Neumann Strategy & Communication

Ny bogudgivelse: Jens Albinus udforsker tidsånden gennem teatret.

Del

”I en tid, der er optaget af være på det rigtiges side, er teatret en vigtig påmindelse om, at vi alle er andet og mere end rigtige: Vi er først og fremmest mennesker.”

Portræt af skuespiller Jens Albinus
Skuespiller Jens Albinus deler ud af sine oplevelser i ny bog Fotograf: Thomas Howalt Andersen

Sådan siger en af Danmarks mest markante scenekunstnere, skuespiller Jens Albinus. I en ny bog åbner han for sit kreative maskinrum og inviterer læserne ind i tanker og historier, udsprunget af liv og arbejde gennem mange år med et teater, hvor grænserne mellem fiktion og virkelighed konstant forskydes, og hvor forestillingen om vores eget liv altid sættes i spil på ny.

Den kærlighed du har til mig, udfolder forfatterens kærlighed til teatret som nedsmeltnings-og omsmeltningsmaskine og undersøger, hvordan de forventninger, vi stiller til teatret, siger noget om den tid, vi lever i. Med afsæt i sin 35-årige karriere som skuespiller, instruktør og teaterleder trækker  Albinus læseren ind i en skattekiste fyldt med tanker, minder og oplevelser, som viser teatret som en kraft, der både spejler og korrigerer den tid, det bliver til i.

Gennem otte stærkt personlige essays giver den anerkendte skuespiller et sjældent indblik bag scenen og i de ofte besværlige brydningsrum, hvori scenekunsten tager form. Med sin 60-års fødselsdag i horisonten ser Albinus tilbage på sin egen vej fra barndommens præstegård i Sønderjylland, over hovedrollen i Lars von Triers Idioterne, avantgardekunst i 1990’erne på Berliner Volksbühne og frem til et arbejdsliv under de ændrede forventninger til kunsten, som præger teatret og samfundet i dag. Gennem det alt sammen fastholdes synspunktet om, at teatret er mere relevant for mennesket end nogensinde før.

”Hvad skal vi egentlig med teatret? Og hvilken historie om os selv gemmer der sig i samtidens teater?” spørger Jens Albinus. Den kærlighed du har til mig leverer gennem levende beskrivelser og skarpe iagttagelser svar, som er langt fra det absolutte, men som tværtimod former sig som en hyldest til teatrets selvfølgelige omgang med det sammensatte. Bogen fastholder, at menneskelivet altid er mere end det synes, og bliver dermed selv en insisterende tilskyndelse til at genopdage det.

Et inspirerende værk for enhver, der interesserer sig for tidsånd, kunstens udvikling og ikke mindst scenekunsten og skuespillerens rolle i en tid præget af forandring.

Den kærlighed du har til mig udkommer den 10. oktober på Forlaget 28B og kan købes hos alle landets boghandlere samt online.

Om forfatteren:

Jens Albinus (f. 1964) er en prisbelønnet skuespiller, instruktør og dramatiker med en markant karriere inden for både dansk og international scenekunst. Han har været tilknyttet og optrådt på en lang række af de danske teaterscener og har med sit virke været en af de mest indflydelsesrige stemmer i dansk teater gennem de sidste tre årtier.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Bogens forside med titlen "Den kærlighed du har til mig" af Jens Albinus.
Jens Albinus udforsker tidsånden gennem teatret i ny bog
Foto: Forlaget 28B
Download
Skuespiller Jens Albinus
Skuespiller Jens Albinus udforsker tidsånden gennem tearet i ny bog
Fotograf: Thomas Howalt Andersen
Download

Links

Forlaget 28B

Forlaget 28B udgiver erindringer, essays, kulturhistorie, journalistik, fotografi og debat. Vi tror på værdien af at læse om hinanden, at vi bliver klogere, når vi deler erfaringer og oplevelser. Gode læseoplevelser kan gøre verden større. 28B blev stiftet i 2020 af Thomas Kristensen, Andreas Fugl Thøgersen og Leila Vestgaard.   

Følg pressemeddelelser fra Neumann Strategy & Communication

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Neumann Strategy & Communication

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye