Agria Dyreforsikring

Ræk en pote ud til hjemløse katte

Del

Katten er det næstmest populære kæledyr i Danmark. Alligevel lever tusindvis af danske katte i baggårde, udhuse og grøftekanter, mens de heldigste finder vej til et internat til formidling. Det vil Agria sætte fokus på og inviterer derfor på en årlig tilbagevendende ”velgørende catwalk” til fordel for Dyreværnets arbejde med hjemløse katte.

"Næst efter hunden er katten det mest populære danske kæledyr. Alligevel får dyreinternaterne hvert år indleveret tusindvis af uønskede katte og killinger. Alle katte fortjener et godt katteliv, og derfor vil vi med Agria Kattegåtur sætte fokus på problematikken og samtidig bidrage økonomisk til, at de hjemløse katte kan få hjælp til et bedre liv,” siger Tine Stabell, direktør i Agria Dyreforsikring.
"Næst efter hunden er katten det mest populære danske kæledyr. Alligevel får dyreinternaterne hvert år indleveret tusindvis af uønskede katte og killinger. Alle katte fortjener et godt katteliv, og derfor vil vi med Agria Kattegåtur sætte fokus på problematikken og samtidig bidrage økonomisk til, at de hjemløse katte kan få hjælp til et bedre liv,” siger Tine Stabell, direktør i Agria Dyreforsikring. agria.dk

Kalder alle danske sofaløver! Nu er det tid til at strække kroppen igennem, hvæsse kløerne, frisere pelsen og gå en ”catwalk” foran kameraet:

I weekenden den 12. og 13. oktober arrangerer Agria Dyreforsikring den årligt tilbagevendende velgørenheds-catwalk, Agria Kattegåtur, hvor katteelskere og deres firbenede sammen kan gøre en forskel for hjemløse katte.

- Selv om katten er et af danskernes foretrukne kæledyr, lever mange i usikkerhed langs veje, i udhuse og baggårde; de fryser, de sulter og de lider i stilhed, forklarer Tine Stabell, direktør i Agria Dyreforsikring. Hun tilføjer:

- Kun de heldigste finder vej til et internat til formidling. Det vil vi gerne sætte fokus på, og derfor inviterer Agria alle danske sofaløver og deres ejere til at trippe en tur ind foran kameraet og dele indsatsen på de sociale medier for på den måde at sætte fokus på problematikken - og samtidig at sikre, at katte i nød får den hjælp, de fortjener.

Bidrag til et bedre katteliv

Formålet med det digitale velgørenhedsevent er at indsamle penge til Dyreværnets arbejde med hjemløse katte. Det er gratis at deltage, og det kræver ikke meget; gå en tur - indendørs eller udendørs, fra sofaen til køkkenet, rundt i haven eller en tur i nabolaget. For hver registreret tur donerer Agria 10 kr. ubeskåret til Dyreværnet.

- Alt, hvad du og din kat skal gøre, er at dokumentere jeres gåtur med et billede eller en video og dele det på sociale medier med hashtagget #agriakattegåtur. Det er en sjov måde at deltage i en god sag på, samtidig med du også er med til at få fokus på katte, der ikke har det lige så godt som din egen. En bonus er, at du samtidig tilbringer kvalitetstid med din kat, forklarer Tine Stabell.

- I Dyreværnet kæmper vi for bedre forhold for kattene med det mål at højne kattens status i Danmark, siger Henrik Knaack, der er direktør i Dyreværnet. Han fortsætter:

- Agria Dyreforsikrings kattegåtur sætter netop fokus på kattene og specielt dem, som har brug for hjælp. I Dyreværnet arbejder vi hver eneste dag for at redde udsatte katte og finde et nye hjem til dem. Ved at deltage i Agria Dyreforsikrings kattegåtur støtter du Dyreværnets arbejde, og det er mit håb, at så mange så muligt, vil tage sig tid til at gå en tur.

Sådan deltager du:

  1. Tilmeld dig på Agrias hjemmeside.
  2. Tag din kat med på en lille gåtur – inde eller ude.
  3. Del dit billede eller video på sociale medier med hashtagget #agriakattegåtur.
  4. For hver deltagelse donerer Agria 10 kr. til Dyreværnet.

Hvor og hvornår?

Dato: 12. og 13. oktober
Tid: Når du og din kat er i humør til en gåtur
Sted: Indendørs eller udendørs – vælg selv!

Fakta: 

Agria Kattegåtur startede i Sverige i 2020 - i dag er det verdens største digitale velgørenhedsevent for katte. Katteejere i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Tyskland, England og Frankrig har delt kattens gåtur på sociale medier og dermed samlet penge ind til fordel for hjemløse katte. I 2023 deltog 1097 katte i Danmark, hvilket udløste en donation på 10.000 kr. til Dyreværnets arbejde med hjemløse katte.

Kontakter

Billeder

"Næst efter hunden er katten det mest populære danske kæledyr. Alligevel får dyreinternaterne hvert år indleveret tusindvis af uønskede katte og killinger. Alle katte fortjener et godt katteliv, og derfor vil vi med Agria Kattegåtur sætte fokus på problematikken og samtidig bidrage økonomisk til, at de hjemløse katte kan få hjælp til et bedre liv,” siger Tine Stabell, direktør i Agria Dyreforsikring.
"Næst efter hunden er katten det mest populære danske kæledyr. Alligevel får dyreinternaterne hvert år indleveret tusindvis af uønskede katte og killinger. Alle katte fortjener et godt katteliv, og derfor vil vi med Agria Kattegåtur sætte fokus på problematikken og samtidig bidrage økonomisk til, at de hjemløse katte kan få hjælp til et bedre liv,” siger Tine Stabell, direktør i Agria Dyreforsikring.
agria.dk
Download

Links

Om Agria Dyreforsikring

Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 130 år og skal, med specialistkundskab og engagement, udvikle og sælge tryghed for dyr og mennesker. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel gnavere, miniature grise, reptiler og racefugle. De fleste af virksomhedens medarbejdere er selv dyreejere, og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger er Agria med til at udvikle dyrehold, dyrehelbred og bidrager til veterinærmedicinsk forskning. Agria Dyreforsikring er en filial af Försäkringsaktiebolaget Agria (publ) (Agria Djurförsäkring). Ud over Danmark har Agria også virksomhed i Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Frankrig, Irland og England.

Følg pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring

Tech-fobia? Kæledyrsejere takker nej til gadgets6.12.2024 10:27:17 CET | Pressemeddelelse

Ny teknologi er blevet en integreret del af vores liv, bl.a. fordi det letter vores dagligdag – og det er noget, næsten alle danskere tager imod med kyshånd. Men én gruppe er svær at imponere med ”tech-trends”, viser en undersøgelse foretaget for Agria Dyreforsikring: Mere end halvdelen af de danske hunde- og katteejere siger nej tak til tekniske løsninger, der ellers vil kunne gøre livet som kæledyrsejer nemmere og mere stressfrit.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye