Syddanmark mangler infrastruktur, der kan støtte bosætning

656 studerende fra lande uden for EU. Sådan ser fakta ud for IBA Erhvervsakademi Kolding efter sommerferien. Dertil skal lægges et antal ikke-danske studerende fra Designskolen, UC Syd og Syddansk Universitet (SDU), der også udbyder en række uddannelser den jyske by.

Det samlede 2024-optag i Kolding er endnu ikke på plads. Men ved samme tid sidste år havde 3.705 valgt Kolding som studieby og her var IBA’s andel af studerende fra ikke-EU-lande slet ikke talt med.
Faktum er blot, at den internationale søgning til Kolding slår alle hidtidige rekorder. Tendensen mærkes også hos SDU, der samlet set også oplever stigende søgning fra udlandet. Søgningen lægger et vist pres på de kommuner, der skal huse og facilitere de mange nye internationale gæster.

Virksomhederne har brug for de studerende

Hos Kolding Kommunes bosætningskonsulenter skal man nemlig ikke bare skaffe boliger til de mange nye studerende. Missionen er også at sikre, at de udenlandske studerende bliver i Danmark og tager job i regionens virksomheder.

”Virksomhederne har hårdt brug for kvalificeret arbejdskraft, og med de faldende ungdomsårgange så kan vi reelt kun skaffe mere arbejdskraft fra udlandet,” forklarer bosætningskonsulent Jon Noe. ”Derfor er det vigtigt at gøre en stor indsats for, at de studerende, som kommer hertil udefra, føler sig velkomne og trygge og har lyst at blive”.

En lang række faktorer skal imidlertid være på plads, for at dét kan lykkes. Skal udlændinge slå sig ned i Danmark, skal de føle sig som en del af et fællesskab; for eksempel på en arbejdsplads.

Netværk er vigtigt

Men det handler ikke bare om, at de unge tager et job i Danmark efter endt uddannelse. For gruppen af unge studerende, som kommer fra EU, skal nemlig også have et studiejob, imens de læser. Ellers kan de ikke blive i Danmark.

”Det er afgørende vigtigt, at vi også hjælper de unge med at finde gode studiejobs,” forklarer Stine Pilsmark Kaldahl, der er kontorchef hos SDU Collaboration & Practice. ”Uden studiejob, er man som EU-borger ikke berettiget til SU. Men endnu mere vigtigt, så ved vi, at netværk spiller en helt afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Med et studiejob får de unge derfor en helt afgørende mulighed for at navigere i den danske arbejdskultur”.

For særligt de udenlandske studerende ser kontorchefen flere indsatsområder at tage fat på.

Manglende tilgængelighed er en barriere
Én ting er de skæve regler for ophold i Danmark, hvor det er relativt let at komme til at studere, men særdeles svært at få ophold til at arbejde bagefter. Noget helt andet er en usammenhængende infrastruktur, som ofte forhindrer de unge i at få studiejob.

”De internationale studerende har typisk ikke adgang til en bil. Derfor er de helt afhængige af offentlig transport, når de skal på job,” understreger Stine Pilsmark Kaldahl og fortsætter: ”Her løber de unge i problemer. Studerer man i Sønderborg og får studiejob i Tønder, så kan man næsten ikke nå på arbejde, før man skal hjem igen”.

Problemet er ifølge Stine Pilsmark Kaldahl desværre ikke geografisk begrænset til det sydligste Sønderjylland. Mange virksomheder i Vestdanmark ligger ikke ved motorveje eller større byer, og de er derfor reelt utilgængelige for unge, der skal bruge studiejob.

Internationale forbindelser skaber mobilitet

Hos Danmarks næststørste lufthavn, Billund Lufthavn, noterer man sig også en stigende interesse fra udlandet. Her viser dugfriske data, at antallet af rejsende gennem lufthavnen med en anden nationalitet end dansk er hele 51%.

”Internationale flyforbindelser til og fra Vestdanmark er helt afgørende for at kunne tiltrække både forretning og arbejdskraft,” siger CEO i Billund Lufthavn Jan Hessellund og fortsætter: ”Forbindelser til en lang række centrale lufthavne i Europa er også med til at gøre det mere attraktivt for udenlandske studerende at vælge Danmark som uddannelsesland. De studerende får nem adgang til deres hjemlande og andre internationale destinationer, og samtidig understøtter vi global handel og samarbejde, hvilket igen styrker økonomien og kulturel udveksling”.

Lufthavnen har i de senere år intensiveret indsatsen for at tiltrække og fastholde flyforbindelser til Europas trafikale knudepunkter; også for at gøre det lettere for udlændinge at komme til Vestdanmark for at arbejde eller studere.

”Vi ved fra vores mange samarbejdspartnere i erhvervslivet, at udenlandske studerende bidrager med nye perspektiver og specialiserede færdigheder, som kan være svære at finde lokalt. Her er det vores opgave at støtte mobiliteten og gøre det let og attraktivt at pendle eller flytte til Danmark, og derved hjælpe virksomhederne med at tiltrække kvalificeret arbejdskraft”.

Der er milliarder på spil

Det er ikke småpenge, der er tale om. Tal fra Ingeniørforeningen (IDA) viser, at ikke-danske dimittender i perioden fra 2007-2020 bidrog med over 26,7 mia. kroner til dansk økonomi. Men tager man hele arbejdsstyrken med, er tallet selvsagt endnu større. Ifølge Dansk Industri var den samlede værdiskabelse fra lønmodtagerne i 2023 på 2.474 mia. kroner. Her stod den udenlandske arbejdskraft for de 282 mia. kroner – eller hvad der svarer til 11,4%.

I Region Syddanmark er behovet for arbejdskraft ekstra stort. I en rundspørge svarede Sydbanks top-100 erhvervskunder, at manglende arbejdskraft er blandt de største barrierer for vækst.

Tilgængelighed skal understøtte væksten
Med de lave fødselsrater er der derfor mere end nogensinde grund til at prioritere alle forhold omkring de internationale studerende. Det mener prorektor ved SDU, Helle WaagePedersen.

”Vi udbyder forskellige uddannelser i de forskellige byer, vi er i. Men vi skal samtidig koble de studerende til hele regionen. Så vi har så at sige brug for at gøre regionen mindre,” forklarer hun med henvisning til fremtidens infrastruktur i Syddanmark.

”Det er kommunernes opgave at skabe gode rammer for et godt studenterliv, så de unge har lyst til at blive. Men vi har også brug for, at infrastrukturen kan understøtte det hele. Én ting er en velfungerende lufthavn, så de unge kan komme hertil. Men netværket af transportmuligheder skal øge tilgængeligheden til virksomhederne. Her er vi klart udfordret i dag”.

Dyrt for danske virksomheder
Her forudser prorektor, at regionen står med et alvorligt problem inden for 10-15 år, hvis der ikke gøres noget. Hendes bekymring underbygges af nye tal fra Dansk Erhverv (DE), der i august viste, at Syd- og Sønderjylland er det sted i Danmark, hvor der er fleste ubesatte stillinger. Kun på Bornholm er det værre.

I forbindelse med offentliggørelsen af jobtallene understregede DE’s arbejdsmarkedschef, Peter Halkjær, alvoren:

”Når virksomheder ikke lykkes med at besætte deres ledige stillinger, så betyder det, at de må takke nej til ordrer. Det koster vækst og omsætning i hele landet.”

Halkjær understreger samtidig vigtigheden af at få flere unge i arbejde og at sikre ordentlige og smidige rammer så dygtige udlændinge kan komme til Danmark og tage arbejde.