Borgere med slidgigt får tilbud om træning – og kan måske undgå operationsbordet

Antallet af borgere i Region Hovedstaden, der lægger sig på operationsbordet og får et kunstigt knæled, er stigende, og er en af de største patientgrupper inden for operation i knogler og led.

Derfor har politikerne i Region Hovedstaden i år afsat 7 mio. kr. til at udvikle et alternativt tilbud til operation i knæ med slidgigt.

”Selvfølgelig vil vi gerne vil bruge hospitalernes ressourcer bedst muligt, men det er først og fremmest et bedre valg for patienterne. Det er ikke hensigten at berøve patienterne deres rettighed til behandling, men derimod at give patienterne de bedste forudsætninger for enten at undgå at komme på operationsbordet eller at forbedre forløbet, hvis det viser sig, at det alligevel trods træning, er nødvendigt at erstatte det slidte knæled med et nyt,” siger regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S), der ser, at der også er perspektiv i at gøre det samme med fx rygoperationer.

Fra 1. oktober vil henviste patienter med slidgigt i knæ på Bispebjerg Hospital blive mødt med et udvidet tilbud, og i løbet af de kommende måneder rulles det ud til de øvrige hospitaler i Region Hovedstaden. På årsbasis forventer regionen at kunne give tilbuddet til mellem 900 og 1.300 borgere.

Vi følger patienterne tæt

Thomas Houe er vicedirektør på Nordsjællands Hospital og formand for den task force, der har set på, hvordan operationer i knogler og led kan gøres bedre for den enkelte borger og klogere for det samlede sundhedsvæsen. Han understreger, at patienterne bliver fulgt tæt i et kvalitetssikringsstudie.

”Vi skal sikre, at patienterne får et godt forløb. Der er evidens for, at træning kan om ikke forhindre, så udskyde operation. Det er ikke uden risici at blive opereret, og så hører det jo også med til billedet, at vi oplever flere borgere, der skal have skiftet det kunstige knæled igen, hvilket jo kan være en omfattende operation. Desuden følger der jo en omfattende genoptræning med sådan en operation, og hvis man er 85 år ved knæ nummer to, så er det måske ikke så nemt, ” siger Thomas Houe, der tilføjer, at hver femte, der får et kunstigt knæ, fortsat vil have gener efter operationen.

”Det er vigtigt at pointere, at det nye træningsprogram ikke træder i stedet for den træning, som patienter i varierende grad modtager i kommunalt regi. Træningsprogrammet er møntet på en del af de patienter, som vi ellers hidtil har tilbudt operation i 1. omgang. Med det nye behandlingsprogram forsøger vi at give dem et bedre behandlingsforløb,” siger Thomas Houe.

Patienterne forventer ikke quickfix

Henrik Palm, cheflæge på Ortopædkirurgisk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og næstformand i taskforcen har allerede sammen med Parker Instituttet givet tilbuddet til nogle af de patienter, der er kommet med let slidgigt.

”Vi har rigtig gode resultater med de første 250 patienter. Under ti er endt med at blive opereret. De havde kun slidgigt i lettere grad, men var dog henvist fra egen læge til vurdering på en kirurgisk afdeling. Patienterne forventer faktisk ikke et quickfix og er rigtig glade for at undgå operation. De fleste ved jo godt, at et kunstigt knæled ikke betyder, at de kommer til at løbe som en 18-årig, og der er masser af genoptræning efter en operation. Vi har en forventning om, at vi nu også med dette udvidede behandlingstilbud kan hjælpe en stor del af de patienter, der kommer med sværere slidgigt,” siger Henrik Palm.

Udover tilbud om træning og hjælp til vægttab, så handler det også om mestring.

”Vi kan hjælpe patienterne meget ved at fortælle, hvor smerterne i det slidte knæ kommer fra, og at det ikke er farligt – og hvordan man selv kan lette presset med vægttab og træning. Vi tager jo også en snak med patienterne om udsigten til operation nu, hvor de fx er i 50, 60 eller 70’erne. Men vi vil med dette her tiltag også fokusere lidt mere på den lavere risiko for re-operation i høj alder ved at beholde sit eget om end slidte knæ lidt længere. Vi håber, at flere dermed kan vælge at udskyde en operation nogle år, for så og sige at tage det første kunstige knæ med i graven. Vi tager udgangspunkt i, hvad der giver mening for den enkelte patient, ”siger Henrik Palm.

 

Fakta – alternativ til operation

For de patienter, som skal indgå i tilbuddet om træning og vægttab, vil der blive afsat tid til patientinformation under forundersøgelsessamtalen i ambulatoriet. Programmet vil indeholde en sammensætning af forskellige behandlingstilbud: fysisk træning ved fysioterapeut og hjælp til vægttab ved diætist.

Fysisk træning ved fysioterapeut

• Træningsindsatsen vil være individuelt tilpasset patientens udfordringer forbundet med slidgigt i knæet. Der vil blive tilrettelagt et individualiseret forløb til patienten som varer 12 uger. Træningen foregår 3 dage om ugen i et hold af ca. 8 patienter. Holdet er superviseret og undervist af en fysioterapeut og kan i varierende grad også foregå virtuelt.

Hjælp til vægttab

• Patienter, der vil have glæde af og potentiale for at opleve smertelindring ved et vægttab tilbydes hjælp til dette. Patienterne tilbydes at deltage på et hold af ca. 8 patienter, som varetages af en diætist. Undervejs i forløbet vil patienterne få vejledning og værktøjer til at opnå et vægttab. Det er erfaringen, at diæthold i grupper giver godt engagement hos patienterne og gode resultater for vægttab.

Den ikke kirurgiske behandlingen inkluderer 

• Patientinformation og -uddannelse
• Træning (Land, i vand, styrke)
• Smertestillende medicin, blokade-behandling
• Vægttab
• Ganghjælpemidler

Hvis man overvejer kirurgi i form af kunstigt knæled, skal den ikke kirurgiske behandling være gennemført uden, at patienten har fået et tilfredsstillende resultat.

Det er ikke alle patienter, som kan gennemføre hvert enkelte elementer af den nævnte behandling, hvilket der må tages et særligt hensyn til.

Behandling af knæartrose

• Knæartrose, slidgigt i knæet, er en yderst hyppig sygdom og forekommer hos omkring 20% af befolkningen med en alder over 50 år.
• Knæartrose er forbundet med smerter, stivhed og nedsat bevægelse. Den medfører nedsat funktion og livskvalitet. De fleste patienter oplever mildere symptomer.
• Både i Danmark og udlandet er der enighed om at langt de fleste patienter skal behandles uden operation.

Flere på operationsbordet i Region Hovedstaden

• I den seneste årsrapport for Dansk Knæalloplastik Register fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) fremgår det, at der i perioden 1. april 2023 til 31. marts 2024 blev udført 14.878 operationer med kunstige knæled i Danmark. Det er det højeste antal siden registeret blev oprettet. 
• Der er sket en stor stigning i antallet af knæoperationer i de seneste år, som delvist kan forklares af den ekstra aktivitet hospitalerne har udført for at afvikle puklen af operationer, der blev udsat under covid-19. Men der ses også en generel stigning i antallet af operationer med kunstigt knæled i Danmark, og andre steder i verden.

Litteratur

• OARSI guidelines for the non-surgical management of knee osteoarthritis. Osteoarthritis and Cartilage  2014; 363-388
• Knæartrose - nationale kliniske retningslinjer og faglige visitationsretningslinjer, Sundhedsstyrelsen 2012
• Osteoarthritis. Lancet 2019; 393: 1745–59
• Prospective validity of a clinical prediction rule for response to non-surgical multidisciplinary management of knee osteoarthritis in tertiary care: a multisite prospective longitudinal study. BMJ Open 2024;14:e078531. doi:10.1136/bmjopen-2023-078531