Uddannelsesanalyse 2024: Region Sjælland er en region i vækst
Region Sjælland oplever stadig stigende beskæftigelse og stor tilflytning. Men mange unge flytter fortsat fra regionen, og uddannelsesdækningen trues af små ungdomsårgange.
Danmark oplever stigende beskæftigelse, og det gælder også for Region Sjælland. Hele 77% af de sjællandske borgere i alderen 16-66 år er i beskæftigelse – det er en stigning på 4% set i forhold til sidste års uddannelsesanalyse.
Samtidig er færre borgere på offentlig forsørgelse. Det er tal, som glæder den nyudnævnte regionsrådsformand Trine Birk Andersen:
- Det er uhyre positivt, at så mange flere borgere i Region Sjælland er kommet i arbejde. En høj beskæftigelse er helt afgørende for at løfte regionen, og en forudsætning for det er gode uddannelsesmuligheder til alle. Derfor er det vigtigt, at vi som region også fremover får mulighed for at understøtte uddannelsesområdet, siger Trine Birk Andersen.
For mange børn og unge mangler de helt basale færdigheder
Der er stadig udfordringer, når det kommer til uddannelsesniveauet i Region Sjælland. Årets uddannelsesanalyse viser, at 18% af alle børn og unge i Region Sjælland forlader grundskolen uden at have opnået 02 i dansk og matematik. I halvdelen af regionens 17 kommuner er tallet over 20%.
Da de fleste ungdomsuddannelser kræver netop 02 i dansk og matematik, kan det blive ekstra svært for disse børn at tage og gennemføre en ungdomsuddannelse.
- Det er ærgerlige og bekymrende tal, som vi ser på med stor alvor. Det er afgørende for både den enkelte unge og for samfundet, at flere børn trives i deres skolegang og uddannelse. Fra Region Sjællands side ved vi, at der er enormt dygtige lærere på folkeskolerne, og vi vil gerne bidrage til samarbejdet om at bl.a. at sikre god trivsel og gode overgange mellem grundskole og ungdomsuddannelse, så ingen børn tabes på gulvet. Derfor har vi bl.a. også prioriteret 2 mio. kr. i 2025 til indsatser rettet mod faglig og social trivsel, siger formand for udvalget for Regional udvikling, uddannelse, kollektiv trafik og internationalt samarbejde Christian Wedell-Neergaard.
Flere borgere får en ungdomsuddannelse
Region Sjælland ligger fortsat et godt stykke efter de øvrige regioner, når man ser på antallet af borgere, der som 25-årige har gennemført en ungdomsuddannelse. Men hvor tallet har ligget stabilt på 72% af en ungdomsårgang i flere år, er tallet i år steget til 73%. Landsgennemsnittet er på 85%.
- Vi har stadig store udfordringer på uddannelsesområdet og er et godt stykke vej fra mål. Men det er positivt med en lille fremgang. Og så er det uhyre vigtigt, at vi på tværs af institutioner, kommuner, region og erhvervsliv fortsat arbejder for, at endnu flere borgere får en uddannelse, siger Christian Wedell Neergaard.
Opkvalificering er et hit
Årets særtema i analysen har fokus på voksne borgere, som opkvalificerer sig via AMU-kurser (arbejdsmarkedsuddannelser). Tallene viser, at antallet af AMU-kursister er steget med 6000 i perioden 2013-2023, og der er en høj gennemførsel på kurserne. I særtemaets interviews giver kursisterne udtryk for, at opkvalificeringen har givet dem nye kompetencer og en ny selvtillid, selvom flere har dårlige oplevelser fra deres tidligere skolegang med i bagagen. Det glæder Trine Birk Andersen:
- Alle borgere i Region Sjælland skal have mulighed for at tage en uddannelse tæt på, hvor de bor. Og med den stigende beskæftigelse har vi brug for alle mand på dæk – uanset om du er ung eller voksen. Samtidig er uddannelse et væsentligt middel til at forbedre den generelle sundhedstilstand. Gennem regional udvikling støtter vi uddannelse og arbejdspladser, og der er en vigtig sammenhæng mellem sundhedsopgaver og de regionale udviklingsopgaver. En fortsat sammenhæng vil kunne bidrage til større lighed i sundhed, siger regionsrådsformanden.
Nøgleord
Kontakter
Trine Birk Andersen, regionsrådsformand, tlf. 93 57 77 26.
Christian Wedell-Neergaard, formand for udvalget for regional udvikling, uddannelse, kollektiv trafik og internationalt samarbejde, tlf. 40 15 22 23.
Pressevagten
Tlf:57 87 50 52presse@regionsjaelland.dkFølg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Genbrug og lokale materialer sparer CO2 og knappe råstoffer på Femern-baneprojekt28.10.2025 14:06:03 CET | Pressemeddelelse
Ved at erstatte grus og sten med moræneler og genanvende skærver har renoveringen af Ringsted-Femern banen reduceret klimaaftryk og sikret bæredygtig råstofforsyning. Region Sjælland arbejder for at mindske brugen af primære råstoffer med 20 % inden 2032 – og projektet er et godt eksempel på, hvordan målet kan nås.
Unges topprioritet bliver til virkelighed - natbetjening ved Østbanen og Odsherredbanen24.10.2025 14:36:07 CEST | Pressemeddelelse
Da de unge fik spørgsmålet om ønsker til forbedring af den kollektive trafik, var svaret klart ”Mulighed for at tage tog og bus om natten”. Fra sommeren 2026 bliver ønsket opfyldt med natbetjening langs Østbanen og Odsherredbanen natten til lørdag og søndag.
Region Sjælland åbner første af 12 faste screeningsteder for brystkræft23.10.2025 16:00:16 CEST | Pressemeddelelse
Region Sjælland tager et vigtigt skridt i forebyggelsen af brystkræft. Det første nye af i alt 12 faste screeningssteder for brystkræft er åbnet på Slagelse Sygehus.
Motorvejsforbindelse mellem Næstved, Slagelse og Kalundborg er en god forretning for samfundet14.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Sjælland har i samarbejde med Næstved, Slagelse og Kalundborg kommuner fået udført en samfundsøkonomisk analyse og kortlagt gevinsterne for borgerne ved anlæg af den Sjællandske Tværforbindelse – en motorvejsforbindelse mellem de 3 byer. Hovedresultatet er, at den Sjællandske Tværforbindelse har en positiv samfundsøkonomisk værdi. Tiden er inde til at komme videre med etableringen.
Sjællands Universitetshospital får nyt hus til forskning og innovation10.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På få år er antallet af forskningsmedarbejdere på Sjællands Universitetshospital firedoblet, og nu får de et helt nyt hus på over 1.300 m2 til deres rådighed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum