Oddset-lykke: Brøndbyfan sad på tribunen og krydsede fingre for, at Brøndby IKKE scorede
8.10.2024 08:54:04 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
En ældre herres faste Oddset-system sikrede ham søndag over 100.000 kroner – blandt andet på en sejr til Brøndby i en kamp, som han selv sad og så på stadion.

En trofast Brøndby-fan sad som sædvanligt på tribunen på Brøndby Stadion, da Brøndby søndag mødte FC Midtjylland – men denne gang var kampen noget helt særligt for ham: Han vidste, at han kun var en 2-0-sejr til Brøndby fra at vinde over 100.000 kroner på Oddset.
”Det havde jeg det ret godt med, men jeg blev godt nok vildt nervøs, da vi var ved at få straffe til allersidst,” fortæller han om den noget uvante situation, hvor han mod slutningen af kampen stik mod sædvane håbede, at ’hans’ hold ville holde igen med målscoringen.
”Det var en sjov situation. Det er jo mærkeligt at håbe på, at vi ikke laver flere mål, men sådan er det jo. Man ved godt, at det kan gå galt i sidste øjeblik,” fortæller han.
Den heldige Brøndby-fan fortæller i øvrigt, at det ikke er første gang, at han har vundet stort på Oddset, og hver gang er det sket på præcis samme måde.
”Jeg spiller altid på samme måde. Jeg vælger altid tre kampe og så spiller jeg ciffertips. En kamp med 4-1, en kamp med 1-1 og så en kamp med 2-0. Og så laver jeg en kupon magen til, hvor den sidste kamp bare ender 2-1. Jeg spiller aldrig andet, og jeg spiller måske et par gange om måneden. For fem år siden vandt jeg 120.000, og jeg har også vundet 60.000, og nu har jeg vundet for tredje gang,” fortæller manden.
Da kampen på Brøndby Stadion blev fløjtet af, havde han således en hel del mere at juble over, end de andre blågule fans på tribunen – men han sagde ikke noget til andre end sin sædvanlige sidemakker. I stedet skyndte han sig hjem for at dele den glade nyhed om gevinsten.
”Jeg smuttede hjem til min kone og fortalte, at vi nok lige havde vundet lidt på Oddset. Og ’lidt’, det var altså 100.000 kroner. Ja, det var ok. De 100.000 skal vi rigtigt hygge os med,” fortæller manden med et grin.
Udover sin interesse Brøndby, så er han selvfølgelig også glad for Oddset, og næste weekend, eller næste weekend igen, så prøver han igen at finde tre kampe, der ender 4-1, 1-1 og 2-0 eller 2-1.
”Ja, det system laver jeg ikke om på,” konkluderer han.
Mandens Oddsetkupon:
Tre korrekte ciffertips, spillet for 50 kroner lige på:
Sønderjyske-FC Nordsjælland 1-4
Viborg-AGF 1-1
Brøndby-FC Midtjylland 2-0.
Samlet Odds: 2.018,25
Samlet gevinst: 100.912,50
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Vandt fire millioner i Eurojackpot – sådan går det et år efter5.11.2026 09:29:57 CET | Pressemeddelelse
Hvor langt rækker pengene egentlig, når man vinder millioner af kroner i Eurojackpot? Danske Spil har spurgt en tidligere vinder for at høre, om der stadig er råd til ekstra luksus i hverdagen.
Gigantisk trøstepræmie: Dansker vinder 9,6 millioner i Eurojackpot4.11.2026 08:24:09 CET | Pressemeddelelse
En heldig dansker kan glæde sig over en gigantisk trøstepræmie på 9,6 millioner skattefrie kroner fra Danske Spil. Se, hvor kuponen er købt.
Tager Holger Rune fusen på Danske Spil igen?3.11.2026 11:39:56 CET | Pressemeddelelse
Det er ikke kun Holger Rune, der har leveret svingende præstationer efter sit comeback: Efter fem kampe har oddssætterne fra Danske Spil endnu til gode at forudse vinderen af danskerens opgør.
Uhyggeligt sammentræf i Lotto: To milliongevinster lander i samme by1.11.2026 09:15:00 CET | Pressemeddelelse
Halloween blev en aften ud over det sædvanlige for tre heldige danskere, der tilsammen vandt 10 millioner kroner i Lotto. Én vinder fra Hvidovre løb med otte millioner kroner, mens to andre hver vandt en million på kuponer købt i samme by. Et næsten uhyggeligt sammentræf!
Millionær på Lotto sparer ikke på noget – køber luksusgolftur i Afrika31.10.2026 09:31:00 CET | Pressemeddelelse
Golfspiller fra Helsingør vinder million i Lotto – og nu pakker han og konen køllerne for at tage på golfrejsen over alle golfrejser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum