Flyrejsende bruger langt flere penge i Aarhus Airport
September blev årets hidtil største måned i Aarhus Airport. Samtidig ligger årets omsætning langt over det budgetterede.
Årets første efterårsmåned blev den travleste måned i Aarhus Airport, hvis man måler ud fra passagertallene. 55.426 rejsende gik igennem terminalen, og det er det højeste antal passagerer på månedsbasis i 2024. De friske passagertal viser især en fremgang i charterrejsende, der slår igennem med en fremgang på 29 procent set i forhold til september 2023. Tallene for indenrigsrejsende er tæt på status quo, mens passagertallene for internationale rejsende fortsat afspejler, at der generelt har været udbudt færre sæder i år end sidste år. Alligevel er direktøren i Aarhus Airport positiv. Omsætningen er nemlig stigende og flyene er mere fyldte, og derfor er forventningerne til årets resultat optimistiske.
”Vi ser en meget positiv økonomisk udvikling i lufthavnen. Omsætningen er steget markant i 2024 i forhold til 2023. Vi har arbejdet meget med at udvikle oplevelsesuniverset og tilbuddene til vores gæster. Vi tiltrækker generelt købestærke gæster, som bruger flere penge på deres rejse gennem lufthavnen end tidligere. Dertil har vi en flot belægning på Aarhus Airport Hotel, hvor rejsende med tidlige morgenafgange gerne tager en overnatning for at få en bedre start på rejsen. Jeg er desuden meget tilfreds med, at vi er lykkedes med at have reduceret vores omkostninger og arbejde mere databaseret”, siger Lotta Sandsgaard, som er administrerende direktør i Aarhus Airport.
Der har været rift om flysæderne i Aarhus Airport, og load-faktortallene viser, at der er langt flere passagerer om bord på de fleste flyvninger i 2024 sammenlignet med 2023. Det afspejles blandt andet på solskinsruterne til og fra Spanien, hvor Norwegian i foråret indsatte tre nye ruter til henholdsvis Malaga, Alicante og Mallorca i tillæg til Ryanair’s flyvninger til Mallorca og Malaga. Ryanair udvider med op til fire ugentlige afgange til Malaga og op til seks ugentlige afgange til London i vinterprogrammet. Dertil bliver Riga til en helårsrute.
SAS åbner i det nye år en ny vinterrute direkte fra Aarhus til skisportsstederne Trysil og Sälen med afgang til Scandinavian Mountains Airport hver lørdag i skisæsonen fra den 25. januar 2025. SAS er i luften med SkyTeam og styrker derudover væsentligt forbindelsen fra Aarhus via CPH og ud i resten af verden markant gennem samarbejdet med KLM og Air France.
”Vi kan se frem til en langt større kapacitet på ruten til København, hvor morgenflyet næsten altid har været totalt udsolgt. Lige efter efterårsferien vil langt større SAS-fly operere fra Aarhus Airport. Samtidig forsætter SAS deres codeshares med Thai, Singapore og TAP Portugal, og vi forventer en vækst inden for langdistancemarkedet med blandt andet flere SAS-afgange til Thailand og ny forbindelse til Seattle næste år. Det er attraktivt for vores gæster, som foretrækker at starte rejsen lokalt med hurtig bagage in-check og den korte vej mellem bil og gate, som vi tilbyder i Aarhus Airport”, fortsætter Lotta Sandsgaard.
Kontakter
Tina Baungaard-JensenKommunikationschefAarhus Airport
Tlf:+45 41 28 10 01tbj@aar.dkBilleder
Om Aarhus Airport
Aarhus Airport A/S’ ambition er at være østjydernes foretrukne lufthavn og forbinde Østjylland med populære storbyer og andre attraktive rejsemål. Med afgange til destinationer i hele Europa sigter lufthavnen mod at imødekomme forventningerne hos det jyske erhvervsliv såvel som hos fritidsrejsende i lufthavnens optageområde, der er Jyllands største. Lufthavnen er igennem de seneste år blevet totalmoderniseret og udvidet til dobbelt størrelse.
I april 2024 var Aarhus Airport A/S vært for Europas vigtigste luftfartskonference, Routes Europe, der er en mødeplatformen for luftfartsbranchens beslutningstagere. Aarhus Airport A/S er ejet af Aarhus Kommune, Syddjurs Kommune, Norddjurs Kommune og privatinvestor Staus A/S. Køreturen til Aarhus Airport tager cirka 30 minutter fra Aarhus.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Airport
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Airport
Stor rejseaktivitet i november måned i Aarhus Airport3.12.2024 07:54:53 CET | Pressemeddelelse
Antallet af internationale rejsende i Aarhus Airport steg med 12 procent i november måned i forhold til samme periode i 2023. Ryanair udvidede til tre ugentlige afgange til Malaga, og SAS indsatte større fly på Københavnerruten.
Spanske succesruter fortsætter: Norwegian flyver til tre favoritrejsemål fra Aarhus Airport i 202528.11.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Aarhus Airport er igen med i Norwegians sommerprogram, der går i luften til foråret 2025. Østjyderne kan således flyve direkte fra Aarhus til Alicante, Malaga og Palma de Mallorca med et af Danmarks mest populære flyselskaber.
Aarhus Airport har indgået betinget aftale med investor22.11.2024 10:55:05 CET | Pressemeddelelse
Aarhus Airports bestyrelse har indstillet til byrådene i Aarhus, Norddjurs og Syddjurs kommuner, at lufthavnens kapitalgrundlag sikres ved kapitalindskud fra en ny investor. Den ny investor får på sigt aktiemajoritet i lufthavnen.
Ryanair hånd i hånd med Aarhus Airport i 25 år5.11.2024 11:37:41 CET | Pressemeddelelse
I november er det en sølvbryllupstid siden, Ryanair for første gang satte landingshjulene på banen i Aarhus Airport. Siden har det banebrydende lavprisselskab fløjet over 3 millioner passagerer mellem Aarhus og destinationer i hele Europa.
Over 1000 destinationer kobles med Aarhus Airport16.7.2024 14:02:37 CEST | Pressemeddelelse
SAS-ruter fra Aarhus til København, Oslo og Stockholm forbindes fremover med Air France, KLM Royal Dutch Airlines og Delta Air Lines’ gigantiske rutenetværk. Det sker, når SAS træder ind i SkyTeam den 1. september 2024. Flybilletter ud af Aarhus Airport er allerede til salg hos de franske og hollandske flyselskaber.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum