Sparekassen Sjælland-Fyn og Andel vil etablere en erhvervsdrivende fond for udviklingen i Region Sjælland
Sparekassen Sjælland-Fyn og energi- og fibernetkoncernen Andel lancerer et nyt samarbejde, der skal drive nye indsatser, partnerskaber og projekter, som stimulerer udviklingen i Region Sjælland. Parterne bidrager samlet med 10 mio. kr. til etablering af ny erhvervsdrivende fond.

Sparekassen Sjælland-Fyn og Andel er gået sammen om at etablere Udviklingsfonden Sjælland. Der er tale om et unikt initiativ, hvor to private virksomheder tager ansvar for udviklingstiltag i en hel region. Afsættet for fonden er både et stort behov for en regional operatør og DNA’et i Sparekassen og Andel.
”I både Andel og i sparekassen har vi et fokus på at støtte udviklingen i vores samfund, så det gavner den region og de byer og lokalsamfund, vi er en del af. Vores erfaringer fra Sjællands Udviklingsalliance viser, at der på Sjælland og øerne eksisterer mange gode udviklingsmuligheder, der kan gribes, men som mangler et ”skub” for at komme helt i mål med de ambitioner, der vil styrke Sjælland erhvervs-, udviklings- og bosætningsmæssigt i de kommende år. Og det er netop det at være katalysator for udviklingen, som er Udviklingsfonden Sjællands store mission,” fortæller Lars Petersson, administrerende direktør for Sparekassen Sjælland-Fyn
Fondens fokus vil være på aktiviteter, der understøtter udviklingen i hele Region Sjælland, og som kan mærkes både lokalt og regionalt. Fonden vil være operatør på større indsatser, som andre offentlige og private aktører i Region Sjælland har svært ved at løfte selv. Det gælder f.eks.de regionale styrkepositioner inden for biosolutions, bæredygtig turisme og arbejdet omkring vedvarende energi og grøn omstilling.
”Andel påtager sig et samfundsansvar, hvor vi via vores kollektive samfundsbidrag stimulerer mere uddannelse, vækst, beskæftigelse og en grøn omstilling, der gavner virksomheder og borgere i Region Sjælland samt vores andelshavere. Vi har gennem Andels egne udviklingsprojekter og i samspillet med regionale aktører erfaret, at der mangler en samlende organisation, der kan være med til at drive udviklingen bredt i Region Sjælland. Vi håber, at den nye erhvervsdrivende fond kan blive en aktør, der omsætter de mange gode muligheder til positive forandringer i regionen” fortæller Bart Gyldenløve Roetink, bestyrelsesleder for Andel.
Udviklingsfonden forventes at være operationel i slutningen af 2024. Ambitionen er, at den over en kort årrække får opbygget en portefølje af udviklingsindsatser, der gør den selvbærende, non-profit og udviklende i sit eget virke via involvering af andre regionale partnere og gennem en stor grad af ekstern finansiering fra offentlige og private fonde.
Kontaktpersoner:
Søren Kjærsgaard, udviklingsdirektør, Sparekassen Sjælland-Fyn, 61196612, skr@spks.dk
Morten Kidal, pressechef, Andel, 21703799, mkl@andel.dk
Fakta
Andel og Sparekassen Sjælland-Fyn indgår som finansiel partner i etablering og opbygning af den erhvervsdrivende fond ”Udviklingsfonden Sjælland”, der forventes at blive stiftet med udgangen af 2024.
Finansieringen på 5 mio. kr. fra Andel er en del af Andels Kollektive Samfundsbidrag, der med afsæt i Andels ejerstrategiske målsætninger bidrager til indsatser, der sikrer mere uddannelse, vækst, beskæftigelse og en grøn omstilling i Region Sjælland og hos andelshaverne.
For Sparekassen Sjælland-Fyn sætter det handling bag deres vision om at ville bidrage til at gøre Sjælland og Fyn til et bedre sted at leve, arbejde og drive virksomhed. Sparekassens strategi bygger på det fundament, at de fortsat er og skal være til stede i lokalsamfundet, og er engageret i den lokale udvikling.
Følg pressemeddelelser fra Andel
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Andel
F.C. København og Andel går sammen om at levere mere energi til dansk kvindefodbold18.2.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Andel, Danmarks ledende energi- og fibernetkoncern, indtager fronten på spillertrøjen for F.C. Københavns løvinder i en 5-årig aftale. Målet er at skærpe fokus på dansk kvindefodbold og forbedre mulighederne for piger og kvinder indenfor fodbold.
Parken og Andel i banebrydende energipartnerskab18.2.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Andel og F.C. København indgår i dag et strategisk, nytænkende energipartnerskab med fokus på den grønne omstilling af Danmarks nationalstadion.
Stort antal kandidater klar til at engagere sig i den grønne omstilling31.1.2025 12:31:12 CET | Pressemeddelelse
Interessen for at engagere sig i energi- og fiberkoncernen Andels repræsentantskab er stor. Når andelshaverne i Kalundborg, Lolland og Næstved kommuner snart skal til stemmeurnerne, bliver det nemlig med et stort antal kandidater at vælge imellem.
Nu kan du stille op til Andels repræsentantskab3.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vil du være med til at forme fremtidens grønne omstilling og påvirke retningen for Andel – Danmarks førende andelsejede energi- og fibernetkoncern? Fra den 3. januar til 28. januar kl. 12 er der mulighed for at stille op til repræsentantskabsvalget i kommunerne Kalundborg, Lolland og Næstved. Tilmelding sker via andel.dk/stilop.
Lokale ildsjæle modtager Andel-pris for enestående indsatser i Kalvehave og Svebølle20.11.2024 07:04:29 CET | Pressemeddelelse
Andels ildsjælepris går i år til Stina Fussing og Pernille Cauchi, der hædres for henholdsvis at bevare lokale indkøbsmuligheder i Kalvehave og udbrede kendskabet til biodiversitet og permakultur i Svebølle. Det er niende år i træk, at energi- og fiberkoncernen uddeler prisen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum