Stadig flere danskere har problemer ved billeje i udlandet
3.10.2024 07:41:00 CEST | Gjensidige | Pressemeddelelse
De seneste år er der sket en stor stigning i antallet af danskere, der har oplevet problemer med at leje bil i udlandet, viser nye tal fra Forbruger Europa. Samtidig afslører en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Gjensidige og Gouda Rejseforsikring, hvilke former for vildledning, danskere oftest bliver udsat for i forbindelse med billeje i udlandet.

Når det endelig er blevet tid til ferie, er det de færreste, der vil begynde den med at skulle diskutere og føle sig vildledt og snydt. Men sådan er oplevelsen for mange danskere, når de skal leje en bil i udlandet.
De seneste år er antallet af klager fra danske forbrugere efter leje af bil i Europa nemlig blevet fordoblet fra 55 i 2022 til 111 klager i 2023, og det tal ser ud til blive endnu højere i år, hvor der indtil videre er registreret 108 klager.
Det viser nye tal, som Forbruger Europa har udleveret til Gjensidige og Gouda Rejseforsikring.
Her står det også klart, at det særligt er i Italien og Spanien, der oftest opstår problemer i forbindelse med billeje.
Selvom billeje i udlandet i mange år har været et sted, hvor man som rejsende har været sårbar for svindel og vildledning, så er det nedslående, at det tilsyneladende stadig er et sted, man er meget udsat som forbruger, lyder det fra Louise Hertzum Andersen, der er chef for forretningsudvikling i Gouda Rejseforsikring.
Hun opfordrer derfor til, at man sætter sig godt ind i betingelserne i sine forsikringer inden man rejser på efterårsferie.
“Ofte forsøger udlejningsselskaberne at sælge forsikringer for selvrisiko og skader, som rejseforsikringen allerede dækker. I visse tilfælde kan man også være dækket af sit kreditkort, men det er vigtigt at undersøge inden, og hvis man er i tvivl, kan man altid ringe til sit forsikringsselskab og få råd og vejledning,” siger hun.
I en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for Gjensidige og Gouda Rejseforsikring blandt danskere, der har lejet bil i udlandet, svarer 46 procent, at de har oplevet at udlejer forsøgte at sælge ekstra forsikringer til eks. selvrisiko, mens knap hver femte har oplevet at udlejer krævede ekstra penge for at bruge Visa-kort og hver tiende af de adspurgte har været udsat for, at udlejer trak flere penge, end der var aftalt.
Og derfor skal man også tage sig en række forholdsregler, efter man har underskrevet lejekontrakten, lyder rådet fra Louise Hertzum Andersen.
"Gå bilen efter, inden du kører. Hvis der er selv de mindste skrammer, skal du tage billede og video af det. Når du afleverer den, skal du være opmærksom på, at tanken er fyldt, og få en form for dokumentation på, at alt har været godkendt ved aflevering, så ikke der pludselig opstår krav efter hjemkomsten," siger hun.
Gode råd ved leje af bil i udlandet
1. Lej hos et firma, der har kontor i Danmark
Ved at leje direkte hos et firma med en filial i Danmark, kan det være nemmere at få løst eventuelle uoverensstemmelser efterfølgende
2. Drop bookingportaler
Når du lejer en bil igennem en bookingportal og ikke direkte hos udlejer, kan der nemt opstå tvivl om, hvor ansvaret ligger, hvis der opstår problemer i forbindelse med lejen.
3. Medbring et internationalt kreditkort
Betaling er et af de steder, der ofte opstår problemer. Nogle steder accepterer man ikke VISA/Dankort, så sørg for at have et et Mastercard eller VISA-kreditkort med.
I mange tilfælde er det desuden et krav, at betalingen sker med et kort, der tilhører føreren af bilen.
4. Fotodokumentation
Tag billeder og video af bilen inden du kører, hvor det er muligt at se tid og dato. På den måde har du et bevis, hvis der opstår tvivl om, hvorvidt bilen havde skader i forvejen.
5. Undersøg dine forsikringer
Inden afrejse bør du undersøge, hvorvidt og hvordan din forsikring dækker ved billeje i udlandet. Hvis muligt kan du med fordel medbringe dokumentation, du kan vise, hvis udlejningsfirmaet forsøger at presse dig til at tilkøbe unødvendige forsikringer.
6. Medbring dit fysiske kørekort
Selvom vi herhjemme har vænnet os til, at kørekortet er digitalt, så er det ikke accepteret i mange lande i udlandet. Og samtidig kan en biludlejer også kræve at se det fysisk, inden du kan leje bilen.
7. Sæt god tid af til aflevering
Sørg for at du afleverer din bil i god tid inden en eventuel flyafgang, så du har tid, hvis der opstår uforudsete problemer.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget blandt 904 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år af YouGov for Gjensidige i september 2024.
|
Har du i forbindelse med billeje i udlandet oplevet en eller flere af følgende ting?Du kan markere flere svar |
|
|
Udlejer forsøgte at sælge ekstra forsikringer, der blandet andet dækkede selvrisiko |
46% |
|
Udlejer ville ikke tage imod mit betalingskort eller krævede ekstra penge for at tage imod VISA-kort |
17% |
|
Udlejer forsøgte at trække flere penge fra min konto end jeg havde accepteret |
10% |
|
Udlejer sagde at der var skader på bilen, som jeg ikke havde lavet |
7% |
|
Ingen af ovenstående |
39% |
|
Ved ikke |
2% |
|
Ikke relevant – jeg har endnu ikke prøvet at leje bil i udlandet |
2% |
Nøgleord
Kontakter
Andreas MortensenKommunikationskonsulentGjensidige
Tlf:27 52 46 44am@gjensidige.dkGjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.500 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 36 mia. NOK i 2023, mens forvaltningskapitalen udgjorde 148 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Ny undersøgelse: Danskerne bruger AI til symptomer, diagnoser og behandling15.9.2026 07:31:00 CEST | Pressemeddelelse
AI-chatbots er på kort tid blevet en naturlig del af danskernes hverdag. Og teknologien bruges ikke kun til arbejdsopgaver, informationssøgning og inspiration. Nu bruger flere danskere den også, når de oplever problemer med deres helbred. Det viser en ny undersøgelse fra Gjensidige.
Hedebølge og naturbrand: Danskerne genovervejer næste års sommerferiedestination10.9.2026 07:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom sommeren først netop er slut, har hedebølge og naturbrande i Sydeuropa allerede fået danskerne til at genoverveje, hvor de skal holde sommerferie til næste år. Det viser en ny undersøgelse lavet af YouGov for Gjensidige.
Flere end hver tredje bilist bliver nervøs ved jernbaneoverskæringer8.9.2026 07:46:00 CEST | Pressemeddelelse
De seneste års alvorlige ulykker ved jernbaneoverskæringer har gjort, at flere end hver tredje bilist bliver nervøs, når de skal krydse togskinner. Den store usikkerhed har samtidig gjort, at mange tager sig en række forholdsregler ved jernbaneoverskæringer. Det viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Gjensidige.
Gjensidige bliver ny forsikringspartner for CA7.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Medlemmer af CA vil fremover blive tilbudt attraktive forsikringsløsninger gennem et nyt samarbejde med Gjensidige. Med det nye partnerskab styrker Gjensidige sin position i privatmarkedet og får mulighed for at tilbyde forsikringer til CA’s 68.000 medlemmer. Det nye samarbejde glæder Anders Kropp, konstitueret direktør for Privat DK i Gjensidige. Med aftalen ser han frem til, at Gjensidige kan stå endnu stærkere i markedet for medlems- og interesseorganisationer. Samtidig glæder han sig over, at Gjensidige igen kan byde CA velkommen som partner. “Vi er meget tilfredse med at kunne indgå et partnerskab med CA og ser frem til igen at kunne tilbyde forsikringer til deres medlemmer. Aftalen med CA understøtter vores strategiske mål om at være en attraktiv samarbejdspartner for små og mellemstore organisationer, og vi er glade for, at CA også ser en stor værdi i at have os som forsikringspartner,” siger Anders Kropp, konstitueret direktør for Privat DK, i Gjensidige. For CA er valget falde
Hver tredje dropper simple tjek: Kan få omfattende konsekvenser ved skybrud1.9.2026 07:43:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter nogle våde dage er det igen blevet relevant for boligejere at sikre, at man har gjort boligen klar til efterårets regn. Alligevel glemmer hver tredje boligejer at tjekke op på blandt andet tagrender og afløbsrør, der kan være med til at forebygge dyre og omfattende vandskader.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum