Der bliver solgt mere end 2 millioner af dem - i denne uge starter en af de største juletraditioner
Danske Spil sender nu de første ladninger juleskrabekalendere ud i handlen. Ni ud af 10 voksne danskere kender den populære kalender, som ifølge undersøgelse for mange er en juletradition på højde med risalamande.

Siden 1994 har danskerne kunnet muntre sig med at skrabe Danske Spils julekalender og tælle ned til juleaften med drømmen om en af de fem milliongevinster.
I denne uge er kalenderen så endnu engang at finde i landets butikker. Det kan virke en kende tidligt at skyde en juletradition i gang, men det er der en god grund til.
”Det er for at hjælpe danskerne med at komme juletravlheden i forkøbet, at vi sender juleskrabekalenderen ud i butikkerne i denne uge – også selvom der er god tid til jul,” siger Malene Mølgaard, adm. direktør i Danske Lotteri Spil, som står bag Quick og skrabejulekalenderen.
”Vi ved, at rigtig mange giver kalenderen i gave til en god ven eller et familiemedlem som en fast tradition fx til første søndag i advent, og så skal man jo have tid til at købe den inden da.”
30 år på bagen
Juleskrabekalenderen har været en del af danskernes juletraditioner i nu 30 år, og hos Danske Spil er man stolt af, at den hyggelige disciplin med at skrabe juletræer og trommer har vundet indpas i de danske hjem.
”Vi ved fra undersøgelser, at vores skrabekalender bliver vægtet højt som juletradition af mange danskere, og det er vi meget ydmyge og stolte over. Jeg kender selv rigtig mange, der den 1. december spændt sidder klar med en mønt og håbet om 10 juletræer,” siger Malene Mølgaard.
Ifølge en undersøgelse foretaget af Yougov vurderer danskerne den ikoniske kalender til at være en juletradition på højde med risalamande, brun sovs og julekonfekt.
Juleskrabekalenderen er i handlen helt frem til jul og koster – på trods af, at meget andet er steget i pris gennem årene - stadig 50 kroner.
Fakta om Danske Spils juleskrabekalender
- Ni ud af 10 voksne danskere kender juleskrabekalenderen.
- Undersøgelser viser, at 58% af danskere over 18 år har en juleskrabekalender (svarende til 1,9 millioner danskere).
- Hvert år bliver der solgt mere end 2 millioner juleskrabekalendere.
- I kalenderens første år, 1994, blev der cirka solgt 1 million eksemplarer.
- Dengang kostede kalenderen det samme som i dag: 50 kroner.
- Topgevinsten har altid været en million kroner. I dag er der gevinster på ned til 50 kroner og på hvert tredje lod.
- Der er hvert år fem julekalendere med hovedgevinsten på 1.000.000 kroner.
- Udover julekalenderen til 50 kroner, har Danske Spil følgende jule-skrabelodder: Pakkejagt til 100 kroner, Den store julekalender til 150 kroner, Til og fra-kort til 10 kroner, bogstavspillet Juletræ til 30 kroner og Klejnen til 25 kroner.
Nøgleord
Kontakter
PresseafdelingenKontakt vores presseafdeling
Ring til vores pressetelefon for mere information eller flere kommentarer på tlf.: 3085 1785
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Millionær på Klasselotteriet: Vil købe båd og trække sig tilbage før tid2.7.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En mand fra Midtsjælland, som har vundet over en million i Klasselotteriet, ved godt hvad pengene skal gå til: En stor motorbåd og en tidligere pension, så han kan genopleve barndommens magiske sejl-togter.
Danske Spil efterlyser Bilka-millionær30.6.2025 09:59:04 CEST | Pressemeddelelse
Tre heldige danskere kom en hel del rigere ud af weekenden, end de gik ind i den. Takket være millioner af kroner fra Lotto og Eurojackpot.
Millionær på Lotto købte straks dyr latte-maskine, men: ”Vi er tilbage på Nescafe!”28.6.2025 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er ikke altid, at dyrere er bedre. Det er en af de ting, som Medlem nummer 4689 af Danske Spils Millionærklub har opdaget, efter at han blev millionær med Lotto.
Danske Spil afblæser rygter: Højlund bliver, hvor han er26.6.2025 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I Danske Spil er man overbevist, at Rasmus Højlund – trods stædige rygter om et salg – faktisk bliver i Manchester United.
Vandt million i Eurojackpot og gav kage til alle kollegaerne – på alle tre skiftehold24.6.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En heldig østjyde vandt 1.107.091 kroner i Eurojackpot og valgte at dele sin glæde over gevinsten med alle kollegaerne. Det nød de også godt af hos den lokale bager…
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum