Landets posthuse bliver til ’PostNord Pakkeshops’
3.10.2024 13:22:52 CEST | PostNord Danmark | Pressemeddelelse
’PostNord Posthus’ skifter navn til ’PostNord Pakkeshop’ den 3. oktober. Det sker som et led i en ny strategi om at fokusere forretningen mod at blive danskernes foretrukne pakkeleverandør.

Når du i fremtiden skal hente eller sende pakker, skal du fremover besøge din nærmeste ’PostNord Pakkeshop’. Fra den 3. oktober ændrer PostNord nemlig navnet på samtlige ind- og udleveringssteder fra ‘PostNord Posthus’ til ’PostNord Pakkeshop’.
Beslutningen er truffet som et led i en ny strategi om at styrke PostNords fremtidige position som den foretrukne pakkeleverandør i Danmark og Norden.
- Navneændringen til ’PostNord Pakkeshop’ markerer endnu et skridt på den vækstrejse, vi er på, hvor vi arbejder målrettet på at blive absolut bedst på pakker i Danmark og Norden, siger Isabella Beck Jørgensen, pressechef i PostNord.
Tilpasser sig samfundsudviklingen og danskernes behov
I mange år tjente landets posthuse en funktion, hvor man udover at sende breve og pakker gik ned og betalte regninger, meldte adresseændring, købte kontorartikler, postkort, konvolutter og mere. Sådan er det ikke i dag.
- ’Posthus’ er et begreb fra den tid, hvor Post Danmark, og siden PostNord, var et traditionelt postvæsen. I dag bruger danskerne primært posthuset til at sende og modtage pakker. ’Pakkeshop’ er en mere retvisende betegnelse, og det er derfor også allerede alment brugt, siger Isabella Beck Jørgensen.
Navneskiftet får ikke betydning for servicen, understreger hun. Man kan printe labels til pakker og sende breve i alle ’PostNord Pakkeshops’, ligesom det fortsat er muligt at købe postmærker og frimærker i langt de fleste pakkeshops.
Forventer stigning i pakkevolumener
Danskerne handler mere og mere online. Og i 2023 rundede Danmark en e-handelsomsætning på 132 milliarder kroner, viser tal fra Dansk Industri. Det ser man også hos PostNord.
- E-handlen stiger fortsat, og vi oplever voksende pakkevolumener hos PostNord. For os er det afgørende, at vi er til stede, hvor danskernes behov er, og i dag er det primære behov forsendelse og modtagelse af pakker, siger Isabella Beck Jørgensen.
Kontakter
PostNords Presseafdeling
Tlf:70101300presse@postnord.comBilleder

Følg pressemeddelelser fra PostNord Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PostNord Danmark
Nyt samarbejde mellem PostNord og Julemærkehjemmene styrker indsatsen mod børns mistrivsel12.6.2026 11:25:00 CEST | Pressemeddelelse
PostNord Danmark indgår en ny samarbejdsaftale med Julemærkehjemmene med det formål at støtte børn i Danmark, som har det svært.
PostNord lancerer ny løsning: Nu kan danskerne ændre pakkeshop efter bestilling11.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
PostNord Danmark lancerer i dag en landsdækkende FlexChange løsning, der giver danskerne mulighed for at ændre leveringen af deres pakke fra én pakkeshop til en anden.
Nyt E-barometer fra PostNord: Checkout, levering og retur er e-handlens nye slagmark4.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskernes e-handel ligger fortsat på et højt niveau, men valget af webshop afgøres i stigende grad af købsoplevelsen – fra checkout til levering og retur.
Vice President HR i PostNord Danmark går på pension – ny HR-chef tiltræder2.2.2026 12:31:01 CET | Pressemeddelelse
Efter mere end fire årtier i PostNord går Hans Erik Lindkvist, Vice President HR i PostNord Danmark, på pension. Carina Kongsgaard overtager rollen og tiltræder den 1. februar 2026.
Unik mulighed: 200 ikoniske røde postkasser fra PostNord sættes på auktion15.1.2026 14:45:00 CET | Pressemeddelelse
PostNord har doneret 1200 ikoniske røde postkasser til Danmarks Indsamling, og nu sættes de sidste 200 unikke postkasser på auktion fra den 16. januar.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum