke dobbeltdækker-fly. Den øgede sædekapacitet giver kunderne mere fleksibilitet og endnu flere rejsemuligheder.
Emirates' daglige A380-flyvning til København vil tilbyde passagerne 58 lie-flat sæder på Business Class og 557 rummelige sæder på Economy Class. Flyvning EK 152 afgår fra Københavns Lufthavn kl. 14:45 og ankommer i Dubai kl. 00:10 lokal tid. Returflyvningen, EK 151, afgår fra Dubai kl. 08:30 og ankommer i København kl. 12:30 lokal tid.
"Vi er meget glade for endelig at kunne fortælle, at vores ikoniske A380'er vender tilbage til København i det nye år. Vi ser frem til igen at kunne tilbyde vores kunder uovertrufne rejseoplevelser og de unikke produkter og services, som vores A380'er er kendt for. Med mere end 43 procent flere sæder vil vores kunder få mulighed for større fleksibilitet og endnu flere rejsemuligheder, for eksempel til Australien, Bali, Mauritius eller Sydafrika, med et kort flyskift i Dubai. Der skal lyde et stor tak til vores partnere – og til alle vores kunder: Velkommen tilbage ombord!" siger Morten Balk, landechef for Emirates i Danmark.
Verdensklasse rejseoplevelse
Emirates lancerede første gang A380-flyvninger til København tilbage i 2015. I dag er luftfartsselskabet den største operatør af Airbus A380 med en flåde på 116 fly.
Emirates' A380'er er eftertragtet af kunderne på grund af den eksklusive oplevelse ombord, som blandt andet inkluderer rummelige, stille kabiner og unikke faciliteter, såsom Onboard Lounge.
Rejs til over 140 destinationer
Med Emirates kan passagererne opleve den varme gæstfrihed fra det multinationale kabinepersonale, der repræsenterer over 170 nationaliteter – ligesom de kan nyde regioninspirerede gourmetretter. Derudover tilbyder Emirates' det prisvindende underholdningssystem ombord – ice – som byder på 6.500 kanaler med de bedste film, tv-shows, live-tv, podcasts og musik, inklusive dansk indhold.
Emirates' globale netværk med over 140 destinationer giver danske kunder mulighed for et væld af videre forbindelser til Asien, Det Indiske Ocean, Mellemøsten, Afrika og Australien.


Fakta om Emirates Airbus A380:
- I dag har Emirates en flåde af 116 A380’ere.
- Emirates A380 med Economy Class og Business Class har en samlet sædekapacitet til 615 passagerer.
- Hvert A380 fly har 24 kabineansatte og to kabineassistenter ombord.
- Flere end 23.000 kabineansatte og 1.500 piloter er specialuddannede til at kunne flyve A380 flyflåden.
- I den ikoniske Onboard Lounge på A380’eren mikser bartenderne flere end 14 forskellige cocktails. Emirates har over 6.000 uddannede bartendere.
- A380’eren vejer mellem 510 og 575 ton.
- Længde: 72,7 meter / Højde: 24,1 meter / Vingefang: 79,8 meter.
___
Om Emirates
Fra luftfartsselskabets globale hub i Dubai betjener Emirates kunder på seks kontinenter og leverer højkvalitets luftfartstransport, der fremmer turisme og handel.
Emirates opererer verdens største flåde af wide-body jets, Boeing 777 og Airbus A380, og tilbyder rummelige kabiner og ikoniske inflight-funktioner som A380 Shower Spa og Onboard Lounge samt ice inflight underholdningssystem ved alle sæder over hele luftfartsselskabets flåde. ice-systemet har vundet "Best in Sky" awards 16 år i træk.
Emirates har forpligtet sig til at arbejde miljøansvarligt med fokus på tre områder:
At reducere emissioner, forbruge ansvarligt og beskytte vilde dyr og deres levesteder.

Nøgleord
Kontakter
Karsten KeinickeSeniorrådgiverFRIDAY
Tlf:+45 60 830 230emirates@fday.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Emirates
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Emirates
Emirates løfter First Class til nye højder20.5.2025 10:58:21 CEST | Pressemeddelelse
Verdens største internationale udbyder af flyrejser på First Class fortsætter med at perfektionere oplevelsen, og introducerer en række nye forbedringer på First Class, både ombord og i lufthavnen. Opdateringerne understreger luftfartsselskabets fokus på at forfine kundeoplevelsen og tilbyde en rejse i særklasse. Dubai, 20. maj 2025 – Emirates er verdens største internationale operatør af First Class-flyrejser og tilbyder hele 26.800 sæder på den eksklusive rejseklasse hver uge – det største udbud i branchen, udelukkende bestående af private suiter. Luftfartsselskabet opgraderer løbende den særlige First Class-oplevelse under sloganet Fly Better med en række nye tiltag – denne gang med alt fra et særligt menukort og servering udført med hvide handsker til loungeinspirerede check-in-områder i Dubai og det efterhånden legendariske tilbud om ubegrænset kaviar ombord – hvis altså man rejser på First Class. Som led i det ekstra løft til selv mindre detaljer har Emirates introduceret et nyt
Emirates offentliggør nyt rekordregnskab8.5.2025 13:50:28 CEST | Pressemeddelelse
Emirates er verdens mest profitable luftfartsselskab, og Emirates Group er den mest profitable luftfartskoncern.
Emirates' milliardinvestering sender flere retrofittede fly på vingerne29.4.2025 14:06:52 CEST | Pressemeddelelse
Ved udgangen af 2025 vil Emirates betjene over 70 byer med fly indrettet med luftfartsselskabets nyeste interiør. De opdaterede Boeing 777'ere, A380'ere og spritnye A350'ere repræsenterer dermed næsten 50 % af netværket. I alt kan Emirates tilbyde over 2 millioner Premium Economy-sæder om året ved udgangen af 2025. Luftfartsselskabets retrofitprogram repræsenterer det største i luftfartshistorien med en investering på næsten 33 milliarder kroner og en plan om opdatering af 219 fly til en endnu bedre rejseoplevelse. 29. april 2025: Nu sker det igen: Emirates annoncerer, at de indsætter en række Boeing 777- og Airbus A380-fly med opgraderede kabiner på ruter til yderligere 8 byer i netværket. Det sker i løbet af de kommende måneder. Luftfartsselskabet indsætter retrofittede A380'ere på ruterne til Bangkok, Hong Kong, Nice og Perth samt retrofittede Boeing 777'ere på ruter til Madrid, Kuala Lumpur, Phuket og Frankfurt samt endnu en retrofittet Boeing 777-rute til Dublin*. Planerne om at i
Påske med stil – og ægstravagance – hos Emirates16.4.2025 15:12:03 CEST | Pressemeddelelse
Emirates gør altid lidt ekstra i forbindelse med internationale højtider, og det gælder selvfølgelig også påsken. Skal du flyve de kommende dage, kan du godt glæde dig til lidt ekstra forkælelse.
Emiraters udvider populært tilbud til hele året8.4.2025 10:26:17 CEST | Pressemeddelelse
My Emirates Pass har periodevist givet rejsende med luftfartsselskabet Emirates særlige fordele og goder i De forenede arbaiske Emirater og især i selve Dubai. Nu udvides det populære tilbud til at gælde hele året.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum