Lavere hastighed på større veje i Furesø
Furesø Kommune har fået tilladelse fra politiet til at sætte hastigheder ned på seks kommunale vejstrækninger og til at etablere tre nye 40 km/t hastighedszoner. Det har byrådet arbejdet på længe, og mange borgere har efterspurgt det.

Dele af Frederiksborgvej, Paltholmvej, Kollekollevej, Trevangsvej, Jonstrupvangvej og Ballerupvej får fremover lavere hastighedsgrænser. Desuden kommer der 40 km/t-zoner i de nordlige egne af Ny Vestergårdsvej, Ryetvej og Farum Hovedgade. Det har Nordsjællands Politi godkendt efter en anmodning fra Furesø Kommune.
Der er stor politisk tilfredshed med Nordsjællands Politis beslutninger.
”Jeg glæder mig rigtig meget over, at vi nu har fået politiets godkendelse af hastighedsnedsættelserne. Mange borgere er plaget af trafikstøj, og dette er et af midlerne til at få sænket trafikstøjen i kommunen. Det er en politisk mærkesag, som nu bliver indfriet,” siger Lene Munch-Petersen (A), formand for det politiske udvalg Natur og Klima
Næstformanden i Natur og Klima er enig.
”Det er virkelig godt, at vi endelig får sat hastigheden ned på flere veje. Det gavner både trafiksikkerheden og de mange støjplagede borgere langs de berørte strækninger. Og så er det også vigtigt at sige, at arbejdet fortsætter på flere strækninger - Slangerupvej kommer forhåbentlig med inden længe”, siger Øjvind Vilsholm (Ø).
Flere veje er på vej
Furesø Kommune har også søgt om at sætte hastigheden ned fra 70 km/t til 60 km/t på Slangerupvej mellem Lillevangsvej og Hillerødmotorvejen. Ansøgningen ligger stadig hos politiet og er under behandling.
Ændringerne af hastighedsgrænserne på de forskellige vejstrækninger vil træde i kraft i løbet af de kommende måneder. Der skal først bestilles tavler med de nye hastighedsbegrænsninger, og flere steder skal der også opsættes nye tavlestandere. I forbindelse med ændringerne vil der blive opsat kampagneskilte på strækningerne, så bilister bliver opmærksomme på ændringerne.
Fakta: Her sættes hastighederne ned:
- Frederiksborgvej mellem Stavnsholtvej og Slangerupvej: Fra 60 km/t til 50 km/t
- Paltholmvej fra Frederiksborgvej og mod øst til bygrænsetavle: Fra 60 km/t til 50 km/t
- Kollekollevej mellem Skovlinien og bygrænsen: Fra 60 km/t til 50 km/t
- Trevangsvej mellem bygrænsen og Frederiksborgvej: Fra 80 km/t til 60 km/t
- Jonstrupvangvej mellem Ballerupvej og bygrænsen: Fra 70 km/t til 60 km/t
- Ballerupvej mellem syd for Jonstrupvangvej og genbrugsstationen: Fra 70 km/t til 60 km/t
Fakta: I disse boligkvarterer indføres nye 40 km/t-zoner:
- Ny Vestergårdsvej og nordlige område
- Ryetvej og nordlige område
- Farum Hovedgade og nordlige område
Der vil blive afholdt borgermøder for hver 40 km/t-zone. Her kan man kommentere på antallet af bump og deres placeringer. Borgermøderne vil blive afholdt i anden halvdel af oktober 2024.
Kontakter
Lene Munch-Petersen (A)
Formand for Natur og Klima
Medlem af Plan- og Byudvikling
Øjvind Vilsholm (Ø)
Næstformand for Natur og Klima
Medlem af Økonomiudvalget
Claus TorpBy- og kulturdirektør
Center for Borgerservice og Kultur, Center for Kommunale ejendomme og Anlæg, Center for By og Miljø.
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkwww.furesoe.dkFølg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Furesø er den højest rangerede idrætskommune i Nordsjælland24.10.2025 11:20:34 CEST | Pressemeddelelse
Ny landsdækkende undersøgelse fra Danmarks Idrætsforbund om rammer og vilkår for idrætsforeningerne placerer Furesø som den højst rangerede kommune i Nordsjælland.
Vil du være med til at styrke integrationen i Furesø?23.10.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommune søger engagerede borgere til Furesø Integrationsråd. Stil op inden den 24. november 2025, og præg integrationsområdet de næste fire år.
Indstil kandidater til Furesøs Integrationspris15.10.2025 09:13:06 CEST | Pressemeddelelse
Kender du en, som gør en særlig indsats for integrationen i Furesø Kommune? Det er nu, du kan indstille kandidater. Fristen er den 26. oktober 2025.
Nye initiativer skal hæve valgdeltagelsen10.10.2025 09:13:36 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Byråd sendte tirsdag den 7. oktober et brev til Furesøs foreninger med en klar opfordring: Tal med medlemmerne om kommunalvalget den 18. november. Det er én af flere indsatser, der skal styrke den demokratiske deltagelse og få flere borgere til stemmeurnerne.
Skattejagt i Hareskovby sammen med politiet i efterårsferien8.10.2025 08:45:33 CEST | Pressemeddelelse
Skattejagt i Hareskovby sammen med politiet i efterårsferien. Tag familien med på skattejagt i Hareskovby i efterårsferien – og vær med til at gøre livet lidt mere besværligt for indbrudstyve! Skattejagten er lavet i samarbejde med Nordsjællands Politi og byder på både sjov, læring og præmier. De første deltagere får en lille gave, og alle er med i konkurrencen om at vinde en pølsevogn til næste vejfest.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum