Danskerne brugte 6 procent mere medicin i 2023
Vi købte i 2023 3,8 mia. døgndoser medicin på landets apoteker - knap 6 procent mere end året før. Ozempic og Wegovy var de mest omsatte lægemidler med 2,8 mia. kr. målt i udsalgspriser.
Danskernes medicinforbrug er steget. Vi brugte sidste år målt i døgndoser mest af det kolesterolsænkende lægemiddel atorvastatin, men købte flest pakninger og tabletter med den smertelindrende medicin paracetamol og brugte flest penge på lægemidlet semaglutid (Ozempic og Wegovy mv.) mod diabetes og overvægt.
Det viser en ny analyse fra Danmarks Apotekerforening.
Med hele 359 mio. døgndoser blev atorvastatin for syvende år i træk danskernes mest brugte medicin målt i døgndoser. Det er 13 procent mere end året før.
Men den mest solgte medicin målt i pakninger eller tabletter er fortsat det svage smertestillende lægemiddel paracetamol - det vil sige Panodil, Pinex, Pamol mv. I 2023 blev der udleveret knap 11 mio. pakninger, hvad der svarer til knap 1 mia. standardtabletter (500 mg). Tager man et gennemsnit af alle danskere - ung som gammel – købte vi hver næsten 170 paracetamol-tabletter i 2023 på apoteket. Dertil kommer salget i supermarkedet, kiosker og andre steder i detailhandlen.
Målt i kroner og øre var det mest omsatte lægemiddel på apotekerne det nyere, relativt dyre lægemiddel mod type-2 diabetes og overvægt semaglutid (Ozempic, Wegovy og Rybelsus) med en omsætning på 2,8 mia. kr. målt i udsalgspriser. Det er en stigning på 1,9 mia. kr. i forhold til året før.
Mens det samlede medicinforbrug målt i mængder steg 6 procent, så steg udgifterne til medicin, der blev udleveret på apotekerne, i 2023 med omkring 20 procent i forhold til året før. Ud over øget forbrug skyldes stigningen 7,8 procent højere medicinpriser som følge af restordrer, hvor den billigste pakning ikke kan skaffes.
Dertil skal lægges en ændret forbrugssammensætning i retning af nyere og relativt dyrere lægemidler, som samlet kan forklare ca. 7 procent af udgiftsvæksten. Især det øgede forbrug af semaglutid har øget udgifterne i 2023. Omsætningen af semaglutid bidrager alene med omkring 15 procent vækst i de samlede medicinudgifter. I 2024 lægger prisfald og revurdering af tilskudsklausulen for Ozempic dog en dæmper på udgifterne.
Læs analysen her: nyhedsbrevsanalyse-om-medicinforbrug-og--udgifter-i-2023.pdf (apotekerforeningen.dk)
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Apotekerforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Apotekerforening
Global indsats mod antibiotikaresistens2.9.2025 13:52:28 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Apotekerforening har sammen med en lang række organisationer fra hele verden skrevet under på en fælles deklaration, der markerer et vigtigt skridt i den globale indsats mod antimikrobiel resistens (AMR).
Stigende salg af næsespray bekymrer29.8.2025 15:23:05 CEST | Pressemeddelelse
Afhængighed af næsespray mod forkølelse er et skjult sundhedsproblem, som er belastende for den enkelte, og som i visse tilfælde kan udvikle sig alvorligt.
Lars Pram bliver ny adm. direktør for Danmarks Apotekerforening30.6.2025 14:00:58 CEST | Pressemeddelelse
Apotekerforeningen får en erfaren topleder med massiv erfaring fra organisationsverdenen, når Lars Pram 1. oktober 2025 tiltræder som ny direktør.
Hver dansker bruger for 5.000 kr. medicin om året6.5.2025 14:58:54 CEST | Pressemeddelelse
Vores medicinforbrug steg i 2024, men udgifterne til medicintilskud faldt.
Administrerende direktør Anders Kretzschmar går på pension7.2.2025 09:13:36 CET | Pressemeddelelse
Anders Kretzschmar har besluttet at gå på pension efter 21 år som administrerende direktør for Danmarks Apotekerforening.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum