Region Sjælland er blandt EU's bedste til at tænke nyt
8.10.2024 06:00:00 CEST | Region Sjælland | Pressemeddelelse
Region Sjælland er netop blevet udpeget, som en del af EUs såkaldt Regional Innovation Valleys (RIV) og er på den måde blandt Europas absolut førende på sundhedsinnovation. Udnævnelsen kommer til at betyde endnu flere nye digitale og forebyggende løsninger til gavn for borgerne.
Region Sjælland er blandt Europas bedste, når det kommer til at tænke nyt i udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen blandt andet ved brug af mere digital og behovsorienteret behandling.
Derfor har EU-Kommissionen nu udpeget regionen – med Sjællands Universitetshospital som projektleder - som en af EUs Regional Innovation Valleys (RIV), der er et prestigefyldt netværk af europæiske aktører, der går forrest i udviklingen af nye sundhedstilbud.
Baggrunden for udnævnelsen er partnerskabet i projektet UNITE, som netop er blevet tildelt knap 150 millioner kroner i støtte fra EU, hvoraf regionens andel ligger på cirka 15 millioner kroner.
- Jeg er stolt over udnævnelsen, som sammen med UNITE-projektet markerer et gennembrud for sundhedsinnovation i Danmark. Udnævnelsen åbner døre til et unikt europæisk samarbejde og er en anerkendelse af vores hidtidige arbejde med at udvikle løsninger, som er særligt relevante for borgere udenfor de større byer, udtaler Jens Ravn, formand for udvalget for forebyggelse, det præhospitale område, forskning og innovation og forsætter:
- Nu kan vi sætte endnu mere turbo på udviklingen og omstillingen til fremtidens sundhedsvæsen, der kan tackle udfordringerne med flere syge, manglen på sundhedspersonale og en stigende ulighed.
Region Sjælland arbejder blandt andet med at flytte mere behandling hjem til patienterne, så de helt undgår at komme ind på sygehuset. Det overordnede formål er, at sundhedsvæsenet møder borgernes behov.
Åbner unikke døre
Som en del af RIV-netværket får Region Sjælland gennem Sjællands Universitetshospitals arbejde i projektet nu adgang til et unikt samarbejde på tværs af EU, hvor viden deles og samarbejder udvides, også med private partnere. Samtidig åbner det også op for muligheden for at opnå yderligere finansiering fra EU til regionens kommende projekter og indsatsområder.
- Denne EU-udnævnelse er en stor anerkendelse af vores arbejde på sundhedsinnovationsområdet, som en central aktør i udviklingen af fremtidens sundhedsløsninger. Det styrker vores position, som en attraktiv partner i fremtidige europæiske projekter, udtaler Ricco Dyhr, sygehusdirektør på Sjællands Universitetshospital og fortsætter:
- Jeg ser, at det vil åbne døre for yderligere finansieringsmuligheder fra EU og andre internationale aktører, så vi i endnu højere grad fremadrettet kan skabe digitale og forebyggende løsninger, som vil løfte sundheden til gavn for vores patienter.
Fakta om Europas Regional Innovation Valleys (RIV):
- EU-udnævnelsen anerkender regioner, der er drivkræft for innovation, særligt inden for sundhed, klima og energi, digitalisering og fødevarer.
- I alt er 149 aktører på tværs af Europa blevet udpeget.
Fakta om UNITE-projektet:
- Sjællands Universitetshospital og Sundhedsinnovation Region Sjælland samarbejder i UNITE-projektet med en bred vifte af internationale partnere fra Belgien, Tyskland, Grækenland, Italien, Polen, Rumænien og Storbritannien.
- UNITE-projektet løber i fire år og har som mål at skabe et ”grænseløst europæisk digitalt sundhedsinnovationsøkosystem”, der samler aktører fra den private og offentlige sektor, universiteter og civilsamfundet.
- Visionen i projektet er at udvikle interregionale sundhedsløsninger, som vil forbedre den europæiske sundhedssektor.
- Sjællands Universitetshospital og Sundhedsinnovation Region Sjælland har i projektet primært fokus på sundhedsløsninger omkring behandlinger i eget hjem.
Nøgleord
Kontakter
Jens Ravn, formand for udvalget for forebyggelse, det præhospitale område, forskning og innovation, tlf. 51 54 08 82.
Ricco Dyhr, sygehusdirektør, Sjællands Universitetshospital, tlf. 20 78 02 38.
Pressevagten
Tlf:57 87 50 52presse@regionsjaelland.dkFølg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Særlig indsats sikrer 91 læger og 47 sygeplejersker til Region Sjællands hospitaler17.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En målrettet indsats for at rekruttere flere læger og sygeplejersker har givet gode resultater på Region Sjællands hospitaler. De nye medarbejdere skal styrke de faglige miljøer, mindske behovet for dyre vikarløsninger og give patienterne bedre mulighed for at få behandling tættere på hjemmet. Indsatserne bliver nu ført videre i Region Østdanmark.
Ventelisterne falder markant i Region Sjælland – nu skal 51,6 millioner kroner få dem endnu længere ned16.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ventetiderne på Region Sjællands hospitaler er faldet markant siden januar 2025. Nu afsætter politikerne 51,6 mio. kr. til at få endnu flere patienter hurtigere gennem behandling. Pengene skal blandt andet gå til øjenbehandling, ortopædkirurgi samt øre-, næse- og halsområdet.
Ny indsats skal styrke hjælpen til gravide familier i sårbare situationer i Region Sjælland11.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Stress- og konflikthåndtering, tættere samarbejde med kommunerne og mere støtte og hjælp til gravide er blandt de tilbud, der nu udbredes til alle regionens fødesteder med støtte fra Østifterne.
Åbent Hospital 2026: Besøg Ambulancebasen i Køge26.8.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndag 6. september kl. 10-13 har alle chancen for at besøge Ambulancebasen i Køge. Kom og se en ambulance på nært hold, hør om livet som ambulanceredder og få inspiration til en karriere i akutberedskabet.
Åbent Hospital 2026: Masser af oplevelser på Holbæk Sygehus26.8.2026 09:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Holbæk Sygehus inviterer søndag 6. september kl. 11-14 til Åbent Hospital 2026 med rundvisninger og oplevelser for hele familien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum