Dansk forsker vinder nobelpris i bæredygtighed

Selvom han er tysker, har professor Klaus Butterbach-Bahl i en årrække haft sin daglige gang i de gule murstensbygninger på Aarhus Universitet.

Her leder han forskningscentret Land-CRAFT, hvor han sammen med knap 40 forskerkolleger forsøger at finde bæredygtige alternativer til det landbrug, vi har i dag. 

Og det er hans arbejde med at kortlægge, hvordan landbruget påvirker klimaet gennem udledning af klimagasser, og hvad vi kan gøre ved det, som nu har indbragt ham en Nobel Sustainability Award.

Prisen, som er stiftet af efterkommerne af Alfred Nobels bror, Ludvig, er siden 2022 blevet uddelt til forskere, der har gjort en særlig indsats for den bæredygtige omstilling. Prisen har altså ikke noget at gøre med den store Nobelpris, som uddeles hvert år i Stockholm.

Alligevel er den en vigtig anerkendelse af hans arbejde, fortæller Klaus Butterbach-Bahl.

- Jeg blev da rigtig glad, da jeg hørte det. Selvom det ikke kommer til at ændre noget i forhold til min forskning, er det dejligt med en anerkendelse af, hvad jeg har brugt de sidste 30 år af mit liv på, siger han.

Nobel Sustainability Award

Bag prisen står Nobel Sustainability Trust, som er stiftet af fem efterkommere efter Alfred Nobels bror, Ludvig.   Ludvig var, ligesom sin bror, en aktiv erhvervsmand og opfinder. Han etablerede den russiske olie- og gasindustri i 1800-tallet, og han opfandt olieskibe, forbedrede olieraffinaderier og rørlinjer. Ved sin død i 1888 var han en af verdens rigeste mænd. Nobel Sustainability Award blev første gang uddelt i 2022, og hver modtager får 1,3 millioner svenske kroner. Priserne bliver uddelt 20. og 21. november i San Francisco.

Havde ingen planer om at forske

Faktisk var det ikke planen, at Klaus Butterbach-Bahl skulle være forsker. 

Som studerende i Tyskland 1980’erne ville han hellere arbejde i den private sektor, hvor han kunne tjene mange flere penge. Alligevel endte han i universitetsverdenen.

Med hans egne ord var det udlængsel, der fik ham ind i suget ind i forskningsverdenen. Mere eller mindre ved en tilfældighed.

- Jeg ville gerne ud at rejse, og den billigste måde at gøre det på var ved at læse et semester i udlandet. Jeg fik derfor arrangeret et studieophold i Kina, men da en af mine professorer hørte om det, fik han mig overtalt til at lave et forskningsprojekt derovre, siger han.

Mens han var i Kina, undersøgte Klaus Butterbach-Bahl, hvordan kraftig regn påvirker erosion af jorden.

Da han vendte tilbage til Tyskland, var der blevet en stilling som ph.d. ledig. Stillingen gik ud på at finde ud af, hvor meget metan rismarker udleder – et område, som man stort set ikke vidste noget om på det tidspunkt. 

Han fik stillingen, og siden har den akademiske verden ikke sluppet sit tag i ham.

Ingen snakkede om det

I midten af 1990’erne, da Klaus Butterbach-Bahl begyndte at forske, var der ikke samme fokus på grøn omstilling og bæredygtighed som i dag. Faktisk var der næsten ingen uden for snævre videnskabelige miljøer, der snakkede om problemerne, fortæller han.

- Det var lang tid før Kyoto-protokollen, som virkelig fik sat klimaforandringerne på dagsordenen. Der var lidt snak om planetare grænser, men de færreste tog det alvorligt.

- I dag mærker vi konsekvenserne hele tiden. Tag oversvømmelserne i Østeuropa eller den usædvanligt varme sensommer i Danmark. Klimaforandringerne er her, og vi er nødt til at omstille vores samfund, hvis vi skal klare os igennem.

I løbet af de lidt over 30 år, Klaus Butterbach-Bahl har forsket, er vi heldigvis blevet meget klogere. Det skyldes blandt hans forskning, som har vist, hvordan forskellige typer landbrug påvirker klimaet. 

Klaus Butterbach-Bahl har undersøgt rismarker i Kina, kvæghold i Afrika, marker i Europa og USA og tropiske skove i Australien, Afrika og Sydøstasien. For, som han siger, er vi nødt til at fokusere på det store billede, hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling.

- Jeg har været så heldig at rejse over hele verden og lave forskningsprojekter. Udfordringerne er stort set de samme alle steder. Vi skal finde en måde at producere mad på, som ikke belaster klimaet, siger han.