Synets Dag: Gratis briller til udsatte borgere
7.10.2024 06:05:00 CEST | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse
Den sociale hjælpeorganisation Blå Kors Danmark stiller skarpt på øjensundhed på Synets Dag sammen med optikerkæden Louis Nielsen, som sikrer gratis synstest med sundhedstjek og et par gratis briller til udsatte børn og voksne landet over.

Verdenssundhedsorganisationen WHO sætter for 24. år i streg fokus på mennesker, der kæmper med dårlig livskvalitet som følge af synsbegrænsninger og dårlig øjensundhed på Synets Dag. Det sker i år torsdag den 10. oktober, og det har fået Blå Kors Danmark og Louis Nielsen til at gå sammen om at hjælpe nogle af dem, som har svært ved at prioritere øjensundhed.
”I Blå Kors møder vi dagligt mennesker, som af den ene eller anden grund står i svære livssituationer, og her kan det være svært at finde det mentale og økonomiske overskud,” lyder det fra Morten Skov Mogensen, der er generalsekretær i Blå Kors Danmark. Han fortsætter:
”For nogle handler det om økonomien. Der er simpelthen ikke råd til synstest og briller, selvom der er behov. For andre kan det være, fordi man forbinder det med noget ubehageligt eller ikke har overskud til at bestille tid, selvom man måske kan mærke, at der er noget galt.”
Blå Kors Danmark hjælper mennesker, som er hjemløse, ensomme, psykisk sårbare, fattige, misbrugere og deres pårørende gennem bl.a. botilbud, væresteder, familienetværk og Barnets Blå Hus, som er et støttetilbud til børn, der vokser op i familier med alkohol- og stofmisbrug.
På Synets Dag åbner Louis Nielsen deres butikker i udvalgte byer efter lukketid for netop disse mennesker, hvor de får gratis synstest og sundhedstjek, ligesom der også er gratis briller til dem, der har behov.
Ny maskine redder folk fra synstab
Manglende briller eller en forkert styrke kan give hovedpine og træthed, forklarer Louis Nielsens direktør, Mads Nygaard, og derfor er det vigtigt løbende at få foretaget synstests.
”Vi ønsker at være med til at forbedre danskernes øjensundhed, og ved at samarbejde med Blå Kors kan vi hjælpe mennesker, der i forvejen har det svært og derfor ikke får prioriteret et besøg hos en optiker, selvom det kan øge deres livskvalitet,” siger Mads Nygaard.
Foruden en almindelig synstest kan optikerkæden foretage avancerede 3D-scanningsbilleder med en såkaldt OCT-maskine, som kan spotte tegn på øjensygdomme tidligere.
”Mange øjensygdomme kan behandles, hvis de opdages i tide, og det kan redde endnu flere danskere fra synstab. Spotter vi tegn på øjensygdomme hos Blå Kors’ brugere, har vi et netværk af øjenlæger, vi kan henvise til, så de kan blive udredt og få den rette behandling,” lyder det fra Louis Nielsen-direktøren.
Hos Blå Kors er man begejstret for samarbejdet:
”I Blå Kors ser vi det hele menneske, og uanset om man kommer i vores familienetværk, på vores botilbud eller et helt tredje sted, har vi øje for at bygge bro mellem mennesker, der står i svære livssituationer, og sundhedsvæsenet og samfundet generelt. Det understøtter vores nye samarbejde med Louis Nielsen i høj grad, og det er meget glædeligt, at vores brugere kan få hjælp,” siger generalsekretær Morten Skov Mogensen.
På Synets Dag den 10. oktober åbner Louis Nielsen deres butikker i Rønne, Odense, Middelfart, Helsingør, Roskilde, Næstved, Nykøbing Falster, Herning, Grindsted, Kolding og Aabenraa for udsatte borgere, der bor på Blå Kors’ botilbud eller benytter sig af væresteder, Familienetværket eller Barnets Blå Hus.
Nøgleord
Kontakter
Thomas Røddik, kommunikationschef i Blå Kors Danmark, tlf.: 26202046, trk@blaakors.dk
Rune Steiness, senior PR-manager i Louis Nielsen, tlf.: 30389652, rune.steiness@louisnielsen.dk
Billeder


Om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper socialt udsatte mennesker i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Ny undersøgelse: Flere danskere vælger alkoholen fra28.7.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire ud af ti danskere har inden for det seneste år bevidst valgt alkohol fra i en periode. Samtidig er andelen, der vælger en helt alkoholfri livsstil, steget markant. Det viser en ny undersøgelse fra Voxmeter for Blå Kors Danmark, der peger på, at alkoholkulturen er i forandring.
Ny undersøgelse: Flere danskere ønsker, at alkohol fylder mindre30.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næsten to ud af tre danskere mener, at der er behov for en ændret alkoholkultur med mindre alkohol i Danmark ifølge en ny undersøgelse, som Voxmeter har foretaget på vegne af Blå Kors Danmark. Det er en stigning siden sidste år.
Sommerlejre giver børn noget at glæde sig til22.6.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 250 børn og unge fra hele landet deltager denne sommer i Blå Kors Danmarks ferielejre, hvor de får nye venner, gode oplevelser og et pusterum fra hverdagen.
Et råb om håb: tvSyd følger livet i Blå Kors Danmark12.5.2026 10:47:38 CEST | Pressemeddelelse
Ny dokumentarserie kommer tæt på livet med misbrug, hjemløshed og håbet om en ny begyndelse. ”Alt for ofte ser vi problemerne før mennesket. Serien minder os om, at der altid er et værdifuldt menneske bag,” siger Blå Kors Danmarks generalsekretær.
Blå Kors Genbrug i Billund flytter længere ned ad gaden11.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Blå Kors Genbrug i Billund bliver i byen og flytter længere ned ad Kløvermarken i hjertet af Billund.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum