Forskning i et nyt stof kan være en vej til hjælp, der forhindrer tilbagefald i kokainmisbrug
2.10.2024 15:38:12 CEST | Aarhus Universitet Natural Sciences | Nyhed
Ny forskning har udviklet et stof, der kan være med til at behandle kokainafhængighed på en måde, der er mindre risikabel og mere kontrolleret end eksisterende behandlinger for opioidmisbrug.
Ifølge Dansk Misbrugsbehandling er antallet af unge danskere, der bruger kokain, fordoblet inden for de sidste 5 år.
Kokain er et stærkt vanedannende stof, der øger dopaminsignaleringen i hjernen – en kemisk budbringer forbundet med glæde og lykke. Denne øget signalering fører til en intensiv følelse af eufori, men når effekten aftager, opstår der en trang til at få endnu et rus, hvilket øger risikoen for afhængighed. Når man stopper med at bruge kokain, oplever mange kraftige abstinenser, hvilket gør det endnu sværere at stoppe misbruget.
Der findes endnu ingen effektiv medicinsk behandling for kokainafhængighed, som fungerer på samme måde som behandlinger for andre afhængighedsskabende stoffer som opioider. Dette skyldes blandt andet, at kokain blokerer dopamintransportøren (DAT), som normalt fjerner dopamin fra hjernens signalveje, hvilket får dopamin til at ophobe sig.
Men nu har forskere fra Drexel University i Philadelphia udviklet et stof, der kan vise sig at være en game-changer – et stof som foreløbigt bliver kaldt AC-4-248.
Sammen med forskere fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik, DANDRITE ved Aarhus Universitet samt Københavns Universitet har man undersøgt, hvordan dette stof binder til DAT, for at forstå stoffets virkning, med henblik på at kunne udvikle mere klinisk relevante præparater. Clara Nautrup, Ph.d.-studerende og førsteforfatter på studiet, forklarer:
"AC-4-248 ser ud til at kunne forhindre kokain i at blokere DAT fuldstændigt. Det interessante ved dette stof er, at det binder til samme område af dopamintransportøren som kokain, men i modsætning til kokain tillader det en mildere hæmning af DAT. Det betyder, at det giver en svagere overstimulering end kokain, da det fjerner mere dopamin, hvilket kan være en fordel i behandlingen af kokainafhængighed."
Dermed adskiller AC-4-248 sig fra andre medicinske behandlinger for afhængighed, såsom metadon, der bruges til behandling af opioid-afhængighed. Metadon fungerer ved at binde sig til opioidreceptorer i hjernen og reducere abstinenssymptomer og trang, mens AC-4-248 binder sig til dopamintransportøren på en måde, der tillader en mildere blokade af genoptagelse af dopamin i forhold til kokain.
Denne anderledes virkningsmekanisme åbner op for nogle vigtige fordele i behandlingen af kokainmisbrug, forklarer Clara:
”Idet AC-4-248 tillader en mere mild blokade af dopamintransporteren, forhindrer det kraftige ophobninger af dopamin og dermed reducerer både abstinenssymptomer og cravings. Denne mildere blokade kan også mindske risikoen for misbrug af behandlingen, da muligheden for overstimulering er mindre. Det betyder, at behandlingen vil være mindre risikabel og mere kontrolleret.”
Clara understreger, at forskerne stadig er i de tidlige stadier af at udvikle et egentligt behandlingsprodukt. Dog giver denne nye forståelse af, hvordan AC-4-248 udøver sin virkning på DAT, et værdifuldt grundlag for at udvikle forbindelser, der i sidste ende kunne føre til effektive behandlingsmuligheder.
Hun håber, at fundet bør åbne op for fortsat forskning i udviklingen af mere skånsomme behandlinger for misbrug og afhængighed.
Nøgleord
Kontakter
Clara Nautrup Pedersen (førsteforfatter)
PhD-studerende, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet
cnp@mbg.au.dk
--
Azadeh Shahsavar (sidsteforfatter)
Lektor, Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi, Københavns Universitet
ash@sund.ku.dk
-----------------
Rikke Lindhard
Kommunikationsansvarlig, DANDRITE
rsl@dandrite.au.dk
20975788
DANDRITE - Danish Research Institute of Translational Neuroscience
DANDRITE er et tværfakultært internationalt forskningscenter, der forsker i hjernen og det centrale nervesystem, og er støttet af Lundbeckfonden. Det er placeret på både Institut for Molekylærbiologi og Genetik og Institut for Biomedicin.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Ny blodprøveteknologi kan give svar på 10 minutter23.10.2026 10:46:23 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet ny teknologi, der genkender og måler koncentrationen af lægemidler i blodet på under 10 minutter. Den hurtigere svartid kan betyde forskellen på liv og død.
Genslyngning af åer gavner ikke biodiversiteten som forventet21.10.2026 10:11:06 CEST | Pressemeddelelse
Når danske vandløb genslynges og får lagt grus tilbage på bunden, er målet at skabe bedre forhold for naturen. Men genopretningen gavner ikke alle arter lige meget. Mens smådyr trives, kniber det for vandplanterne, viser ny forskning fra Aarhus Universitet.
Planter bruger et molekylært målebånd til at skelne ven fra fjende15.10.2026 20:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Planter er konstant i kontakt med svampe i jorden. Nogle svampe forårsager sygdom, mens andre indgår i gavnlige partnerskaber, der hjælper planterne med at optage næringsstoffer og vokse. For at overleve er planterne nødt til at kunne skelne mellem dem, men hvordan de aflæser de kemiske signaler, som svampene udsender, har hidtil været dårligt forstået. Nu har forskere fra Aarhus Universitet sammen med kolleger fra Københavns Universitet og CNRS-CERMAV i Grenoble afdækket, hvordan en receptor i planten genkender lange kæder af kitin – et signal, der er forbundet med svampeangreb. Resultaterne, som er publiceret i Science den 15. oktober 2026, afslører et højt specialiseret receptorsystem, der selektivt genkender molekylære signaler fra svampe ud fra deres størrelse.
50 millioner til nyt AU-center: Hvad sker der med vores måde at tænke på, når AI tænker med?22.9.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Generativ AI hjælper os allerede med at skrive, analysere, lære og udvikle nye idéer. Men hvad sker der med vores egen tænkning, når AI bliver en stadig større del af den? Det skal et nyt tværfagligt forskningscenter på Aarhus Universitet undersøge med en bevilling på 50 millioner kroner fra Carlsbergfondet.
Malkekøer blev efterladt ved Tjernobyl - nu klarer flokken sig uden mennesker21.9.2026 08:48:45 CEST | Pressemeddelelse
Da køernes ejer døde i 2016, blev de overladt til sig selv. Siden har køerne klaret sig selv i naturen, tilpasset sig og fået kalve, viser ny forskning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum