Bornholm topper listen over anmeldte stormskader i Region Hovedstaden
3.10.2024 10:08:08 CEST | Forsikring & Pension | Pressemeddelelse
Bornholm har mærket stormene i 2023 og indtager en kedelig førsteplads i Region Hovedstaden målt i antal anmeldte stormskader pr 1000 indbyggere, viser ny opgørelse. Nu står efterårsstormene for døren, så boligejere bør sørge for god forberedelse, lyder det fra Forsikringsoplysningen.

Bornholm er den kommune i Region Hovedstaden, hvor der blev anmeldt flest stormskader til forsikringsselskaberne i 2023.
I hvert fald, når man måler det i antal skader pr 1000 indbyggere.
Det viser en ny opgørelse fra F&P – forsikrings- og pensionsselskaberne.
På Bornholm blev der i alt anmeldt 17 stormskader pr 1000 indbyggere – og det er næsten tre gange så mange skader, som der blev anmeldt i regionen som helhed - nemlig 6 skader pr 1000 indbyggere.
- Bornholm ligger jo midt i Østersøen, og selvom det er Danmarks solskins-ø, er bornholmerne nok ikke uvant med storm og blæst. Men nu har de det også sort på hvidt, at de forholdsmæssigt fleste stormskader i Region Hovedstaden i 2023 blev anmeldt på Bornholm, siger Anne Garde Slothuus, forsikringsekspert, Forsikringsoplysningen.
Umiddelbart efter Bornholm på det tvivlsomme sejrspodie ligger kystkommunerne Dragør og Gentofte med henholdsvis 15 og 14 anmeldte stormskader pr 1000 indbyggere, mens København og Albertslund ligger lunt i bunden med hver 3 anmeldte skader pr 1000 indbyggere.
- Danskerne ser ind i en fremtid med vildere vejr. Det gælder også stormene, der bliver kraftigere. Nu er vi på vej ind i efterårssæsonen, der traditionelt giver både storm og regn, så det gælder om at forberede sig, siger Anne Garde Slothuus
Region Hovedstaden ligger med 6 anmeldte stormskader pr 1000 indbyggere, eller i alt 11.400 skader, i bunden af regionernes top fem over anmeldte stormskader. Nordjylland tager den kedelige førsteplads med 12 anmeldte skader pr 1000 indbyggere.
Og her på kanten af efteråret kommer Forsikringsoplysningen nu med gode råd til, hvordan man som boligejer skal sikre sig mod stormen.
- Som udgangspunkt dækker dit forsikringsselskab, hvis uheldet er ude – men det allerbedste er jo, hvis skaden slet ikke sker. Derfor anbefaler vi at forebygge i god tid, inden stormene rammer her til efteråret, siger Anne Garde Slothuus.
I alt blev der anmeldt 53.399 stormskader i 2023.
Kontakter
Birgitte HougaardPresserådgiver
Tlf:41 91 91 19bho@fogp.dkVedhæftede filer
Links
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Europa kan ikke forsikre sig ud af klimaforandringerne27.10.2026 13:00:58 CET | Pressemeddelelse
EU-Kommissionens nye plan for klimatilpasning tager vigtige skridt mod mere forebyggelse af klimaskader. Men den danske forsikringsbranche mener, at klimarisici først og fremmest skal reduceres gennem klimatilpasning, robust infrastruktur og bedre fysisk planlægning.
Historisk milepæl: Over 3 millioner danskere indbetaler til pension24.10.2026 09:34:02 CEST | Pressemeddelelse
For første gang har mere end tre millioner personer indbetalt til pension i Danmark. Det viser nye tal fra Forsikring & Pension. Milepælen glæder pensionsbranchen, der op til Pensionsdagen søndag opfordrer danskerne til at bruge anledningen til at få overblik over deres egen pension.
Danmark rykker op på andenpladsen blandt verdens pensionssystemer20.10.2026 07:09:28 CEST | Pressemeddelelse
Det danske pensionssystem rykker en plads frem og indtager nu andenpladsen i den årlige internationale sammenligning af pensionssystemer. Samtidig ligger Danmark helt i top, når det gælder systemets langsigtede bæredygtighed. Det viser årets Marsh CFA Institute Global Pension Index 2026.
Danskernes arbejdsliv udfordrer myten om overopsparing19.10.2026 09:21:32 CEST | Pressemeddelelse
Et arbejdsliv består sjældent af ubrudte fuldtidsjob og stabile pensionsindbetalinger. Når perioder uden beskæftigelse, deltid og manglende eller lave pensionsindbetalinger regnes med, svarer et arbejdsliv på 42 år i gennemsnit kun til 27 års fuldtidsarbejde med mindst 12 pct. i pensionsbidrag. Det viser nye tal fra F&P.
Flere danskere mister arbejdsevnen – både nedslidning blandt seniorer og psykiske problemer blandt unge presser arbejdsmarkedet10.10.2026 07:58:56 CEST | Pressemeddelelse
89.000 danskere modtager i dag erstatning for tab af erhvervsevne gennem deres pensionsordning. Det er 27 pct. flere på fire år. Udviklingen drives især af fysisk nedslidning blandt seniorer, mens en stigende gruppe unge mister arbejdsevnen på grund af psykiske lidelser, viser ny undersøgelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum