Forskning i et nyt stof kan være en vej til hjælp, der forhindrer tilbagefald i kokainmisbrug
2.10.2024 15:38:12 CEST | Aarhus Universitet Natural Sciences | Nyhed
Ny forskning har udviklet et stof, der kan være med til at behandle kokainafhængighed på en måde, der er mindre risikabel og mere kontrolleret end eksisterende behandlinger for opioidmisbrug.
Ifølge Dansk Misbrugsbehandling er antallet af unge danskere, der bruger kokain, fordoblet inden for de sidste 5 år.
Kokain er et stærkt vanedannende stof, der øger dopaminsignaleringen i hjernen – en kemisk budbringer forbundet med glæde og lykke. Denne øget signalering fører til en intensiv følelse af eufori, men når effekten aftager, opstår der en trang til at få endnu et rus, hvilket øger risikoen for afhængighed. Når man stopper med at bruge kokain, oplever mange kraftige abstinenser, hvilket gør det endnu sværere at stoppe misbruget.
Der findes endnu ingen effektiv medicinsk behandling for kokainafhængighed, som fungerer på samme måde som behandlinger for andre afhængighedsskabende stoffer som opioider. Dette skyldes blandt andet, at kokain blokerer dopamintransportøren (DAT), som normalt fjerner dopamin fra hjernens signalveje, hvilket får dopamin til at ophobe sig.
Men nu har forskere fra Drexel University i Philadelphia udviklet et stof, der kan vise sig at være en game-changer – et stof som foreløbigt bliver kaldt AC-4-248.
Sammen med forskere fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik, DANDRITE ved Aarhus Universitet samt Københavns Universitet har man undersøgt, hvordan dette stof binder til DAT, for at forstå stoffets virkning, med henblik på at kunne udvikle mere klinisk relevante præparater. Clara Nautrup, Ph.d.-studerende og førsteforfatter på studiet, forklarer:
"AC-4-248 ser ud til at kunne forhindre kokain i at blokere DAT fuldstændigt. Det interessante ved dette stof er, at det binder til samme område af dopamintransportøren som kokain, men i modsætning til kokain tillader det en mildere hæmning af DAT. Det betyder, at det giver en svagere overstimulering end kokain, da det fjerner mere dopamin, hvilket kan være en fordel i behandlingen af kokainafhængighed."
Dermed adskiller AC-4-248 sig fra andre medicinske behandlinger for afhængighed, såsom metadon, der bruges til behandling af opioid-afhængighed. Metadon fungerer ved at binde sig til opioidreceptorer i hjernen og reducere abstinenssymptomer og trang, mens AC-4-248 binder sig til dopamintransportøren på en måde, der tillader en mildere blokade af genoptagelse af dopamin i forhold til kokain.
Denne anderledes virkningsmekanisme åbner op for nogle vigtige fordele i behandlingen af kokainmisbrug, forklarer Clara:
”Idet AC-4-248 tillader en mere mild blokade af dopamintransporteren, forhindrer det kraftige ophobninger af dopamin og dermed reducerer både abstinenssymptomer og cravings. Denne mildere blokade kan også mindske risikoen for misbrug af behandlingen, da muligheden for overstimulering er mindre. Det betyder, at behandlingen vil være mindre risikabel og mere kontrolleret.”
Clara understreger, at forskerne stadig er i de tidlige stadier af at udvikle et egentligt behandlingsprodukt. Dog giver denne nye forståelse af, hvordan AC-4-248 udøver sin virkning på DAT, et værdifuldt grundlag for at udvikle forbindelser, der i sidste ende kunne føre til effektive behandlingsmuligheder.
Hun håber, at fundet bør åbne op for fortsat forskning i udviklingen af mere skånsomme behandlinger for misbrug og afhængighed.
Nøgleord
Kontakter
Clara Nautrup Pedersen (førsteforfatter)
PhD-studerende, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet
cnp@mbg.au.dk
--
Azadeh Shahsavar (sidsteforfatter)
Lektor, Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi, Københavns Universitet
ash@sund.ku.dk
-----------------
Rikke Lindhard
Kommunikationsansvarlig, DANDRITE
rsl@dandrite.au.dk
20975788
DANDRITE - Danish Research Institute of Translational Neuroscience
DANDRITE er et tværfakultært internationalt forskningscenter, der forsker i hjernen og det centrale nervesystem, og er støttet af Lundbeckfonden. Det er placeret på både Institut for Molekylærbiologi og Genetik og Institut for Biomedicin.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Danske studerende klar til at sende klimasatellit i rummet på Transporter-16 missionen27.3.2026 10:44:48 CET | Pressemeddelelse
Den 30. marts 2026 opsendes satellitten DISCO-2 fra Californien. Bag missionen står danske universitetsstuderende. Satellitten skal fra rummet overvåge de smeltende gletsjere i Grønland og levere data til klimaforskningen.
Fra skrald til klimateknologi: Gummihandsker får nyt liv som CO2-fanger13.3.2026 12:52:05 CET | Pressemeddelelse
Millioner af gummihandsker ender på forbrændingen eller lossepladsen, men nu har forskere på Aarhus Universitet udviklet en teknologi, der kan omdanne de brugte handsker til at fange CO2. Det er et muligt alternativ til olieafhængige løsninger, lyder vurderingen fra postdoc Simon Kildahl, som står i spidsen for projektet.
Genetisk kortlægning afslører nøglen til vinterhårdføre hestebønner10.3.2026 13:06:33 CET | Pressemeddelelse
Med et nyligt lokaliseret genetiskområde på vinterhestebønnen kan forskere nu pege på, hvad der gør at vinterhestebønnen er mere robust i koldere klimaer. Et gennembrud der på sigt kan skabe et større incitament for at så langt flere bælgplanter i f.eks. danske marker.
Ny forskning fra Aarhus Universitet: Marsvin skruer selv ned for støjen6.3.2026 07:51:33 CET | Pressemeddelelse
Den lille danske hval, marsvinet, ser ud til at være udstyret med et medfødt høreværn, som hjælper den med at beskytte sig mod kraftig støj fra blandt andet motorbåde. Resultatet overrasker forskerne bag studiet.
Hurtigvoksende træer tager over i fremtidens skove og sætter biodiversiteten under pres29.1.2026 12:03:14 CET | Pressemeddelelse
Klimakrise, skovrydning og ødelagte levesteder fremmer ensartede skove, hvor hurtigvoksende arter fortrænger oprindelige træer. Det sænker biodiversiteten, gør træerne mindre modstandsdygtige over for sygdom og reducerer skovenes evne til at lagre CO₂.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum