Mere tryghed på Greve Bibliotek
3.10.2024 14:53:55 CEST | Greve Kommune | Pressemeddelelse
Byrådet har skabt mere tryghed på Greve Bibliotek gennem en række indsatser, og nu fortsætter arbejdet med at sikre gode rammer for lånere og medarbejdere.

Efter gode resultater med at skabe ro og sikkerhed på Greve Bibliotek tager byrådet nu endnu et skridt for, at biblioteket er trygt for alle:
Den selvbetjente åbningstid lukkes helt om fredagen i vinterhalvåret, og børn og unge har fremover kun adgang til biblioteket sammen med en voksen i den selvbetjente åbningstid.
”Vi har fået meget bedre styr på dem, som ellers kunne finde på at smide med bøger, råbe og efterlade madrester i møblerne, og det har øget trygheden. Men nu bliver vejret koldere, og så vil flere søge indenfor. Samtidig ved vi, at der oftest er mest uro om fredagen. Derfor gør vi nu noget ekstra, så vi kan være sikre på, at biblioteket fortsat er en dejlig oase, hvor vores borgere kan finde ro og blive inspireret”, siger Anne Marie Lyduch, formand for Kultur- og Fritidsudvalget.
Overvågning og samarbejde
De nye indsatser kommer efter, at Greve Kommune det sidste halve år har arbejdet målrettet for at forhindre hærværk og utryghedsskabende adfærd på biblioteket.
"Vi har god erfaring med blandt andet kameraovervågning, politianmeldelser og øget samarbejde med politiet og gadeteamet. Men for at sikre at vi får helt bugt med hærværk og holder ballademagerne væk, er det nødvendigt at tage yderligere skridt i forhold til adgangskrav og åbningstider”, forklarer Marc Genning, formand for Plan- og Tryghedsudvalget.
Hærværk på biblioteket
Greve Byråd besluttede i december at lukke for en stor del af den selvbetjente åbningstid på Greve Hovedbibliotek frem til marts på grund af episoder med hærværk og utryghedsskabende grupper. I april åbnede biblioteket igen i aftentimerne og weekenderne, efter at en række sikkerhedsforanstaltninger var blevet iværksat.
Kontakter
Anne Marie Lyduch
Formand for Kultur- og Fritidsudvalget.
Marc GenningFormand for Plan- og Tryghedsudvalget
Tlf:60615656marc@greve.dkFølg pressemeddelelser fra Greve Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Greve Kommune
Strandvejens særlige karakter skal beskyttes21.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt tillæg til lokalplanen for Strandvejsområdet strammer reglerne for byggeri langs vejen.
Borgmestre reagerer skarpt på planer om at bygge ude i Køge Bugt21.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De syv borgmestre i Køge Bugt Alliancen kontakter nu regeringen efter Hvidovre Kommunes beslutning om at arbejde videre med planer om at landindvinding i Køge Bugt.
Bredt budgetforlig sikrer velfærden og investerer i bygninger og mennesker17.9.2026 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Partierne Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti har indgået forlig om Greve Kommunes budget for de kommende to år.
Hvordan skal fremtidens ældreliv se ud?10.9.2026 06:09:00 CEST | Pressemeddelelse
Borgere, pårørende, medarbejdere og organisationer – alle inviteres til at byde ind med nytænkning og ideer til udvikling, når byrådet i Greve Kommune skal lave en plan for fremtidens ældrepleje.
Klimaplan er sendt i høring8.9.2026 10:32:33 CEST | Pressemeddelelse
Greve Byråd har sendt en opdateret klimaplan for 2027-2030 i offentlig høring. Dermed har borgere nu mulighed for at komme med input til planen, inden den bliver endelig vedtaget.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum