Nyt forskningscenter på RUC skal undersøge familiers hverdagsliv
8.10.2024 05:30:00 CEST | Roskilde Universitet | Pressemeddelelse
Nyt internationalt forskningscenter på Roskilde Universitet samler forskere fra flere fagdiscipliner for at undersøge, hvordan velfærdspolitikker som fx ’Dagtilbudsloven’ påvirker familiers hverdagsliv i Danmark.

Roskilde Universitet åbner et nyt internationalt, tværfagligt forskningscenter med navnet Center for Everyday Life of Families in the Welfare State (CELFS). Centeret ledes af lektor i psykologi Pernille Juhl.
Formålet med centret er at stille skarpt på forholdet mellem familiers hverdagsliv og velfærdsstat, da dette forhold aktuelt er under forandring både i Danmark og i resten af Europa – fx. gennem risikoopsporing og forebyggende tiltag rettet mod de yngste børn og deres forældre.
Centret samler en række forskere på tværs af videnskabelige miljøer, som alle arbejder med relationen mellem familier og velfærdsstat, som er et hastigt voksende forskningsfelt i Europa.
”En række internationale forskningsmiljøer bidrager hver især med indsigt i emnet, men forskellige discipliner har en tendens til at behandle familieliv og velfærdspolitikker som isolerede fænomener. Et vigtigt formål med centeret er derfor at samle forskere fra forskellige discipliner, som sammen kan studere, hvordan velfærdspolitikker som fx ’Barnets lov’ og ’Dagtilbudsloven’ får betydning for børn og forældres hverdagsliv, og dermed udforsker både de subjektive, institutionelle og politiske aspekter,” siger centerleder Pernille Juhl.
Fokus på tidlig indsats
Udover Pernille Juhl kan det nye center tælle lektor Allan Westerling, professor Hanne Warming, postdoc Sarah Alminde, adjunkt Asta Breinholt og to ph.d.-studerende Lærke Lyndelse og Simone Stegeager fra Roskilde Universitet.
Centeret tæller også deltagere fra andre danske universiteter. Det drejer sig om Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, VIVE og Professionshøjskolen Absalon. Derudover er der også forskere fra OsloMet i Norge og Kent University i England tilknyttet centeret.
Et første fokusområde for centeret er tidlig indsats, hvor forskningsprojekter undersøger, hvordan forældre ofte inddrages både som risikofaktorer og som centrale aktører i at få tidlige indsatser målrettet småbørn til at lykkes. Projektet ’(Re)configuration of parenthood’ er et af de projekter, centeret aktuelt arbejder med.
Nøgleord
Kontakter
Lektor og centerleder Pernille JuhlInstitut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet
Tlf:2728 1540peju@ruc.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Roskilde Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Roskilde Universitet
Ti mio. til forskning i pædagogisk arbejde med lige og mangfoldige børneliv20.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt forskningsprojekt, ledet af Roskilde Universitet, undersøger, hvordan evaluering og dokumentation påvirker det pædagogiske blik for lighed og mangfoldighed i dagtilbud.
RUC får 9 mio. kr. til forskning i små børns perspektiver i dagtilbud15.3.2026 06:45:00 CET | Pressemeddelelse
Forskere vil undersøge, hvordan børns perspektiver kan løfte kvaliteten i daginstitutioner.
Folketingsvalg - ekspertliste6.3.2026 11:10:12 CET | Pressemeddelelse
Folketingsvalget er på vej. I den forbindelse har Roskilde Universitet samlet en liste med eksperter, som kan analysere og perspektivere inden for en række emner og temaer i valgkampen.
Når bakterier taler sammen: RUC-forsker udgiver bog om den usynlige verden i os26.2.2026 05:45:00 CET | Pressemeddelelse
Lektor i translationel biomedicin Fatima AlZahra’a Alatraktchi udgiver ny bog om bakterier på Politikens Forlag.
Plejehjem: Når det, der betyder noget, ikke tæller i systemet24.2.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Ny forskning fra Roskilde Universitet viser, hvordan vigtige dele af omsorgen på plejehjem forsvinder i digitale dokumentationssystemer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum