Ny forskning: Limfjorden er losseplads for mikroplast

Forskere fra instituttet BUILD på Aalborg Universitet (AAU) har fundet høje niveauer af mikroplast i Limfjorden. De dokumenterer en udbredt tilstedeværelse af mikroplast i alle undersøgte områder af fjorden, som forbinder Nordsøen med Kattegat og strækker sig i Nordjylland over 1500 kvadratkilometer. Mikroplasten ender på havbunden, hvor der per volumenenhed er omkring 100.000 gange mere mikroplast end i vandet.

"Limfjorden er blevet en losseplads for ophobet mikroplast, som er en alvorlig forureningskilde, der truer både dyreliv og menneskers sundhed. Det er derfor nødvendigt med yderligere forskning og handling for at afbøde disse skader", siger forskningsleder og professor Jes Vollertsen fra instituttet BUILD på Aalborg Universitet.

Mikroplastforureningen kan skade hele økosystemer ved at ændre fødekæder, forstyrre reproduktion og vækst hos marine arter og påvirke biodiversiteten. Forskernes nye beregninger viser, at der kan ligge et sted mellem 4 og 165 ton mikroplast fordelt på Limfjordens bund.

Der er især fundet store mængder mikroplastforurening i nærheden af Aalborg og de steder, hvor der er udløb fra spildevandsanlæg. Forureningen kan have langsigtede konsekvenser for både havmiljøer og de mennesker, der er afhængige af dem til føde og indkomst. Det nye fund i Limfjorden er derfor bekymrende.

"Hvis vi ikke forstår omfanget af forurening med mikroplast, kan vi ikke vurdere de potentielle risici, der er for natur og mennesker. Den ny viden om mikroplast i Limfjorden er derfor afgørende for, at vi kan træffe de rigtige beslutninger om, hvor vi skal sætte ind, og hvordan vi skal løse problemet", udtaler forskningsleder og professor Jes Vollertsen fra AAU.

Avanceret udstyr bag resultaterne
Forskerne fra AAU har i dette projekt fokuseret på at få et overblik over omfanget af forureningen i Limfjorden. De har benyttet avancerede, analytiske teknikker, der har gjort det muligt præcist at identificere og kvantificere forskellige typer mikroplast.

"Vi har med vores tekniske udstyr fundet partikler, der er mindre end diameteren på et menneskehår. Denne detaljegrad er afgørende, fordi forskellige plasttyper har unikke kemiske sammensætninger, som påvirker forskelligt både miljømæssigt og sundhedsmæssigt", forklarer forskningsleder og professor Jes Vollertsen fra AAU.

Musling på menuen kan betyde mikroplast i kroppen
Undersøgelserne er foretaget i løbet af 2020 til 2024 og viser, at mikroplastforureningen er hobet op i fjordens sedimenter. Sedimenter er partikler aflejret på bunden af fjorden, og de kan bestå af en række forskellige materialer som eksempelvis mineraler, organisk materiale og rester af marine organismer.

Dyr og organismer, der lever her, risikerer at blive ramt af kemisk forurening, fysiske skader og underernæring, hvis de indtager mikroplast. Mennesker kan blive eksponeret for mikroplast gennem fødevarer som eksempelvis muslinger og via drikkevand, hvilket kan føre til sundhedsproblemer, som forskningen endnu ikke kender de fulde konsekvenser af.

Mere forskning i fjorden
Set i lyset af den store mængde mikroplast i Limfjorden mener forskerne fra AAU, at mikroplastforureningen kræver øget opmærksomhed og handling for at beskytte både økosystemer og folkesundhed.

"Det er tvingende nødvendigt med mere overvågning og forskning for at vurdere effekterne på Limfjordens økosystem og for at kunne vejlede om effektive forvaltningsstrategier", slutter professor Jes Vollertsen fra AAU.