EU-domstol begrænser Facebooks dataindsamling
Det er en stor sejr for forbrugerne, at EU-domstolen nu begrænser sociale mediers mulighed for at udnytte data til profilering og målrettet markedsføring mener IDA.

Der er grænser for, hvordan og hvor længe Facebook og andre sociale netværk må opbevare og udnytte de data, som de indsamler fra brugerne til profilering og målrettet markedsføring.
Det er konsekvensen af en ny afgørelse fra EU-domstolen, der fredag afsagde dom i en sag om GDPR-reglernes bestemmelser om dataminimering. EU-domstolen overlader det til de nationale domstole at fastsætte de nærmere afgrænsninger for, hvordan principperne for dataminimering konkret skal udformes, og hvor langt tilbage i tiden, brugernes data må udnyttes.
”Dommen sætter en tyk streg under, at Europa ikke finder sig i techgiganternes uhæmmede forretningsmodeller. Vi skal kunne benytte digitale platforme uden at blive udsat for en massiv og uendelig profilering og dataindsamling til brug for målrettet annoncering. Flere af de store techvirksomheder har i årevis ignoreret forbrugerbeskyttelsen og GDPR-reglerne om dataminimering. Det skal der laves om på”, siger Laura Klitgaard, der er formand for Ingeniørforeningen, IDA.
Sagen blev anlagt af den østrigske jurist og aktivist Max Schrems, der har stiftet organisationen NYOB (None of Your Business), og som flere gange har haft succes med at trække techgiganterne i retten for brud på EU’s persondatalovgivning GDPR.
Ifølge EU-domstolen er det i strid med GDPR-reglernes bestemmelser om dataminimering, når Facebook (Meta Platforms Ireland) anvender brugernes data helt tilbage fra Facebooks start i 2004 til målrettet annoncering og profilering af EU-borgere. Facebook skraber desuden informationer sammen om brugerne fra alverdens hjemmesider ved hjælp af plug-ins, pixels og cookies og anvender disse data til målrettet annoncering.
”Domstolen gør det klart, at der er grænser for sociale mediers og andre digitale platformes datahøst fra brugerne. Fremover kommer Facebook til at have langt færre data om brugerne til at drive deres forretningsmodel. Det sætter nye standarder, og det er gode nyheder for os alle sammen”, siger Laura Klitgaard.
Kontakter
Ole Hoff-Lund, presserådgiver i IDA, telefon 26 83 81 84
Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Nyt klimamål mangler både ambitioner og bred opbakning18.12.2025 12:05:33 CET | Pressemeddelelse
Det nye 2035-mål løfter kun klimaambitionerne marginalt og mangler den brede politiske opbakning, som er afgørende for investeringer i den grønne omstilling, lyder det fra IDA.
Epx kan bygge bro til tekniske videregående studier15.12.2025 14:48:46 CET | Pressemeddelelse
Den kommende erhvervs- og professionsrettede ungdomsuddannelse kan blive et stærkt valg for unge med interesse for teknologi, it og naturvidenskab, hvis de unge sikres mulighed for matematik på højt niveau.
Nye kompetencer kan styrke dansk cybersikkerhed12.12.2025 07:22:00 CET | Pressemeddelelse
Udviklingsprojekt baner vejen for mangfoldighed og flere kompetente medarbejdere indenfor cybersikkerhed.
Hjemmearbejde øger medarbejdertilfredsheden11.12.2025 10:55:21 CET | Pressemeddelelse
Muligheden for at arbejde hjemmefra er grundstenen i et fleksibelt arbejdsliv, viser en ny undersøgelse blandt IDA’s medlemmer. Derfor vækker "return-to-office”-bølgen undren i IDA.
Ingeniørerne fik pæne reallønsstigninger i 20258.12.2025 08:21:06 CET | Pressemeddelelse
Lønudviklingen for IDA’s medlemmer var mere behersket i 2025 sammenlignet med de ekstraordinært høje stigninger i de foregående år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum