Varde Byråd inviterer alle borgere til konference om kommunens fremtid
Overlevelse eller udvikling i fremtidens lokalsamfund? Det spørgsmål er borgere inviteret til at debattere den 14. november 2024. Konferencen sætter fokus på potentialerne i nye grønne industrier og stiller samtidig skarpt på udfordringerne.

KONFERENCE
Danmark står i de kommende år overfor en gennemgribende grøn omstilling, og Varde Kommune har en central geografisk placering i opbygningen af den enorme infrastruktur, som skal flytte energi fra Vestkysten og videre til både ind- og udland.
Derfor inviterer Byrådet i Varde Kommune til en konference den 14. november 2024. Temaet for denne konference er den grønne industri, og hvordan denne får betydning for Varde Kommunes lokalsamfund.
Nye industrier kan bringe udvikling og jobs til Varde Kommune, som kan skabe grundlaget for øget bosætning og skattegrundlag.
Men udviklingen bringer også dilemmaer og svære valg. Hvordan får vi både plads til mennesker, natur og nybyggeri, så vi fortsat har levende lokalsamfund, der trives? Det ønsker Varde Kommune at skabe en åben dialog om på konferencen.
Mulighed for deltagelse både fysisk og online
Konferencen bliver afholdt på Varde Gymnasium. 500 kan deltage fysisk i konferencen, men der er også mulighed for at deltage online hjemme fra stuen.
Konferencen består af tre dele:
Mød aktører ved stande i bedste folkemødestil
- I den første del af konferencen er det muligt at besøge stande og indgå i dialog med eksperter og ildsjæle, der engagerer sig i den grønne omstilling, klima og udvikling af lokalsamfund.
Faglige oplæg om grøn udvikling
- Ørsted fortæller om de lokale og globale perspektiver i de nye grønne industrier.
- Kristian Borch, lektor i energiplanlægning på Aalborg Universitet, kommer med et oplæg om lokal forankring og inddragelse ved nye vedvarende energiprojekter.
- Fra Varde Kommune vil Karoline Klaksvig, direktør for Plan, Kultur og Teknik, og Trine Lyhne, chef for Plan og GIS, fortælle om Varde Kommunes processer ved nye grønne projekter med fokus på borgernes muligheder for at bidrage og gøre deres stemme gældende.
Paneldebat v. Benny Baagø, lokalredaktør hos JydskeVestkysten
- Politikere, eksperter og borgere debatterer, hvordan Varde Kommune skal udvikle sig.
Undervejs kan både fysiske og virtuelle deltagere indsende spørgsmål og kommentarer.
Det er allerede nu muligt at tilmelde sig på Varde Kommunes hjemmeside.
Fakta
- Konferencen finder sted torsdag den 14. november kl. 16.30-21.00 på Varde Gymnasium, Frisvadvej 72, 6800 Varde.
- Der er fri entré til konferencen, men det kræver tilmelding for fysisk deltagelse senest 4. november af hensyn til mad og drikke og en begrænset kapacitet på Varde Gymnasium.
- Du kan læse mere og tilmelde dig konferencen på Varde Kommunes hjemmeside: varde.dk/2030
Kontakter
Søren Toksvig JensenKommunikationschef i Varde Kommune
Tlf:61 63 98 01srej@varde.dkOm Varde Kommune
- Danmarks vestligste kommune med 52 kilometer sandstrande.
- En af landets største garnisonskommuner og hjemsted for tre garnisoner i Varde, Oksbøl og Nymindegab.
- Den femte største kommune målt på areal med over 25 byer og lokalsamfund.
- En af Danmarks største turistdestinationer og en del af Destination Vesterhavet.
Følg pressemeddelelser fra Varde Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Varde Kommune
Ny direktion på plads i Varde Kommune19.12.2025 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Varde Kommune ansætter Hans Peter Due, Anders Stryhn og Anders Lundsgaard, som tiltræder direktionen 1. februar 2026.
Presseinvitation: Borgmesterceremoni på Varde Rådhus16.12.2025 10:24:36 CET | Pressemeddelelse
Nytårsaftensdag skifter borgmesterkæden i Varde Kommune hænder. Efter fire år som borgmester overdrager Mads Sørensen kæden til sin efterfølger Sarah Andersen.
Børnehaven Svalehuset under skærpet tilsyn15.12.2025 19:00:00 CET | Pressemeddelelse
Varde Kommune har igangsat i en genopretningsplan for Børnehaven Svalehuset i Janderup. Det sker, da børnehaven er under skærpet tilsyn på grund af alvorlig bekymring for kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø, børnenes trivsel og personalets arbejdsmiljø. To børnegrupper flyttes til Skovmusen i Oksbøl den 1. januar.
Vestdanmark i spil som ny datacenterregion: Microsoft ser mod Varde og Esbjerg11.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tre datacentre i to kommuner og en historisk milliardinvestering. Microsoft planlægger sin hidtil største investering i Danmark i Varde og Esbjerg Kommuner.
Bygherrerådgiver udpeget til stor udvidelse af Varde Rådhus10.12.2025 13:14:55 CET | Pressemeddelelse
Efter et omfattende udbud har Varde Kommune indgået aftale med C.F. Møller, der bliver bygherrerådgiver på udvidelsen af rådhuset på Bytoften i Varde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum