Ligestillingsminister vil have mere hjælp til gravide, der udsættes for vold
Som en del af regeringens Handlingsplan mod partnervold og partnerdrab uddeles der 16 mio. kr. til at hjælpe voldsudsatte gravide i Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Hovedstaden.
Undersøgelser viser, at partnervold kan eskalere i forbindelse med graviditet og familieforøgelse. Det er samtidig et tidspunkt, hvor sundhedsmyndighederne har en unik mulighed for at spotte volden og hjælpe de voldsudsatte og deres familier.
Det kan bl.a. ses efter Amager og Hvidovre Hospital har udviklet en screeningsmodel til jordemødre til opsporing af vold blandt alle gravide. Den gør, at Familieambulatoriet nu opsporer 1-2 par om ugen med partnervold, hvor de tidligere kun fandt ca. 5-6 tilfælde årligt.
Ligestillingsminister Magnus Heunicke har besøgt Familieambulatoriet på Hvidovre Hospital, hvor voldsudsatte gravide og deres familier får målrettede tilbud for at slippe fri fra volden.
”Det gjorde et stort indtryk at høre, hvordan jordemødrene på Hvidovre Hospital gør en kæmpe indsats for både at finde de gravide, der er udsat for vold, og hjælpe dem til et liv uden vold, siger ligestillingsminister Magnus Heunicke, som mener, at indsatser mod partnervold bør udbredes til flere hospitaler.
For det har stor effekt, når man sætter ind over for problemet. En evaluering af indsatsen viser, at 3 ud af 4 par, der fået hjælp i Familieambulatoriet, oplever, at det har en positiv virkning på deres konfliktniveau.
”Partnervold skal opspores og stoppes, inden volden slår rødder i de nye familier. Derfor giver vi midler til, at flere regionale familieambulatorier kan sætte ind over for problemet. Jeg ser frem til at følge resultaterne af arbejdet, for det er noget, vi fortsat skal have fokus på i arbejdet for at stoppe partnervold, siger Magnus Heunicke.
Som en del af Handlingsplan mod partnervold og partnerdrab er der afsat 16 mio. kr. til indsatser i de regionale familieambulatorier til at hjælpe voldsudsatte gravide og nybagte forældre, der lever med vold eller æresrelaterede konflikter
Midlerne kommer fra en ansøgningspulje, der udmøntes af Sundhedsstyrelsen og fordeles så Region Hovedstaden får 4,5 mio. kr., Region Syddanmark får 4,8 mio. kr. og Region Midtjylland får 6,7 mio. kr.
Indsatserne i Handlingsplanen mod partnervold og partnerdrab løber fra 2023-2026. Læs mere her.
Yderligere oplysninger:
Miljø- og Ligestillingsministeriets pressetelefon: 20 91 59 01 (Kan ikke modtage SMS).
Følg pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
54 mio. kr. til at undersøge, afværge og oprense jordforureninger ved vandområder20.12.2024 09:00:46 CET | Pressemeddelelse
Miljøfarlige stoffer truer danske søer, åer og kystvande flere steder i landet, og derfor foreslår miljøministeren at afsætte midler til at håndtere jordforureninger, der udgør en risiko for overfladevand.
Ny lov skal få virksomheder til at skære ned på emballagen og gøre den lettere at genanvende20.12.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark er blandt de lande, der producerer mest affald. Det vil et bredt flertal i Folketinget lave om på med en ny lov, som skal få tusindvis af virksomheder til at bruge mindre og grønnere indpakning af deres produkter.
Ny risikokortlægning for oversvømmelser: 51 kommuner indgår i ny udpegning19.12.2024 06:03:00 CET | Pressemeddelelse
Antallet af kommuner, med områder der vurderes i potentiel væsentlig risiko for oversvømmelser, stiger fra 27 til 51. Det fremgår af en ny risikokortlægning over oversvømmelsestruede områder, som Kystdirektoratet offentliggør i dag.
Marine naturnationalparker: 11,3 mio. kroner til genopretning af havnatur i Lillebælt og Øresund18.12.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
For at styrke biodiversiteten i havet har miljøminister Magnus Heunicke sammen med alle Folketingets partier nu besluttet etablering og opskalering af fem stenrev ved Helnæs, Lyø, Køge Sønakke, Gl. Åbo og Østerstrand.
Efter Nordic Waste-sagen: Her er udvalget, der skal gennemgå miljøskadereglerne17.12.2024 16:48:12 CET | Pressemeddelelse
Miljøminister Magnus Heunicke har nu udpeget medlemmerne af miljøskadeudvalget, der skal gennemgå miljøskadereglerne og komme med forslag til ændring af reglerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum