Vismændene: der er plads til pæne lønstigninger

Vismændene forudser, at dansk økonomi vil klare sig godt efter inflationskrisen, og at beskæftigelsen vil forblive høj. Bruttoledigheden forventes at være under 100.000 fuldtidspersoner, og der vil være reallønsstigninger uden risiko for en lønprisspiral. 

"Dansk økonomi står stærkt med høj beskæftigelse og sunde offentlige finanser. Vismændenes prognose viser, at der er plads til lønstigninger uden risiko for en skadelig løn-pris-spiral. Det er godt nyt for lønmodtagerne," siger Dansk Metals forbundsformand Claus Jensen.

Han roser desuden vismændene for at rette et kritisk blik mod de planlagte besparelser på uddannelse til ledige. Vismændene vurderer, at det vil skade beskæftigelsen, hvis det bliver gennemført.

Derimod er der ingen roser til vismændenes historiske analyse af uddannelsers værdi. Claus Jensen er meget kritisk over for vismændenes konklusion om, at erhvervsuddannelser har negative effekter på livstidsindkomsten og de offentlige finanser sammenlignet med gymnasiale uddannelser. Analysen baserer sig nemlig på generationer født mellem 1972 og 1987, som afsluttede grundskolen mellem 1987 og 2003. Arbejdsmarkedet har ændret sig markant siden da, og derfor kan resultaterne ikke overføres til i dag, understreger Claus Jensen:

”Den her analyse er lige så meget værd som en slidt Opel Kadett fra 80’erne. Det kan være sjovt at kigge på ud fra en historisk interesse, men det har absolut ingen værdi, når man ser på, hvad vi skal leve af i fremtiden. Vi er mange, der tydeligt husker den kritiske situation i 80’erne og 90’erne med økonomisk krise og stor ungdomsarbejdsløshed. Vi oplevede dengang en stor nedgang i industrien og et stort tab af faglærte arbejdspladser. Samtidigt kom der en større efterspørgsel på akademikere. I dag står vi i den diametralt modsatte situation, så her har vismændenes analyse ingen relevans,” siger Claus Jensen.

I dag er der stor mangel på faglærte, og det kommer til at fortsætte lige så langt, vi kan se ud i fremtiden.

”Tidligere var der et voksende behov for akademisk arbejdskraft, men i dag er det især faglærte, der er mangel på. Lønnen dengang var markant højere for akademikere end for faglærte, men det er ved at ændre sig. Faglærtes indkomst haler jo i disse år ind på akademikernes. For eksempel tjener faglærte indenfor teknik og byggeri i dag ofte mere end akademikere indenfor humaniora, kunstneriske fag og pædagogik,” siger Claus Jensen.

Siden 2017 er faglærte den gruppe på arbejdsmarkedet, som har haft den laveste ledighed. Selv under coronakrisen havde faglærte en lavere arbejdsløshed end personer med en videregående uddannelse. Og det kommer næppe til at ændre sig. Frem mod 2035 forventes 176.000 faglærte at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, fordi de rammer pensionsalderen. Derfor kan faglærte i dag og fremadrettet få en meget bedre løn end tidligere. Det tager vismændenes analyse slet ikke højde for.