Teatermagi i rekordstore rammer: Oplev eventyrlige forestillinger hele efterårsferien
4.10.2024 10:15:49 CEST | Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning | Pressemeddelelse
Med et rekordstort program, der tæller flere end 80 teaterforestillinger og en række workshops, inviterer københavnske kulturhuse og biblioteker til festivalen Teatermagi i efterårsferien. Det sker den 11.-20. oktober 2024, hvor børn og deres familier kan få magiske øjeblikke til en overskuelig pris.

Hvad enten du er til danseteater, dukketeater eller teater med en masse musik – så er Teatermagi i efterårsferien helt sikkert et besøg værd.
Med flere en 80 forestillinger og en række workshops fordelt over hele byen, bugner efterårsferien af teateroplevelser for både små og store.
”Teater kan bevæge og betage, vække nysgerrigheden og give oplevelser for livet. Med Teatermagi i efterårsferien vil vi give københavnske børn og deres familier mulighed for at opleve magien ved teatret. I år er der forestillinger i endnu flere bydele. Det er godt, for alle børn skal have adgang til kultur, hvis København for alvor skal være børnekulturhovedstad. Så tag i teatret,” siger kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (RV).
Teatermagien findes i år i bydelene: Vanløse, Amager, Indre By, Brønshøj-Husum, Sydhavnen, Østerbro, Valby og Bispebjerg.
Og med et rekordstort program er der noget for enhver smag.
”Danmark er kendt for at have verdens bedste teater for børn og unge: Teater der tager børns liv alvorligt, og som giver mulighed for refleksion, fantasi, samtale og spejling. Vi er stolte af at præsentere så meget forskelligt teater af så høj kvalitet for Københavns unge borgere og deres familier. Vi glæder os til at byde velkommen i teatersalen i efterårsferien,” siger Katrine Wallevik, der er koordinator på festivalen.
Festivalen Teatermagi kører fra den 11-20 oktober 2024. Du kan se det fulde festivalprogram her.
Udvalgte programpunkter fra Teatermagi
- Ned på jorden
- Hvad: En Kim Fupz Aakeson-forestilling som rørende dukketeater
- Hvor og hvornår:
- Kulturstationen Vanløse d. 15. oktober 2024 kl. 10-10.45
- Valby Kulturhus, Teatersalen d. 16. oktober 2024 kl. 10-10.45 og kl. 13-13.45
- Tingbjerg Bibliotek, Salen, d. 17. oktober 2024 kl. 11-11.45
- Ørestad Bibliotek, d. 19. oktober 2024 kl. 11-11.50
- For hvem: 5+ år
- Læs mere her: Ned på jorden | BrugByen (kk.dk)
- Himstregimser og andre duppeditter
- Hvad: Fantasifuld og farverig danseforestilling
- Hvor og hvornår:
- Sydhavnens Bibliotek d. 16. oktober 2024 kl. 10-11 og kl. 16-17
- Børnekulturhus Amar d. 17. oktober 2024 kl. 09.15-09.50 og kl. 11-11.35
- For hvem: 3-6 år
- Læs mere her: Himstregimser og andre duppeditter | BrugByen (kk.dk)
- Nøgensnegl
- Hvad: En snegletur i det fri, hvor man – iført følehorn - bl.a. laver et snegleritual og ser naturen på en ny måde
- Hvor og hvornår:
- Krudttønden d. 16. oktober 2024 kl. 11-12 og kl. 13-14
- Tingbjerg Bibliotek d. 17. oktober 2024 kl. 14-14.50
- For hvem: 4+ år
- Læs mere her: Nøgensnegl | BrugByen (kk.dk)
- Gnist
- Hvad: Interaktiv forestilling om, hvornår hjernen trives bedst
- Hvor og hvornår:
- Krudttønden d. 14. oktober 2024 kl. 09.45-10.30
- Tingbjerg Biblitoek, Salen, d. 16. oktober 2024 kl. 09.30-10.10
- For hvem: 0-3 år
- Læs mere her: Gnist | BrugByen (kk.dk)
- Alice i Eventyrland
- Hvad: Sanselig og visuelt smuk klassiker
- Hvor og hvornår:
- Valby Kulturhus, Teatersalen d. 17. oktober 2024 kl. 11-11.45
- For hvem: 5-10 år
- Læs mere her: Alice i Eventyrland | BrugByen (kk.dk)
Kontakter
Pressekontakt Kultur- og Fritidsforvaltningen(modtager ikke SMS)
Tlf:3366 2345Billeder

Om Kultur- og Fritidsforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommunes fornemmeste opgave er at samarbejde med københavnerne om at skabe en by, der lever og udvikler sig.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning
Nabostridigheder, krænkelser og ægteskabsproblemer: Tusindvis af historiske københavner-klager er blevet digitaliseret10.9.2026 07:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Op mod 44.000 klager fra utilfredse københavnere til bystyret i 1700-tallet er blevet undersøgt og digitaliseret. En vigtig del af byens hverdagshistorie er dermed gjort tilgængelig, siger kulturborgmester.
Nu får endnu flere københavnske børn en gratis tur i teatret3.9.2026 09:53:13 CEST | Pressemeddelelse
Op mod 75.000 københavnske børn får hvert år mulighed for at se en teaterforestilling uden betaling. Et politisk flertal på Københavns Rådhus har netop besluttet at udvide ’En-Til-Alle’-ordningen, så den gælder til og med 2030.
Københavns kommunale bygninger skal overgå EU-klimamål3.9.2026 09:50:56 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Kommune vil inden for de næste år hæve energimærkningen på knap hver tredje af kommunens bygninger. Derudover skal CO₂-aftrykket fra kommunens indkøb af byggematerialer sænkes.
Ny frizone, gratis teaterbilletter og udvikling af fremtidens kulturliv: Sådan prioriteres kultur- og fritidslivet i næste års budget3.9.2026 09:49:53 CEST | Pressemeddelelse
Politikere på Københavns Rådhus har landet en budgetaftale, der både prioriterer kulturen og idrætten på kort og langt sigt. Og dét er nødvendigt, hvis kulturlivet og byen skal leve, mener kultur-, fritids- og borgerserviceborgmesteren.
ARKÆOLOGER GØR SPEKTAKULÆRT FUND AF KØBENHAVNS SPEDALSKHEDSHOSPITAL1.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang har arkæologer fundet fysiske spor efter Skt. Jørgens Gård – Københavns hospital for mennesker med spedalskhed. På en byggegrund på Gammel Kongevej er omkring 20 skeletter dukket op. Fundet kan give helt ny viden om sygdommen og livet i middelalderens København.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum