Åbning af ladeparkerne Lillebælt Syd & Nord med gratis strøm, kaffe og varm kakao
Fredag d. 11. oktober ønsker E.ON Drive Infrastructure at sende alle el-bilister og deres kære på en god efterårsferie, når de fejrer den officelle åbning af ladeparkerne Lillebælt Nord og Syd med gratis strøm, kaffe og varm kakao fra 13-17.
I starten af 2024 vandt E.ON Drive Infrastructure Denmark en del af udbuddet fra Vejdirektoratet på Lillebælt Syd & Nord, og nu er alle ladepunkterne klar på begge sider af den fynske motorvej. Det fejres fredag d. 11. oktober fra 13-17 med gratis strøm til alle el-bilister og deres kære, gratis kaffe og varm kakao, samt et ønske om en god efterårsferie.
"Med åbningen af ladeparken ved Lillebælt Syd, hvor vi har 16 ladeudtag klar plus en drive through løsning, samt ladepark Lillebælt Nord, hvor vi har 14 ladeudtag klar, er der nu sat strøm til Fyn. De to nye ladeparker gør, at vi nu kan tilbyde lynladning ved de danske motorvej helt fra Hirtshals til København og til den tyske grænse." siger Morten Hersoug, Administrende Direktør i selskabet E.ON Drive Infrastructure Denmark, der er en del af et pan-europædiske selskab, der står for opsætning og drift af ladestandere i 10 europædiske lande.
"Vi glæder os til at se så mange som muligt på begge sider af motorvejen, og sende el-bilisterne samt deres kære godt ladt op på efterårsferie." fortsætter Morten Hersoug.
Du kan finde meget mere om de to officelle åbninger på E.ON Drive Infrastructure Denmarks LinkedIn og Facebook sider.
Kontakter
Morten HersougE.ON Drive Infrastructure Denmark
Tlf:+45 3143 6210morten.hersoug@edri.comBilleder
Links
Om E.ON Drive Infrastructure
E.ON Drive Infrastructure driver et af de største opladningsnetværk i Danmark. Virksomheden er dedikerede til at levere pålidelige og bekvemme opladningsmuligheder for elbilister og bidrager dermed aktivt til den grønne omstilling, blandt andet ved hjælp af grønne tiltag såsom certificeret grøn strøm og ved at levere service til ladestanderne med grønne køretøjer.
E.ON’s europæiske ladenetværk
Med mere end 7.000 offentlige ladepunkter på tværs af Europa er E.ON Drive Infrastructure en førende aktør i branchen. Virksomheden arbejder kontinuerligt på at udvide ladenetværket og planlægger at installere yderligere højkapacitetsladestandere hvert år for at imødekomme den stigende efterspørgsel efter bæredygtig mobilitet. E.ON Drive Infrastructure er en del af E.ON-gruppen, en af Europas største operatører af energiinfrastruktur og energitjenester. Med en stærk forpligtelse til innovation og bæredygtighed stræber E.ON efter at gøre elektrisk mobilitet tilgængelig for alle.
Følg pressemeddelelser fra E.ON Drive Infrastructure Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.