Verdo klar med varmeprisen for 2025: Herning stadig blandt landets billigste
9.10.2024 10:00:00 CEST | Verdo Energi og Forsyning | Pressemeddelelse
Fjernvarmekunderne i Herning kan for første gang siden energikrisen se frem til en prisstigning. Varmeprisen vender tilbage til niveauet fra foråret 2024.

Med prisstigningen, der træder i kraft fra årsskiftet, følger Verdo den generelle tendens i energisektoren.
Prisen stiger fra 411,8 kr. til 479,6 kr. inkl. moms for en MWh i Herning. Det betyder, at varmeprisen for et såkaldt ’standardhus’, der er Energistyrelsens definition på et hus med et årsforbrug på 18.100 kWh (inkl. abonnement, bidrag og moms), samlet går fra 12.128 kr. til 13.354 kr. om året. Altså en stigning på 1.226 kr. for hele 2025.
Selvom det kan lyde selvmodsigende, er der reelt tale om, at prisen stabiliserer sig. Det kan man se ved at sammenligne med varmeprisen fra foråret 2024, hvor den lå på 13.316 kr.
Når det alligevel kommer til at fremstå som en prisstigning på varmeregningen, skyldes det almindelig udligning af det, som kunderne har indbetalt aconto. Acontobeløbet er sat efter et forventet forbrug og passer aldrig 100 procent med det faktiske forbrug. Derfor bliver forskellen altid modregnet i den kommende periode. Det er det, der i branchen kendes som over- og underdækning.
Verdo forventer, at Herning med den nye varmepris for 2025 fortsat vil ligge i den lave ende på landsplan. Derfor er der også tilfredshed hos divisionsdirektør for Energi og Forsyning, Jesper Møller Larsen:
”Set i forhold til den generelle prisudvikling i energisektoren, ligger vi godt, og det er jeg glad for. Det er med til at understrege, at fjernvarmen ikke kun er det klimavenlige valg, men også et økonomisk attraktivt valg,” siger Jesper Møller Larsen.
Verdo forsyner samlet mere end 76.000 husstande med varme, heraf omkring 38.000 i Herning.
Kontakter
Bjørn OlsenPresseansvarlig
Tlf:+45 24 69 14 13bjol@verdo.comBilleder
Om Verdo Holding
Energikoncernen Verdo har hovedsæde i Randers og forsyner mere end 100.000 kunder med el, vand og/eller varme. I koncernen indgår desuden en række kommercielle forretninger. Verdo er et formålsdrevet andelsselskab. Missionen er at drive og udvikle bæredygtig kritisk infrastruktur til gavn for kunder og fremtidens samfund.
Følg pressemeddelelser fra Verdo Energi og Forsyning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Verdo Energi og Forsyning
Verdo opfører stort batterianlæg på havnen i Randers8.9.2026 11:13:47 CEST | Pressemeddelelse
Verdo etablerer et stort batterianlæg på havnen i Randers, der skal integreres direkte med kraftvarmeværket. Batteriet på 10 MW vil blive blandt de største i Østjylland og skal både understøtte landets elnet, som er presset af den øgede elektrificering af samfundet, og sikre stabil fjernvarme til kunderne i tilfælde af en strømafbrydelse.
Verdo opfører stort batterianlæg på havnen i Randers8.9.2026 11:10:01 CEST | Pressemeddelelse
Verdo etablerer et stort batterianlæg på havnen i Randers, der skal integreres direkte med kraftvarmeværket. Batteriet på 10 MW vil blive blandt de største i Østjylland og skal både understøtte landets elnet, som er presset af den øgede elektrificering af samfundet, og sikre stabil fjernvarme til kunderne i tilfælde af en strømafbrydelse.
Verdo godkender plan for rent drikkevand og forsyningssikkerhed6.7.2026 09:14:20 CEST | Pressemeddelelse
Vandforsyningen i Randers står overfor en massiv opgradering, der skal sikre rent vand til randrusianerne de næste 100 år frem. Nye vandværker og kildepladser er på vej.
Kraftvarmeværk bliver omdrejningspunkt for ny Tech-linje på Randers Statsskole26.5.2026 10:00:31 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt samarbejde mellem Verdo og Randers Statsskole giver fremover gymnasieelever mulighed for at blive undervist i emner med udgangspunkt i kraftvarmeværket på Randers Havn.
Jesper Møller Larsen træder ind i Verdo’s direktion20.5.2026 07:45:35 CEST | Pressemeddelelse
Som led i arbejdet med at tilpasse energiselskabet Verdo’s organisation er Jesper Møller Larsen udnævnt til COO og indtræder samtidig i direktionen. Jesper Møller Larsen har hidtil været divisionsdirektør for selskabets forsyningsgren, Verdo Energi og Forsyning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

