Brintbranchen

Grønt lys til brintinfrastruktur er vigtigt skridt fremad – men forsinkelse er kritisk

Del

Det modtages med tilfredshed i Brintbranchen, at regeringen har givet grønt lys til, at Energinet kan gå videre med forberedelserne til etableringen af hele det danske brintbackbone, inkl. adgang til lager. Branchen understreger, at behovet for infrastrukturen er massivt, og betegner den samtidigt udmeldte forsinkelse som stærkt bekymrende, og opfordrer regeringen til at vende hver en sten for at nedbringe forsinkelsen.

”Danmark og industrien har brug for en stærk brintinfrastruktur. Det er en forudsætning for den videre grønne omstilling, og derfor er det også meget positivt, at regeringen i dag har bekræftet den politiske opbakning til de danske brintambitioner. At der nu er givet grønt lys til at gå videre med hele backbonet et vigtigt skridt fremad, som vi gerne vil kvittere for. Det viser, i kontrast til seneste tids mediedækning, en meget stærk commitment fra branchens virksomheder i den bagvedliggende markedsdialog.

Industriens brintambitioner lever i bedste velgående. Nu skal vi i fællesskab arbejde på at komme helt i mål, for der er fortsat en indbygget og velkendt udfordring i samspillet mellem brintinfrastruktur, havvind og den vished, som investorerne har brug for,” udtaler Brintbranchens direktør, Tejs Laustsen Jensen, i forbindelse med regeringens udmeldinger om etableringen af brintinfrastruktur i Danmark.

Det haster mere end nogensinde

At det samtidig er blevet offentliggjort, at brintinfrastrukturen forsinkes, modtages til gengæld med meget stor bekymring i brint- og PtX-industrien, da tempo er helt afgørende for succes og markedsadgang:

”Det er særdeles problematisk og direkte uacceptabelt, at processen forsinkes så meget, at der vil gå ca. otte år fra nu til infrastrukturen, er klar til brug. Der opbygges forsyningskæder og kontrakter på tværs af Europa i disse år, og her er 2030 en afgørende skillelinje. Det er helt afgørende, at der både fra politisk og administrativ side gøres alt, hvad der er muligt for at fremskynde processen. Det er derfor også godt at regeringen lægger op til at se på bl.a. ændret lovgivning for at speede processen op,” siger Tejs Laustsen Jensen.

”Med dagens udmelding rykker vi fremad mod de næste forberedende faser for brintinfrastrukturen. Der er fortsat meget, der skal falde på plads, og vi har travlt. Branchen er klar, og vi ser frem til et godt samarbejde med både det politiske niveau, myndighederne og infrastrukturselskaberne om at sikre den bedste og hurtigst muligt udrulning af brintinfrastruktur i Danmark,” slutter Tejs Laustsen Jensen.

Nøgleord

Kontakter

Brintbranchen

Brintbranchen er en fokuseret interesseorganisation for brint- og Power-to-X-interessenter i Danmark. 

Vi repræsenterer hele værdikæden fra forskning til færdigudviklede produkter. Hver dag arbejder vi for at fremme produktion og brugen af brint, Power-to-X (PtX), brændselsceller, elektrolyse, electrofuels og de bagvedliggende teknologier. 

Vores ambition er, at Danmark udnytter sit potentiale til at blive foregangsland inden for brint og Power-to-X, og vi arbejder hver dag for at skabe de bedst mulige rammer for forskning, udvikling, produktion og eksport af vores medlemmers teknologier og produkter.

Følg pressemeddelelser fra Brintbranchen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Brintbranchen

Efter havvindsfiasko: Nu skal staten garantere brintinfrastruktur5.12.2024 17:09:20 CET | Pressemeddelelse

Danmarkshistoriens største havvindsudbud skulle have cementeret både Danmarks ambitioner og indfrielsen af 70%-målsætningen, men er i stedet endt i fiasko uden bud. Det bør give anledning til alvorlig eftertanke hos politikerne, mener Brintbranchen, som opfordrer til, at staten nu skal garantere tilblivelsen af en dansk brintinfrastruktur. Samtidig advarer brancheorganisationen mod at gribe til statsstøtte til havvind som løsning på problemerne.

Brintbranchen: Grønne brændstoffer kan være med til at opfylde et ambitiøst 2035-mål29.11.2024 12:05:32 CET | Pressemeddelelse

I sin rapport ”Danmarks klimamål i 2035” konstaterer Klimarådet, at vejen til et ambitiøst klimamål på 90 procent reduktion af drivhusgasudledning i 2035 kan begrænse mulighederne for at producere grønne, brintbaserede brændstoffer. Det behøver ikke at være tilfældet, mener Brintbranchen – men det kræver, at vi tager ansvar for vores grænseoverskridende udledninger.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye