Minidrivhuse gør elever mere klimabevidste
Elever på Skovbrynet Skole i Gladsaxe har arbejdet med emner som bæredygtigt landbrug og klimaforandringer. Det sker gennem eksperimenter i små, specielle drivhuse.

Eleverne på Skovbrynet Skole har arbejdet med bæredygtigt landbrug og klimaændringer ved hjælp af Tinyfarms – små drivhuse, hvor de selv kan styre temperatur, lys og gødning. Sammen med Gladsaxe Pædagogiske Videncenter har skolen testet de små, særlige minidrivhuse, der gør det muligt for eleverne at lære gennem spændende eksperimenter. Nu bliver konceptet udbudt til alle skoler i Gladsaxe.
Eleverne påvirker planternes udvikling
I Tinyfarms har elever fra 4.-6. klasse set, hvordan basilikumplanter vokser forskelligt, afhængigt af hvor meget lys og gødning man tilsætter. I ni forskellige bøtter vokser planterne hurtigt og kraftigt, mens eleverne lærer, hvordan forskellige miljøforhold påvirker planternes udvikling.
- Det er som at have sin egen lille mark, hvor man styrer vejret. Det er en stor opgradering fra den karseproduktion, som mange husker fra deres egen skoletid, siger Knud Skov, som er naturfagslærer og konsulent i Gladsaxe Kommune.
Projektet hjælper eleverne med at udvikle kritisk tænkning, nysgerrighed og forståelse for miljøet gennem praktisk undervisning.
Ny teknologi i undervisningen
Gladsaxe Kommune ønsker at integrere ny teknologi i undervisningen, når det giver særlig værdi for læringen. Og samarbejdet med Tinyfarms har vist sig at være et godt eksempel på, hvordan teknologi kan bruges til at gøre undervisningen mere spændende og relevant.
Udover TinyFarms har Gladsaxe Pædagogiske Videncenter gennem årene testet og indført mange praksisfaglige redskaber, der gør undervisningen på Gladsaxes skoler mere interaktiv og håndgribelig – især inden for naturfagene. F.eks. håndholdte, digitale mikroskoper, så man kan optage og forstørre, og gennem Virtual Reality får eleverne mulighed for at komme på en rejse ind i kroppen og studere organerne.
Kontakter
Kristina Velser, leder på Gladsaxe Pædagogiske Videncenter, telefon: 40 38 22 12 eller mail: KRIVEL@gladsaxe.dk
Kommunikationschef Ulla Baden, mobil: 22 76 56 22 eller mail: ulla.baden@gladsaxe.dk
Følg pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Gladsaxe: Bredt forlig sikrer plads til både reformer og velfærd18.9.2025 16:05:32 CEST | Pressemeddelelse
Alle partier var med, da Gladsaxe Byråd onsdag aften indgik budgetforlig. Forliget løfter velfærden med 71 mio. kr. til blandt andet børn og unges trivsel og implementering af de mange nye velfærdsreformer.
Mørkhøj har fået ny cykelbane for børn11.9.2025 10:20:42 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag var der indvielse af Mørkhøjs nye cykelbane for børn. Det blev en festdag, hvor 200 glade børn og voksne samt Gladsaxe Garden deltog. Cykelbanen er resultatet af et rigtig godt samarbejde med lokale kræfter og et nyt, hyggeligt mødested, hvor alle er velkomne.
Græssende okser og nye hundefolde i Radiomarken8.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag ankom to okser til Radiomarken. De skal gå frit omkring i en ny fold hele året rundt. Samtidig er der blevet etableret to nye hundefolde, hvor hundeejere kan have deres hund gående løs.
Gladsaxes hjemmehjælp i top blandt hovedstadskommunerne5.9.2025 13:21:39 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxes hjemmehjælpsmodtagere er blandt de mest tilfredse i hovedstadsområdet. De er trygge ved medarbejderne, og de, der modtager hjælp fra den kommunale hjemmepleje, er langt mere tilfredse, end dem, der har valgt en privat leverandør.
20 millioner i lønløft til Gladsaxes pædagoger og sosu’er27.6.2025 13:39:03 CEST | Pressemeddelelse
En ny aftale mellem Gladsaxe Kommune, BUPL og FOA sikrer pædagoger i børnehuse, sosu-assistenter og – hjælpere samt sygehjælpere i Gladsaxe Kommune et samlet lønløft på 20 millioner kroner årligt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum