Idrætsforeninger og daginstitutioner styrker samarbejdet efter succesfuldt Skole OL-værtskab
7.10.2024 10:12:14 CEST | Billund Kommune | Pressemeddelelse
Alle børn skal have lige adgang til foreningsliv, idræt og bevægelse. Det er udgangspunktet for samarbejdet mellem daginstitutioner og idrætsforeninger i Billund Kommune, som bygger videre på de erfaringer, der opstod i forbindelse med kommunens værtskab for Skole OL-finalen i perioden 2021-2024.

Faklen fra Skole OL-finalen er overdraget til Københavns Kommune, men det betyder ikke, at det tætte samarbejde, der opstod mellem skoler, daginstitutioner og idrætsforeninger i Billund Kommune, er droppet. Tværtimod.
I stedet styrker daginstitutionerne og idrætsforeningerne i Billund Kommune samarbejdet, hvor det overordnede mål er at give alle kommunens børn lige adgang til foreningslivet, idræt og bevægelse.
Konkret skal det ske ved, at børn i kommunens daginstitutioner bliver introduceret til diverse idrætsforeninger i kommunen – fx svømning, cykling og cricket. Kontakten mellem daginstitutioner og idrætsforeninger etableres af bevægelseskonsulenter fra KFUM’s Idrætsforbund.
”Samarbejdet mellem vores daginstitutioner og idrætsforeninger er enormt vigtigt, fordi det giver alle vores børn lige adgang til idrætsliv og bevægelse, når det foregår i institutionens åbningstid. Samtidig er jeg glad for, at vi sammen kan fortsætte de gode vaner, som opstod i løbet af vores Skole OL-værtskab, og jeg ser frem til det fortsatte samarbejde med KFUM’s Idrætsforbund,” udtaler Bjarne Larsen, formand for Børne- og Familieudvalget i Billund Kommune.
Veludviklet motorik fremmer børns trivsel og udvikling
I forbindelse med Skole OL-finalen blev der afviklet Mini-OL med deltagelse af omkring 500 børnehavebørn. Olympiaden for de yngste tog udgangspunkt i KFUM’s Idrætsforbunds koncept ”Rend og Hop med Ida og Oliver”, som er et bevægelseskoncept for 0-6-årige børn, der er støttet med midler fra Nordea-Fonden.
I det videre samarbejde mellem KFUM’s Idrætsforbund og Billund Kommune er der lagt vægt på at skabe koblinger mellem daginstitutioner og idrætsforeninger og give børnene lige mulighed for at deltage i idrætsaktiviteter. Derudover tilbydes kursusforløb til det pædagogiske personale med fokus på at tilrettelægge motorik og bevægelse i hverdagen.
”Vi er rigtig glade for at fortsætte vores gode samarbejde med Billund Kommune, da veludviklede motoriske færdigheder støtter børns trivsel i form af fysisk, psykisk og social sundhed og fremmer deres læringsparathed,” udtaler Richard Mathiesen, der er generalsekretær i KFUM’s Idrætsforbund.
Indtil videre har daginstitutionerne Børnenes Univers Billund, Børnenes Univers Grindsted Syd, Børnenes Univers Grindsted Vest og Børnehaven Stenderup takket ja til muligheden for at arbejde videre med bevægelsesforløb i samarbejde med lokale idrætsforeninger. Derudover er der i forvejen lignende velfungerende samarbejder mellem dagtilbud og foreninger i Vorbasse, Sdr. Omme og Hejnsvig.
Er du interesseret i at høre mere om samarbejdet og muligheden for, at din idrætsforening kan blive en del af det? Kontakt Daniel Quvang Rasmussen, foreningskonsulent i Billund Kommune, dqr@billund.dk.
Kontakter
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkBilleder


Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Tre forskellige projekter har fået del i de Grønne Puljer7.10.2026 08:48:33 CEST | Pressemeddelelse
De to Grønne Puljer på i alt godt 2 mio. kr. fra Havremarken Solcellepark i Billund og Solcelleparken Herregårdsvej i Urup blev uddelt på kommunalbestyrelsens seneste møde den 6. oktober 2026. I alt 10 projekter havde søgt om midlerne, som endte med at blive fordelt på tre projekter i hhv. Urup, Filskov og Grindsted.
Danmark får EM i dart 2028 hjem på 50-års jubilæet med Billund som værtsby2.10.2026 13:55:29 CEST | Pressemeddelelse
Europamesterskabet i dart vender tilbage til Danmark i 2028. Den Europæiske Dartunion har tildelt mesterskabet til Danmark, hvor, Dansk Dart Union, Billund Kommune og Sport Event Denmark står bag værtskabet. Samtidig markerer EM 2028 et særligt jubilæum, da det er 50 år siden, Danmark var med til at skabe turneringen.
Visionen om Børnenes Hovedstad skal leve videre i ny struktur29.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gennem 14 års samarbejde mellem Billund Kommune og LEGO Fonden har arbejdet med Billund som Børnenes Hovedstad udviklet sig og opnået bredere forankring. Det modnede samarbejde går nu ind i en ny fase, hvor det fællesejede selskab Center for Børnenes Hovedstad vil blive afviklet. Den fælles ambition om Billund som Børnenes Hovedstad fortsætter, men samarbejdet får fremover en ny form.
Det er aldrig for sent at bede om hjælp28.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I uge 40 deltager Billund Kommune i den landsdækkende alkoholkampagne, der skal skabe større åbenhed om alkohol og gøre det lettere for borgere og pårørende at søge hjælp, hvis alkohol fylder for meget i hverdagen.
DH Billund kåret som Årets Sociale Forening 2026 på Frivillig Fredag25.9.2026 19:45:35 CEST | Pressemeddelelse
Et stort arbejde med at synliggøre handicappede som et aktiv for både frivillige foreninger og arbejdspladser er blandt nogle af begrundelser for, at DH Billund er valgt som Årets Sociale Forening 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum