På Kulturnat 2024 er Industriens Hus fuld af vand
Vand er på dagsordenen alle steder – klimaforandringer, iltsvind, vandkvalitet osv. Danske virksomheder har en del af løsningerne på mange af de udfordringer. Det prøver DI at vise gennem leg, fascination og inspiration for store og små på Kulturnatten, hvor Industriens Hus fyldes med vand. Hele familien kan være med.

Danske virksomheder er verdensførende inden for produkter og know-how, hvor vand spiller en central rolle. Med bæredygtige løsninger gør de en global forskel for sanitet og klima. På Kulturnatten 2024 åbner Dansk Industri dørene i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København til arrangementet 'En verden af vand'.
- Vand er en kilde til leg og fantasi – både når vi tegner havets væsner, når vi leger, og når vi forsøger at holde balancen på bølgerne. Vand er livsnødvendigt, underholdende og fascinerende. Derfor inviterer vi alle til at udforske en verden af vand ved dette års Kulturnat i DI, siger Mette Østergaard, direktør for public affairs, kommunikation, brand og marketing i DI.
Vand er en dyrebar ressource og til Kulturnatten kan man opleve, hvordan man kan passe bedre på vandet. Man kan smage på fremtidens vandteknologi, selv udføre forsøg med vand, og se nærmere på oceanernes tilstand. Alt sammen er naturligvis bygget op omkring aktiviteter, hvor hele familien kan være med.
Koncert og oplevelser
Du kan høre koncert med Katrine Bille fra Ramasjang, lave dit eget unikke akvarie, fiske genbrugsplast fra andedammen og smelte det om, tage fjollede selfies fra havets bund med Myselfie, smage på fremtidens vandfiltreringsteknologi med Aquaporin, lave havfruer og selvlysende dybhavsfisk med Plus-Plus samt få gratis is fra MatrFoods og Premier Is.
Og så kan du opleve Vandheltene med Hofor, forme og tegne dit forhold til vand og vinde præmier med Rambøll, teste dine surfing skills med Cold Hawaii, blive klogere på havet og observere havdyr med DTU Aqua, køre med robotter og lave undervandsverdener med Coding Pirates, lave spændende vandforsøg og deltage i et hav af andre sjove, lærerige og fascinerende aktiviteter, der alle har med vand at gøre. Helt uden at få våde sokker.
Bølger på facaden
Facaden mod Rådhuspladsen tages også i brug i den mørke efterårsnat, så du kan opleve bølgerne glide hen over glasbygningen og måske få øje på en haj eller to. Og så er der selvfølgelig diverse smagsprøver og ikke mindst varm kakao og kaffe til alle, der lægger vejen forbi Dansk Industri til Kulturnatten 2024.
- Vi er deltager Kulturnatten, fordi vi gerne vil invitere alle interesserede familier, børn og voksne indenfor i en af Københavns mest centrale bygninger og give dem mulighed for at lære danske virksomheder og deres mange spændende løsninger på vores samfunds udfordringer bedre at kende, siger Mette Østergaard.
Kulturnatten 2024 finder sted fredag den 11. oktober i tidsrummet kl. 18.00 - 23.00.
Du kan blandt andre møde Katrine Bille fra Ramasjang, der afholder koncert fra kl. 19.30 - 20.15.
Du kan også møde Line Hvid fra Kreativ med Ungerne, samt virksomhederne: Rambøll, Hofor, Aquaporin, Myselfie, Alfa Laval, Plus-Plus, Matr Foods, Orana, GoTutor, Coding Pirates samt Plastindustrien, DTU Aqua, Cold Hawaii og mange flere.
Det er gratis at komme ind til Kulturnatten i DI og ‘En verden af vand’, for alle der har Kulturpas.
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk
Links
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Danmark blandt verdens førende på patenter – løfter eksporten med 105 mia. kr. om året23.12.2025 08:26:19 CET | Pressemeddelelse
Danmark er blandt verdens ti førende lande målt på patentaktivitet i forhold til BNP. Det fremgår af den årlige opgørelse fra den globale organisation for rettigheder og varemærker, ”World Intellectual Property Organization” (WIPO). Nu viser en ny analyse fra Dansk Industri (DI), baseret på registerdata fra Danmarks Statistik, at virksomhedernes investeringer i såkaldte immaterielle rettigheder, der omfatter patenter, varemærker og designs, løfter Danmarks eksport med hele 105 mia. kr. om året, hvor særligt en række af de største danske industrivirksomheder skiller sig positivt ud.
DI: Julehandlen topper i dag20.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der bliver travlt i landets handelsgader og shoppingcentre i dag. Hver femte dansker køber nemlig først de sidste julegaver i denne weekend, viser DI-prognose.
DI: Danmark har brug for en ambitiøs cyberstrategi18.12.2025 13:11:40 CET | Pressemeddelelse
I dag startede de politiske forhandlinger om en ny national cyberstrategi, som bliver afgørende for Danmarks evne til at modstå hybride trusler i fremtiden. Danmarks største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI), efterlyser en ambitiøs strategi, der medfører et gearskifte i samarbejdet mellem det offentlige og private.
DI: Etablering af Statsadvokaten er et nybrud18.12.2025 11:41:00 CET | Pressemeddelelse
Staten og Poul Schmith/Kammeradvokaten har indgået en aftale, der gradvist konkurrenceudsætter juridisk rådgivning i staten. Dansk Industri mener, det er en balanceret og klog aftale.
3F, DI og Byggeriets Uddannelser lancerer ny indsats for trivsel og trygge lærepladser17.12.2025 12:09:45 CET | Pressemeddelelse
Nye indsatser skal forebygge grænseoverskridende adfærd overfor lærlinge.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum