DI: Ambitiøst reformudspil fra regeringen

Regeringens udspil lægger op til at hæve kvaliteten af erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne gennem flere ugentlige timer, mere vejledning og feedback samt undervisning på mindre hold. Derudover skal der være en tættere kobling til praksis, bedre praktikforløb og øget brug af digitalisering og teknologi.

- Regeringen skal have ros for et meget ambitiøst reformudspil, som styrker de erhvervs- og professionsrettede uddannelser og deres forbindelse til praksis. Danske virksomheder har brug for kvalificerede medarbejdere inden for alle brancher. Derfor hilser vi enhver reform, der vil øge kvaliteten af de videregående uddannelser, velkommen, siger Mikkel Haarder, underdirektør i Dansk Industri. 

Reformen lægger også op til at gøre det lettere og mere attraktivt at videreuddanne sig hele livet. Bl.a. ved at etablere efter- og videreuddannelsesforløb uden deltagerbetaling.

- Vi skal alle sammen uddanne os hele livet, og der kan deltagerbetaling i nogle tilfælde være en barriere. Det gælder især for faglærte, som gerne vil videre til akademiniveau. Derfor er det godt, at regeringen har fokus på den del, siger Mikkel Haarder. 

Med udspillet vil regeringen oprette 400 nye engelsksprogede uddannelsespladser. Det vækker stor glæde i erhvervslivet, hvor mangel på kvalificerede medarbejdere er en af de mest aktuelle udfordringer.

- Jeg vil gerne takke ministeren for at have fokus på den værdi, internationale studerende skaber. Og så er det særligt godt, at pladserne skal oprettes inden for STEM-området, hvor der virkelig er efterspørgsel i erhvervslivet. 

Regeringen lægger også op til en ændring af erhvervsakademiuddannelserne, hvor overbygningsuddannelserne i deres nuværende form nedlægges og integreres i uddannelserne. Samtidig skal de studerende på erhvervsakademiuddannelserne have mere og bedre undervisning, som gør dem klar til at træde ud på arbejdsmarkedet.

- Det er rigtig godt, at der også er et stærkt fokus på erhvervsakademiuddannelserne i reformen. Vi ser frem til at gå i dialog med regeringen om, hvordan vi skaber de bedst mulige uddannelser i fremtiden, siger Mikkel Haarder. 

Sidst men ikke mindst indebærer udspillet, at professionsbacheloruddannelserne forkortes med 15 ECTS - også uddannelserne til f.eks. diplomingeniør og bygningskonstruktør. Det får imidlertid advarselslamperne til at blinke i erhvervslivet. Uddannelserne har lav ledighed og er meget efterspurgte i virksomhederne, og særligt diplomingeniøruddannelserne har allerede en velfungerende overbygning i form af civilingeniøruddannelsen.

- Vi skal passe på med at lave om på noget, der fungerer. I dag findes der nogle meget veltrådte stier i forhold til at blive diplomingeniør og læse videre til civilingeniør. Det er en stor succes, og derfor skal det ikke bare laves om. Der skal være plads til at tage hensyn til uddannelser, der fungerer, siger Mikkel Haarder.