SMVdanmark jubler: Ny ungdomsuddannelse vil blive mange unges naturlige førstevalg
8.10.2024 10:00:00 CEST | SMVdanmark | Pressemeddelelse
EPX’en er en gave til både de unge og til erhvervslivet, lyder det fra SMVdanmark, der tager meget positivt imod de planer, som regeringen netop har lagt frem på uddannelsesområdet. Adm. direktør Jakob Brandt kalder det en storstilet og ambitiøs reform, der har potentialet til at blive en af de største og mest positive ændringer af vores uddannelsessystem i mange år.

Som en af få organisationer har SMVdanmark fra starten støttet regeringens ambitioner om at etablere et alternativ til det almene gymnasie. Et alternativ, hvor man kan få en ungdomsuddannelse og være en del af et stærkt socialt miljø, og hvor der også er fokus på de praktiske færdigheder.
Den ambition bliver nu en realitet med regeringens forslag om at oprette en ny uddannelse til de unge under navnet EPX.
Adm. direktør i SMVdanmark, Jakob Brandt, siger:
- Regeringen har i dag fremlagt en storstilet og ambitiøs reform, der har potentialet til at blive en af de største og mest positive ændringer af vores uddannelsessystem i mange år.
Han uddyber:
- EPX’en en gave til både de unge og til erhvervslivet. Fire ud af ti af de unge, der i dag går på gymnasiet, oplever, at undervisningen er for boglig og teoretisk. De får nu et alternativ, som vil være meget bedre for dem. Samtidig står vi som erhvervsliv med en stor og stigende mangel på dygtige faglærte. Her er jeg også helt overbevist om, at vi med reformen tager et stort skridt i retning af at kunne løse den udfordring, siger Jakob Brandt.
Han roser samtidig regeringens ambition om at skabe en kvalitetsuddannelse og den ambitiøse økonomiske ramme med 2 mia. kr. i årlig finansiering og 4,8 mia. kr. til at indføre uddannelsen.
- Jeg tager hatten af for, at regeringen afsætter den økonomi, der skal til. EPX vil blive et naturligt førstevalg for rigtig mange unge. Uanset om de vil videre på en erhvervsuddannelse bagefter eller vælger en anden vej i livet.
Ros til karakterkrav
Som en del af reformen vil regeringen indføre et højere adgangskrav på 6 til STX. Også det tager SMVdanmark positivt imod:
- Regeringen vil gøre det almene gymnasium til en vej for de unge, der ved, at de vil direkte ind på de mest teoretiske uddannelser, vi har i vores uddannelsessystem. På den baggrund så giver det i mine øjne mening, at man skærper kravene til det teoretiske niveau, som eleverne kommer med. Man bliver ikke populær på at begrænse de unges tilgang til gymnasiet, så jeg vil gerne rose regeringen for at have udvist mod i denne sag.
Han siger videre:
- Samtidig er mit håb, at mange elever med et snit over 6 vil vælge EPX’en til, fordi de gerne vil have både teoretiske og praktiske erfaringer med i bagagen, uanset hvad de så vil efterfølgende, siger Jakob Brandt.
For SMVdanmark er det vigtigt, at de unge, der er afklarede om, at de fx vil være maler eller mekaniker, stadig har muligheden for at starte direkte på en erhvervsuddannelse og ikke bliver forsinkede. SMVdanmark opfordrer her til, at man giver et ekstra månedligt fradrag for unge på 3.000 kr., hvis de starter i lære, inden de er fyldt 21, for at give flere unge mod på en erhvervsuddannelse.
Hvorfor skal vi vente helt til 2030?
SMVdanmark kan kun finde ganske få hår i suppen i reformen. Jakob Brandt havde bl.a. gerne set, at reformen kunne indfases noget hurtigere:
- Jeg har respekt for, at store reformer tager tid, men jeg synes, det er ærgerligt, at ændringerne først træder i kraft fra 2030. De problemer, vi skal løse med reformen, er her allerede. Det bør være muligt, at vi kan komme i gang noget før. Det håber jeg at regeringen og Folketingets partier vil prioritere.
Samtidig med reformen af ungdomsuddannelserne, så præsenterer regeringen også en reform af de korte og mellemlange videregående uddannelser.
- Det er positivt, at regeringen vil åbne for flere internationale studerende, og at man vil hæve kvaliteten af uddannelserne. Men jeg er bekymret for, at man vil forkorte nogle af de mest succesfulde uddannelser som diplomingeniør- og bygningskonstruktør-uddannelserne. Nu vil vi se nærmere på den samlede reform, men det er umiddelbart den forkerte vej at gå at ændre i uddannelser, som leverer det de skal, og som er vellidte i erhvervslivet, siger Jakob Brandt.
Kontakter
Asbjørn LindsøKommunikations- og pressechef
Tlf:21534364lindsoe@smvdanmark.dkJakob BrandtAdm. direktør i SMVdanmark
Tlf:24 25 27 27brandt@smvdanmark.dkKasper Munk RasmussenBranche- og uddannelseschef
Tlf:+45 61 96 39 80rasmussen@SMVdanmark.dkSMVdanmark er paraplyorganisation for brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og over 1.000 direkte medlemsvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk.
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Nye tal: Arbejdskraftmangel aftager hos store byggevirksomheder, men udfordrer stadig SMV’erne24.9.2026 11:37:34 CEST | Pressemeddelelse
Manglen på arbejdskraft fylder mere hos små og mellemstore virksomheder i bygge og anlæg end hos de store. Nye tal fra SMVdanmarks konjunkturbarometer viser, at udviklingen det seneste år har øget forskellen mellem de mindre og store virksomheder.
Presseinvitation: SMVdanmark samler ministre og partiledere til Christiansborgmøde21.9.2026 12:13:46 CEST | Presseinvitation
Den 22. oktober samler SMVdanmark en række af landets mest centrale politikere og repræsentanter for små og mellemstore virksomheder til årets Christiansborgmøde. På dagsordenen er SMV'ernes vilkår og spørgsmålet om, hvordan vi skaber vækst og udvikling i hele Danmark.
SMVdanmark til von der Leyen: SMV’erne har ventet længe nok – nu skal der handling til16.9.2026 11:32:51 CEST | Pressemeddelelse
I sin State of the Union-tale fremhæver Ursula von der Leyen de små og mellemstore virksomheder som afgørende for Europas økonomi. Anerkendelsen skal følges af handling: Mere tempo på at fjerne bureaukrati, stop for overimplementering og et indre marked, der gør det lettere for mindre virksomheder at vokse.
Ny analyse: Kommuner svigter forsat i brugen af juniormesterlære trods højt fravær og faglige udfordringer31.8.2026 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra SMVdanmark viser markante forskelle på, hvor meget kommunerne bruger juniormesterlære. Flere kommuner med højt skolefravær og mange elever, der ikke består dansk og matematik, har samtidig meget få elever i juniormesterlære. SMVdanmark kalder tallene påfaldende og foreslår, at kommunerne får pligt til at informere alle elever og forældre om muligheden.
Ny analyse: SMV’ernes vigtigste eksportmarked er under pres28.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tyskland er de små og mellemstore virksomheders klart største eksportmarked, men SMV’ernes eksport til landet er faldet de seneste to år. Samtidig er antallet af unge, der lærer tysk på højt niveau, mere end halveret, viser en ny analyse fra SMVdanmark. Erhvervsorganisationen efterspørger ny Tysklandsstrategi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum