Dagrofa henter bæredygtighedschef hos Carlsberg
Fødevarekoncernen holder fast i fokus og udvikling af bæredygtighedsområdet med ansættelsen af Tenna Skov Thorsted, som ny bæredygtighedschef.

Tenna Skov Thorsted skal fra den 1. december stå i spidsen for bæredygtighedsområdet i Dagrofa. Her skal hun først og fremmest være med til at videreudvikle og drive bæredygtighedsagendaen, som får en central plads i Dagrofa-koncernens nye tre-årige strategi, som bliver præsenteret sidst på året.
Tenna Skov Thorsted kommer fra en stilling som Senior Sustainability Manager i Carlsberg, hvor hun har haft en central rolle i at drive en række væsentlige bæredygtighedsindsatser. Dertil har Tenna i de seneste knap 3 år været bestyrelsesmedlem i Carlsbergs globale bestyrelse, som hun udtræder af. Tenna sidder fortsat i bestyrelsen for UN Global Compact Danmark samt i DBU’s bæredygtighedsudvalg.
Dagrofa vil med sin ansættelse af Tenna Skov Thorsted styrke arbejdet inden for blandt andet bæredygtighed, ESG, den kommende lovgivning fra EU som fx CSRD-rapportering samt foodservice-aktiviteterne. Særligt i sidstnævnte tager Dagrofa et ansvar for at hjælpe de professionelle køkkener med at bevæge sig fremad med mere bæredygtige løsninger.
Kategoridirektør Jesper Bjerring ser frem til at byde Tenna Skov Thorsted velkommen til Dagrofa, hvor hun får ansvaret for et bæredygtighedsområde og et team, der dækker både detail, foodservice og logistik:
”En strategisk og dynamisk bæredygtighedsagenda er et afgørende fundament for vores koncern, nu og i fremtiden. Vi gør allerede en stor indsats på flere parametre, og vil bidrage positivt til at fremme bæredygtighed og ansvarlighed i koncernen.”
Han uddyber, hvorfor valget er faldet på Tenna Skov Thorsted:
”Jeg er utroligt glad for, at Tenna bliver en del af holdet og skal lede styrkelsen af teamet og indsatsen på området. Hun kommer med en overordentlig solid erfaring fra fødevarebranchen og fra en virksomhed, der gør det godt på bæredygtighed. Hun bringer et kommercielt fokus, som også er vigtigt for os. Jeg mener, at hun har nogle meget stærke kompetencer på området, og jeg ser frem til at følge hende videreudvikle og styrke vores bæredygtighedsagenda i samarbejde med organisationen, på tværs af detail, foodservice og logistik, til gavn for vores købmænd, kunder og forbrugere.”
Tenna Skov Thorsted, kommende bæredygtighedschef i Dagrofa, fortæller:
”Jeg glæder mig rigtig meget til at fortsætte arbejdet med bæredygtighed i fødevarebranchen og lære nye aspekter af branchen at kende. Der er mange muligheder for at tænke bæredygtighed ind i større grad i produktionen og distributionen af vores fødevarer, og jeg ser frem til at bidrage til at sikre bæredygtighed som vigtigt element i fødevarer til danskerne. Jeg ved, at ambitionerne på bæredygtighedsområdet er høje i Dagrofa, og området spiller en større og større rolle i forhold til leverandører, medarbejdere, konkurrencedygtighed og relationen til kunderne.
Fakta:
Dagrofa består af dagligvarekæderne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og står bag Dagrofa Foodservice og Dagrofa Logistik.
Læs mere om CSR strategien i Dagrofa her Dagrofa » Ansvarlighed i Dagrofa
Kontakter
PRESSEKONTAKTDagrofa Koncernkommunikation
Tlf:72332323presse@dagrofa.dkOm Dagrofa
Med over 530 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked. Dagrofa står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik og Dagrofa Foodservice, som er ledende leverandør til restauranter, hoteller og kantiner.
Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Danskerne lægger mere frugt og grønt i indkøbskurven15.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Frugt og grønt går som varmt brød i butikkerne i år. Dagrofas kæder satser på dansk frugt og grønt, og netop gode danske varer skubber særligt til væksten. Krølsalat er stukket helt af med tredobbelt salg.
Ny pony på vej til Herslev Rideklub – takket være SPARs støtte til det lokale11.7.2025 08:27:24 CEST | Pressemeddelelse
Donation fra SPAR giver nyt håb til den lokale rideklub i Herslev – og styrker fællesskabet blandt børn og frivillige.
Sommeren byder på generationsskifte i SPAR Horne7.7.2025 10:44:08 CEST | Pressemeddelelse
Efter 26 år i spidsen for SPAR Horne har Carsten og Gitte Bøgedal den 1. juli 2025 overdraget nøglerne til svigersønnen Emil Christensen, der har været en fast del af butikken siden 2005.
Ny adm. dir. i Aarstiderne vil give flere lyst til at spise mere grønt og økologisk3.7.2025 10:00:03 CEST | Pressemeddelelse
Dorte Tandrup brænder for at gøre gode råvarer, økologi og grønne måltider mere tilgængelige for flere. Til august får hun mulighed for at arbejde med netop den dagsorden, når hun indtræder som ny administrerende direktør i den økologiske pionérvirksomhed Aarstiderne A/S.
Dagrofa Foodservice er ny fødevareleverandør til Danske Diakonhjems plejehjem1.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fødevaregrossisten Dagrofa Foodservice er den nye centrale fødevareleverandør til Danske Diakonhjem, der er Danmarks største private aktør inden for plejehjem og friplejehjem. Indkøbsaftalen er flerårig og skal bl.a. sikre den bedst mulige mad for beboerne og balance i køkkenbudgetterne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum