Diabetesforeningen efter nye tal: Bliv testet og forebyg alvorlig følgesygdom
Over 150.000 danskere med type 2-diabetes har også en alvorlig følgesygdom som nyre-, øjne-, nerve- og hjertekarsygdomme, der i værste fald kan føre til hjertesvigt, nyresvigt og amputation. Det viser nye tal fra Diabetesforeningen, som med en ny alvorskampagne opfordrer alle til at lade sig teste for type 2-diabetes.

Det er alvorligt nok i selv at få stillet diagnosen type 2-diabetes.
Men desværre er det også kun toppen af isbjerget – for med sygdommen kommer også risikoen for at få en række alvorlige følgesygdomme, der både er en katastrofe for den enkelte og koster samfundet dyrt.
Nye tal fra dataportalen Diabetestal.nu viser, at over 150.000 mennesker med type 2-diabetes i Danmark også kæmper med en af de mange alvorlige følgesygdomme, som nyre-, øjne-, nerve- og hjertekarsygdomme, der i værste fald kan føre til fx hjertesvigt, nyresvigt og amputation.
Det svarer til lidt under halvdelen af de over 330.000 danskere med type 2-diabetes.
Samtidig anslås det, at over 100.000 mennesker går rundt med sygdommen uden selv at være klar over det – og dermed uden at være i behandling – hvilket øger risikoen for følgesygdom markant.
Derfor kommer Diabetesforeningen med en kraftig opfordring til at lade sig teste for type 2-diabetes.
– De nye tal er et alvorligt vink med en vognstang. Vi opfordrer derfor danskerne til at teste deres risiko for type 2-diabetes, men samtidig er det politikernes ansvar at prioritere tidlig opsporing, så vi som samfund bliver bedre til at finde sygdommen, før den fylder. Og det er helt afgørende. For med en mere systematisk og målrettet screening af type 2-diabetes kan vi bremse udviklingen af følgesygdom, løfte livskvaliteten gevaldigt og aflaste et i forvejen presset sundhedsvæsen, siger Diabetesforeningens adm. direktør, Claus Richter.
En sund investering i fremtiden
De mange følgesygdomme og komplikationer har også en kontant pris for samfundet.
I et givent år koster alle dem, som får en diabeteskomplikation for første gang, samfundet 850 mio. kroner.
Diabetesforeningen arbejder for at indføre et nationalt screeningsprogram for type 2-diabetes, hvor alle i alderen 50-70 år tilbydes løbende screening hvert femte år.
– Konsekvenserne ved uopdaget type 2-diabetes er barske for både det enkelte menneske, der skal leve med de alvorlige følgesygdomme og komplikationer, og i særdeleshed for samfundsøkonomien. Derfor er der brug for konkrete initiativer, der sætter forebyggelse og screening i centrum og ser det som en sund investering i fremtiden – jo før, desto bedre, siger Claus Richter.
Beregninger fra den sundhedsøkonomiske konsulentvirksomhed Kraka Economics viser, at der er god sundhedsøkonomi i forslaget.
For hver krone, der investeres i screeningsprogrammet, sparer samfundet 1,28 kroner – vundet ind på færre behandlingsomkostninger og mindre tabt arbejdskraft blandt personer med type 2-diabetes.
Nøgleord
Kontakter
Claus BøggildPressechefDiabetesforeningen
Tlf:63129012Tlf:22828437clb@diabetes.dkLinks
Om Diabetesforeningen
Diabetesforeningen kæmper for at komme diabetes til livs. Opdage sygdommen i tide. Forebygge at den udvikler sig. På sigt at kunne helbrede den. Og hver dag løfte livskvaliteten for dem med sygdommen inde på livet. Diabetesforeningen begyndte sit virke i 1940 og har omkring 90.000 medlemmer. Hovedsædet ligger i Glostrup.
Følg pressemeddelelser fra Diabetesforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Diabetesforeningen
Lettere for mennesker med diabetes at trække i uniform30.6.2025 07:12:15 CEST | Pressemeddelelse
Forsvaret lemper nu helbredskravene for kommende værnepligtige og militært ansatte, så flere kan komme i betragtning, bl.a. mennesker med diabetes. Et gennembrud og et vigtigt signal om, at kronisk sygdom ikke længere står i vejen for at bidrage til Danmarks sikkerhed, mener Diabetesforeningen.
AI-kunstværk giver diabetes en stemme på Folkemødet10.6.2025 12:14:39 CEST | Pressemeddelelse
Diabetesforeningen og mediekunstner Cecilie Waagner Falkenstrøm lancerer på årets Folkemøde Danmarks første AI-kunstværk om de levede erfaringer med diabetes. Kunstig intelligens skal bygge bro mellem mennesker, data og følelser og være et afsæt for en anden måde at tage den sundhedspolitiske debat på.
Diabetes-armbånd sikrer tryghed på landets festivaler og koncerter28.5.2025 12:23:21 CEST | Pressemeddelelse
Festivalsæsonen er på vej, og det betyder fest og hygge over hele landet. For mennesker med diabetes kan det også give bekymring om livsfarlige situationer med lavt blodsukker. Diabetesforeningen og Alm. Brand deler lyseblå armbånd ud på festivaler og til koncerter for at skabe mere tryghed.
Diabetesforeningen uddeler 1,8 millioner kroner til forskning26.5.2025 12:44:17 CEST | Pressemeddelelse
Tre yngre forskere modtager 600.000 kroner hver til forskningsprojekter i tynde mennesker, tarmkræftscreening til at opdage type 2-diabetes og plastre, som kan styrke diabetesbehandlingen og forbedre livet med diabetes.
Bopæl afgør tildeling af insulinpumper25.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er store forskelle mellem regionerne, når det gælder tildelingen af AID-pumper, der kan forbedre livet for mennesker med type 1-diabetes betydeligt. I Danmark bør din sygdom, og ikke dit postnummer, afgøre din behandling, mener Diabetesforeningen, der kalder på en national retningslinje for tildeling af pumper. Samfundet bør også investere mere i diabetesteknologi, der kan spare penge.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum