Verdo klar med varmeprisen for 2025: Randers stadig blandt landets billigste
Fjernvarmekunderne i Randers kan for første gang siden energikrisen se frem til en mindre prisstigning. Prisen ligger dog så lavt, at Verdo tror på, at endnu flere husstande i Randers vil vælge fjernvarmen til.

Med prisstigningen, der træder i kraft fra årsskiftet, følger Verdo den generelle tendens i energisektoren.
Prisen stiger fra 522,2 kr. til 541,8 kr. inkl. moms for en MWh i Randers. Det betyder, at varmeprisen for et såkaldt ’standardhus’, der er Energistyrelsens definition på et hus med et årsforbrug på 18.100 kWh (inkl. abonnement, bidrag og moms), samlet går fra 11.251 kr. til 11.607 kr. om året. Altså en prisstigning på 356 kr. for hele 2025.
Trods prisstigningen er forventningen, at Verdo med den nye varmepris i Randers vil være blandt de allerbilligste i landet. Derfor er der også tilfredshed hos divisionsdirektør for Energi og Forsyning, Jesper Møller Larsen:
”Set i forhold til den generelle prisudvikling i energisektoren ligger vi godt, og det er jeg glad for. Vi ved, at prisen har stor betydning for de borgere, der overvejer at skifte den klimaskadelige gas ud med grøn fjernvarme, så det er afgørende for, at vi kan fortsætte succesen med at koble nye husstande på fjernvarmen,” siger Jesper Møller Larsen.
I dag er der omkring 37.000 fjernvarmekunder i Randers. Antallet har været kraftigt stigende i de seneste år, hvor hundredvis af boligejere i Over Hornbæk, Neder Hornbæk, Stevnstrup, Romalt og Harridslev er blevet tilsluttet fjernvarmen. En udvikling, som de højere gaspriser har været medvirkende til.
Samlet forsyner Verdo mere end 76.000 kunder med varme i Herning og Randers.
Kontakter
Bjørn OlsenPresseansvarlig
Tlf:+45 24 69 14 13bjol@verdo.comBilleder
Om Verdo Holding
Energikoncernen Verdo har hovedsæde i Randers og forsyner mere end 100.000 kunder med el, vand og/eller varme. I koncernen indgår desuden en række kommercielle forretninger. Verdo er et formålsdrevet andelsselskab. Missionen er at drive og udvikle bæredygtig kritisk infrastruktur til gavn for kunder og fremtidens samfund.
Følg pressemeddelelser fra Verdo Energi og Forsyning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Verdo Energi og Forsyning
Herning fortsat blandt de billigste fjernvarmeområder i Danmark10.12.2025 11:53:52 CET | Pressemeddelelse
Varmekunderne hos Verdo Varme Herning kan se frem til en mindre prisstigning fra årsskiftet. Da det følger den generelle prisudvikling i energisektoren, forbliver varmeprisen i Herning blandt de billigste i landet.
Randers fortsat blandt de billigste fjernvarmeområder i Danmark10.12.2025 11:52:32 CET | Pressemeddelelse
Varmekunderne hos Verdo Varme kan som forventet se frem til en prisstigning fra årsskiftet. Som følge af tilbagebetalingen af gamle sager har prisen på fjernvarmen i Randers i de seneste år været ekstraordinær lav. Hovedparten af disse sager er nu afsluttet og tilbagebetalt til varmekunder, og derfor bliver fjernvarmeprisen i 2026 tættere på det, det koster at producere fjernvarmen.
Verdo ansætter ny CFO med international erfaring fra Vestas10.12.2025 09:10:41 CET | Pressemeddelelse
Verdo har ansat Julie Møgelvang Bjørnsholm som ny CFO. Hun tiltræder stillingen den 1. februar 2026 og vil sammen med CEO Jesper Vinter Barslund udgøre direktionen for Verdo-koncernen.
500 meter nødforbindelse sparer vandkunder for nyt vandværk1.10.2025 12:30:25 CEST | Pressemeddelelse
Verdo Vand havde et helt nyt vandværk på tegnebrættet til den lille landsby Østrup nordøst for Randers. Et samarbejde om en ny nødforbindelse betyder nu, at vandværket kan spares helt væk.
Verdo Vand gør klar til at etablere nyt vandværk24.9.2025 10:47:26 CEST | Pressemeddelelse
Et af Danmarks mest moderne vandværker kommer til at ligge ved Bunkedal Mølle i den nordlige del af Randers. Byrådet har netop godkendt lokalplanen for området, og Verdo Vand kan nu gøre klar til at etablere det anlæg, der skal fremtidssikre vandforsyningen i Randers.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

