Il trittico – tre fantastiske Puccini-operaer på én aften
7.10.2024 06:00:00 CEST | Det Kongelige Teater | Pressemeddelelse
Den Reumertbelønnede og anmelderroste iscenesættelse af Puccinis tre enaktere er tilbage på Operaens Store Scene.

Puccinis operatrilogi Il trittico består af tre forskellige enakts-operaer, og det er en aften i Operaen, der byder på både drama, tragedie og komedie.
Den første opera, Kappen, er et voldsomt jalousidrama om Giorgetta og havnearbejderen Luigis kærlighedsaffære, der får fatale følger, da hende ægtemand opdager bedraget. Den anden, Søster Angelica, er fortællingen om en ung nonne, der på grusomste vis får tragiske nyheder om det uægte barn, som hun har måttet give afkald på. Den tredje og sidste, Gianni Schicchi, er en munter komedie om en samling griske arvinger, der vil snyde sig til deres afdøde slægtnings penge – men som selv bliver snydt af den snu Gianni Schicchi.
Fortællingerne udfolder sig og åbnes i scenografien og afslører de tre operaers hemmelige universer. Løgn og bedrag, synd og skyld, vold og død strømmer ud af disse Pandoras æsker, indtil de til sidst lukker sig igen med hele rovet fra Gianni Schicchis bedrageri.
Den Reumertbelønnede iscenesættelse er skabt af italienske Damiano Michieletto, og Paolo Fantin har skabt den rå og virkningsfulde scenografi. Det Kongelige Teaters nytiltrådte, franske chefdirigent Marie Jacquot står i spidsen for Det Kongelige Kapel alternerende med dirigenten Dominik Beikirch.
En lang række af Den Kongelige Operas solister kan opleves sammen med de internationale stjernenavne Ariun Ganbaatar, Misha Kiria og Adriana Gonzalez.
Il trittico | Repremiere | Operaens Store Scene | 20/10 - 09/11 2024
Læs mere om Il trittico og se alle de medvirkende HER
Nøgleord
Kontakter
Louise PedersenPR- og presseansvarlig. opera og koncerter
Tlf:+45 40 53 00 35lope@kglteater.dkBilleder

Links
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Det Kongelige Teater skal fra august 2027 have ny teaterchef17.9.2026 18:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Kasper Holten har siden 2018 været teaterchef for Det Kongelige Teater. Han har besluttet at stoppe, når hans kontrakt udløber i august 2027.
The Royal Danish Theatre to appoint new CEO in August 202717.9.2026 18:35:00 CEST | Press release
Kasper Holten has served as CEO of the Royal Danish Theatre since 2018 and will step down when his contract expires in August 2027.
Årets P2 Kunstner og Det Kongelige Kapel fejrer Carl Nielsen17.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Kongelige Kapels solofløjtenist Joachim Becerra Thomsen er solist i Carl Nielsens Fløjtekoncert, der fylder 100 år. Koncerten dirigeres af Ingo Metzmacher, som for første gang står i spidsen for Det Kongelige Kapel.
Kunstnere fra Det Kongelige Teater modtager legater fra Terpager-fonden16.9.2026 10:00:52 CEST | Pressemeddelelse
Kreditforeningsdirektør Vagn Terpager og hustru Birgitte Terpagers almennyttige Fond har i år tildelt legater til Caroline Iversen og Phillip Katsnelson fra Den Kongelige Ballet samt musikerne Therese Andersen og Jonathan Jakshøj fra Det Kongelige Kapel.
Seks erfarne skuespillere åbner teatrets maskinrum i afskedsforestilling15.9.2026 12:49:53 CEST | Pressemeddelelse
Et drømmehold af skuespillere, Stina Ekblad, Tina Gylling Mortensen, Karen-Lise Mynster, Jens Albinus, Nicolas Bro og Olaf Johannessen, viser teatrets magi som illusionsmaskine. Instruktør Staffan Valdemar Holms og scenograf Bente Lykke Møllers allersidste forestilling plukker fra klassikere og nye tekster i collage-forestillingen Teatermaskinen. Urpremiere den 25. september i Skuespilhuset.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum