Søren Søndergaard: Brakkrav er et unødvendigt selvmål af regeringen
4 pct.-brakkravet kommer danske landmænd nu også til at lide under i 2025. Som de eneste i hele EU.
Jeppe Bruus, minister for grøn trepart, siger til LandbrugsAvisen:
Regeringen besluttede tilbage i juni at spørge EU-Kommissionen om muligheden for at videreføre brakkravet og drøftede det efterfølgende med forligskredsen bag landbrugsaftalen. Det svarede Kommissionen ja til. Regeringen har orienteret forligspartierne om, at brakkravet videreføres i 2025. Jeg mener, at vi fra 2026 bør gå nye veje, så vi målretter arealomlægningen jf. intentionerne i den grønne trepart.
Ifølge Landbrug & Fødevarer er der tale om et unødvendigt selvmål af regeringen med mærkbare konsekvenser for både landbruget og omgivelserne.
Det giver absolut ingen mening. Det er et klasseeksempel på alt det, vi skal undgå i fremtiden: Unødigt bureaukrati og midlertidig braklægning, der bremser landmændene i at bruge de selv samme jorde til fødevareproduktion eller - paradoksalt nok - til tiltag, der rent faktisk ville gøre en reel forskel for naturen og klimaet, siger Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer.
Bureaukratiske skrivebordsløsninger
Tidligere på året vedtog EU en række væsentlige forenklinger i den fælles landbrugspolitik. Som det mest markante element blev EU-kravet, om at landmænd skal braklægge minimum fire procent af deres omdriftsareal, fjernet. Et krav næsten alle EU-lande i øvrigt har givet konstante dispensationer for. Netop fordi det ikke virker og ikke skaber varige gevinster for flora og fauna.
Vi skal have gjort op med de her bureaukratiske skrivebordsløsninger. Hele grundtanken i treparten er, at når et areal ikke skal dyrkes længere, så skal det levere på både klima, vandmiljø og biodiversitet. Og det skal ske med intelligente, målrettede og lokale løsninger, der inddrager fagligheden hos de relevante lodsejere. I fuldstændig kontrast hertil står et centraliseret standardkrav på 4 pct. brak, fastslår Søren Søndergaard og tilføjer:
Der findes langt bedre veje til at fremme miljø og biodiversitet end midlertidig braklægning. Det ved man i EU, det ved enhver landmand, og det ved regeringen. Det eneste, man med sikkerhed opnår med dansk enegang på 4 pct. brak, er, at danske landmænd får ringere konkurrencevilkår end vores europæiske kollegaer.
Kravet skal væk i 2026
Landbrug & Fødevarer mener, de politiske signaler i foråret var særdeles tydelige om, at det danske 4 pct. brakkrav skulle forsvinde sammen med det europæiske. Det må Landbrug & Fødevarer så med stor ærgrelse erkende ikke gør sig gældende. Men ministeren for grøn trepart lover altså at arbejde for, at kravet forsvinder i 2026.
Vi kommer til at holde ministeren og regeringen op på, at den her fejltagelse kun gælder for 2025. Tilgangen, arbejdet og opsætningen i den grønne trepart må og skal være en helt anden, udtaler Søren Søndergaard.
Kravet om braklægning i 2025 kommer samtidigt med, at regeringen udbyder en ordning for permanent ekstensivering. Ordningen opfordrer landmænd til at finde et hjørne af en mark eller et andet relevant større eller mindre areal på bedriften, der kan levere permanente resultater til gavn for både natur, klima og miljø.
Hvis ikke det var virkeligheden, vi ser ind i, så var det jo næsten en komedie. Det vil i ekstensiveringsordningen i næsten alle tilfælde være de samme jorder, der nu midlertidigt skal braklægges fra en kant af i 2025. Det her er på mange måder ét stort selvmål og opskriften på fiasko. Når regeringen gennemfører dette, frygter vi nu, at søgningen på ekstensiveringsordningen bliver meget lav, afslutter Landbrug & Fødevarers formand.
Kontakter
Landbrug & Fødevarer pressetelefon
Tlf:33394520presse@lf.dkOm Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder
Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
L&F: Stor interesse for lavbunds- og kvælstofprojekter er et vigtigt skridt i implementeringen af grøn trepart17.12.2024 12:41:22 CET | Pressemeddelelse
De danske landmænd har søgt frivillige aftaler i et rekordstort omfang fra puljen med navnet Lavbunds- og kvælstofprojekter. I alt er der ansøgt for 698 mio. kr. viser nye tal fra Ministeriet for Grøn Trepart.
L&F om finanslov: Vigtigt fokus på grøn trepart og skolemad22.11.2024 10:42:49 CET | Pressemeddelelse
Landbrug & Fødevarer hilser finanslovsaftalen for 2025 velkommen, som blandt andet sikrer vigtig finansiering til den grønne trepart og prioriterer skolemad.
Morten Boje Hviid er ny adm. direktør i Landbrug & Fødevarer19.11.2024 12:09:08 CET | Pressemeddelelse
Landbrug & Fødevarer reorganiserer sin direktion, og formandskabet har i den forbindelse udpeget Morten Boje Hviid som ny adm. direktør. Flemming Nør-Pedersen bliver forfremmet til viceadministrerende direktør, og Camilla Brehm Suhr indtræder i direktionen.
L&F: Treparten er samlet set en sejr for både det gode landmandskab, klima, natur og miljø18.11.2024 10:18:48 CET | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Folketinget bakker op om den grønne trepartsaftale i sin helhed og har netop indgået en politisk rammeaftale, der samtidig udgør det genbesøg af vandmiljøindsatsen, der var aftalt med landbrugsaftalen fra 2021. Med aftalen får vi nu også en vandmiljøindsats, der tager højde for nabolandenes udledninger. Dermed er de grundlæggende rammevilkår for fremtidens landbrug på plads.
Danmarks økologieksport sætter ny rekord til 3,5 mia. kr. i 202314.11.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
På trods af inflation og højere fødevarepriser steg økologieksporten i 2023 med 4 pct. til i alt 3,5 mia. kr. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Landbrug & Fødevarer forventer en ny stigning i eksporten i 2024.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum