NEXT Københavns Mediegymnasium (KMG) får godkendt sin stx-ansøgning - Nye muligheder for unge i København og Frederiksberg fra 2025
2.10.2024 05:30:00 CEST | NEXT Uddannelse København | Pressemeddelelse
Der mangler cirka 500 stx-pladser i København. Med det nye stx-udbud kan flere københavnere gå på et lokalt gymnasium næste år.

Københavns Mediegymnasium (KMG) har fået godkendt sin stx-ansøgning hos Børne- og Undervisningsministeriet. Fra sommeren 2025 vil KMG derfor kunne tilbyde både htx- og stx-gymnasieuddannelserne til unge i København og Frederiksberg.
Med det nye stx-udbud vil KMG kunne oprette 4-6 klassiske studieretninger inden for naturvidenskab, samfundsvidenskab samt kreative og kunstneriske studieretninger. Udbuddet kommer som svar på det stigende behov for stx-pladser i hovedstaden, da befolkningstallet vokser, og de unges muligheder for at vælge lokale gymnasieuddannelser de seneste år er blevet mere og mere begrænsede.
“Vi har ansøgt om stx, fordi der er et kæmpe behov for stx-pladser i vores område, især på Frederiksberg, Vesterbro og i City. Nu kan vi komme de unges efterspørgsel i møde og tilbyde et stærkt, lokalt stx-gymnasium midt i byen, hvor vi i forvejen udbyder htx. KMG er allerede et ”humanistisk” htx-gymnasium med studieretninger inden for kommunikationsfagene, så det er et godt match at lægge stx hos os,” fortæller rektor Rasmus Dietz.
Medieprofil er en del af identiteten
På Københavns Mediegymnasium ser man frem til at starte stx op fra næste sommer og byde velkommen til de kommende elever. Udover de klassiske stx-studieretninger vil de nye elever også opleve den unikke medieprofil, gymnasiet har. Stx-eleverne får mulighed for at vælge mediefag på B-niveau, informatik og relevante valgfag, primært inden for mediefag og beslægtede områder.
“Vi har en ambition om, at man skal mærke, at man går på et mediegymnasium. Vi arbejder med projekter og undervisning inden for fx AI-teknologi, film, sociale medier (SoMe), gaming og event-design. Disse fagområder vil fortsætte med at være en central del af gymnasiets identitet og undervisning,” afslutter Rasmus Dietz.
Stx starter op i august 2025 på Københavns Mediegymnasium, og interesserede unge kan søge om optagelse på gymnasiet frem til 1. marts 2025.
Nøgleord
Kontakter
Cathrine Saltbæk TverskovPresse- og kommunikationskonsulent
Tlf:23285322cst@nextkbh.dkBilleder

Links
NEXT Uddannelse København
NEXT Udddannelse København er en stor uddannelsesinstitution med uddannelser på 12 adresser i København og Storkøbenhavn. NEXT udbyder gymnasieuddannelser, erhvervsuddannelser, 10. klasse samt kursus og efteruddannelse.
Følg pressemeddelelser fra NEXT Uddannelse København
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra NEXT Uddannelse København
Stigende interesse for grøn svendeprøve blandt tømrerlærlinge23.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
86 tømrerlærlinge har siden 2023 valgt den grønne svendeprøve på NEXT Uddannelse København – og andelen er steget markant på blot få år.
Flere unge i Region Hovedstaden vælger det tekniske gymnasium (htx) som førsteprioritet – fremgang for andet år i træk9.3.2026 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Fremgangen kommer samtidig med, at en ekspertgruppe skal vurdere htx’s fremtid i den kommende ungdomsuddannelsesreform.
Høje søgetal: Afskaffelse af 10. klasse kan ramme en stor gruppe unge4.3.2026 12:04:38 CET | Pressemeddelelse
NEXT Uddannelse København har netop modtaget 165 ansøgninger til 10. klasse. Det er en stigning på 30 procent sammenlignet med sidste år, hvor 127 unge søgte optagelse. Ifølge administrerende direktør på NEXT, Ole Heinager, er det et udtryk for, at en stor gruppe af unge har behov for eller ønsker et 10. skoleår, inden de skal træffe et uddannelsesvalg.
Ny novellesamling sætter fokus på ungdomsliv, skurvognsjargon og faglig stolthed27.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
I en ny novellesamling sætter en række danske forfattere litterært fokus på ungdomslivet på erhvervsuddannelser – med alt hvad det indebærer. Det er forlaget Praxis, der sammen med NEXT Uddannelse København står bag udgivelsen.
Faglærte uddannelser vinder frem: Flere unge søger mod NEXTs erhvervsuddannelser23.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Unge i hovedstadsområdet vælger i stigende grad værksted, byggeplads, salon og kontor frem for den traditionelle gymnasievej. Det mærkes tydeligt hos erhvervsskolen NEXT Uddannelse København, hvor januaroptaget viser en flot fremgang.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum