Første spadestik: Nyt forsikringsdomicil i Cortex Park Odense
8.10.2024 16:00:35 CEST | AP Pension | Pressemeddelelse
Byggeriet af et nyt domicil til GF Forsikring i Odense er nu for alvor gået i gang. AP Pensions datterselskab, AP Ejendomme, og totalentreprenøren Raundahl & Moesby tog her til eftermiddag første spadestik til byggeriet.

Sammen med totalentreprenøren Raundahl & Moesby har AP Pensions datterselskab, AP Ejendomme, netop taget første spadestik til ”GF Huset”, som det kommer til at hedde, på en 4.900 kvadratmeter stor grund i Cortex Park i Odense.
Ved arrangementet, som fandt sted på byggegrunden i Cortex Park, deltog også Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), og rådmand for By- og Kulturforvaltningen, Søren Windell (K). Efter planen flytter GF Forsikring ind i den nye bygning, som AP Ejendomme bliver ejere af, i løbet af 2026.
Et bidrag til både byens og GF’s udvikling
Administrerende direktør i AP Ejendomme, Peter Olsson, er glad for, at der nu er blevet taget første spadestik til byggeriet af ejendommen, der bliver på i alt 16.200 kvadratmeter, hvoraf 3.400 af dem er kælder.
“Vi er stolte af at kunne bidrage til den fortsatte udvikling af Odense med et så ambitiøst og fremtidssikret byggeri. Det nye domicil til GF Forsikring bliver ikke kun moderne, men kommer også til at leve op til nogle af de højeste standarder i branchen. Det er for eksempel et formuleret mål, at byggeriet skal klassificeres efter den nye EU-taksonomiforordning Artikel 7.1, hvilket betyder, at der arbejdes efter et meget ambitiøst klassifikationssystem.”, fortæller administrerende direktør i AP Ejendomme, Peter Olsson.
Han tilføjer:
“Vi ser frem til at følge byggeriet og skabe en ejendom, der kan understøtte GF Forsikrings fortsatte vækst og udvikling i mange år fremover. Det er en vigtig del af vores strategi at investere i projekter, der både skaber værdi for vores samarbejdspartnere og for samfundet som helhed.”
Nye og bedre rammer i Odense
For GF Forsikring betyder spadestikket, at selskabet fortsat vil have base i Odense, hvor selskabet har haft sin base siden sin start i 1967.
“Vi er enormt glade for, at vi sammen med AP Ejendomme og Raundahl & Moesby nu har taget første spadestik til vores kommende domicil – GF Huset. Med 48 lokale kontorer spredt ud over alle hjørner af Danmark, er GF Husets placering midt i landet ideel. Vi er vokset meget de senere år og mangler derfor plads på Jernbanevej i Odense NV. Med den nye placering får vi ud over mere plads også lettere adgang til både motorvej og offentlig transport. Og med det nye GF-hus får vi mulighed for en mere fleksibel indretning, som både vil komme medarbejderne og husets gæster til gode,” siger administrerende direktør i GF Forsikring, Mark Palmberg.
Byggeri med bæredygtigt fokus
Totalentreprenøren bag projektet er Raundahl & Moesby, som også har bidraget til udviklingen af det nye domicil, mens PLH står bag designet. Peter Olsson ser med spadestikket frem til et nyt og godt samarbejde med Raundahl & Moesby.
”Raundahl & Moesby har haft stor betydning for dette projekts succes. Totalentreprenøren har siden start været en afgørende del af, at vi nu er nået til, at vi nu har taget første spadestik til ejendommen. Vi er ikke i tvivl om, at det gode samarbejde, som vi fra start har haft med Raundahl & Moesby også fortsætter i resten af processen. Vi stiler efter, at ejendommen både bliver klassificeret i henhold til EU-taksonomiforordningen Artikel 7.1 og bliver certificeret med DGNB Guld, og her kommer Raundahl & Moesbys arbejde under byggeriet til at spille en stor rolle. Vi føler os overbeviste om, at totalentreprenøren på allerbedste vis vil realisere de mange planer, som vi har for ejendommen” fortæller Peter Olsson.
Hos Raundahl & Moesby ser de frem til for alvor at gå i gang med opførelsen af ejendommen.
"Ja, vi glæder vi os over at komme i gang her i Cortex Park. Vores bygherre, AP Ejendomme, som vi kender fra flere andre af vores byggeprojekter, viser også på dette projekt en stærk vilje til at søge innovative løsninger. På GF Huset er der blandt andet lagt stor vægt på at udvikle en ejendom, der lever op til de nyeste standarder i byggebranchen indenfor bæredygtighed og den grønne omstilling – en tilgang, som Raundahl & Moesby bidrager til med sin klare holdning til området. På dette byggeprojekt kan vi virkelig bringe vores special-kompetencer i spil med løsninger, der opfylder klassificeringskravene i EU-taksonomiens artikel 7,1. Jeg er overbevist om at GF Forsikring får et imponerende hovedkvarter til stor glæde for deres medarbejdere,” udtaler CEO Carsten Raundahl fra Raundahl & Moesby A/S.
Attraktivt bolig- og erhvervsområde
Det er statens ejendomsselskab, Freja Ejendomme, som har solgt grunden, og de har i de sidste ca. 10 år stået i spidsen for udviklingen af Cortex Park til et attraktivt bolig- og erhvervsområde. Også her er der stor glæde at spore:
“Cortex Park har i de seneste år været igennem en fantastisk udvikling og udgør i dag et meget centralt og attraktivt område i Odense. Byggeriet af ‘GF Huset’ understreger Cortex Parks vigtige position i Odense,” udtaler Christina Jørgensen, adm. direktør i Freja Ejendomme.
Kontakter
Peter OlssonAdm. direktørAP Ejendomme
Tlf:+45 2098 5018pol@appension.dkRasmus GadeKommunikationschefGF Forsikring
Tlf:2557 2020presse@gfforsikring.dkCarsten RaundahlCEO Raundahl & MoesbyRaundahl & Moesby
Tlf:2010 6463Thomas Endelt AndersenKommunikationskonsulentFreja Ejendomme
Tlf:5070 5334Billeder




Følg pressemeddelelser fra AP Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AP Pension
AP Pension leverer værdiskabende rapport i en urolig bæredygtighedstid8.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
AP Pension forenkler bæredygtighedsrapporteringen og gør den mere overskuelig og brugbar uden at sænke ambitionsniveauet. Et stærkt datagrundlag og enklere processer frigør tid til det, der skaber reel værdi: Dokumenterbare CO₂‑reduktioner, en stigende grøn investeringsandel og et fortsat fokus på mennesker, ligestilling og arbejdsmiljø. Kursen mod 2030‑målene fastholdes i en tid med høj kompleksitet og forandring.
Tre danske pensionsselskaber investerer over 2 mia. kr. i nordisk energisikkerhed19.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
AP Pension, Lægernes Pension & Bank og PenSam investerer hver 1,1 mia. svenske kroner i infrastrukturfonden SEB Nordic Energy. Investeringen skal styrke energisikkerheden og robustheden i Norden og samtidig give pensionskunderne stabile, langsigtede afkast.
AP Pension ansætter Steen Michael Erichsen som Partnerdirektør11.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Som led i at styrke den strategiske salgsindsats ansætter AP Pension Steen Michael Erichsen som Partnerdirektør. Steen Michael tiltræder i den nyoprettede stilling den 16. marts og vil referere til CCO Janni Bové Schou.
AP Pension sender 277 mio. kr. retur til kunderne efter historisk vækstår9.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
AP Pension afslutter 2025 med historisk høj vækst og solide finansielle resultater. Det kundeejede pensionsselskab sender 277 mio. kr. retur til kunderne via AP Loyalitetsbonus og leverer et resultat på 336 mio. kr. før udlodning af AP Loyalitetsbonus, et samlet investeringsafkast på 12,3 mia. kr. samt en historisk høj samlet præmievækst på 29 pct.
AP Pension indgår partnerskab med Goodtalks om Mental Health Awards26.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
AP Pension har indgået et flerårigt partnerskab med Goodtalks om det nye nationale awardshow Mental Health Awards, der finder sted for første gang den 8. oktober 2026 hos AP Pension i Nordhavn. Formålet med samarbejdet er at styrke indsatsen for mental sundhed på danske arbejdspladser og anerkende de organisationer og personer, der gør en særlig indsats på området.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum