Ny forskningspris på 1 million kr. til dyresundhed
Agria Dyreforsikring og Sveriges Lantbruksuniversitet lancerer ny stor forskningspris indenfor veterinærmedicin. Prisen vil blive uddelt en gang om året til forskere, der har ydet ekstraordinære bidrag til veterinærforskningen i Norden. Med æren følger et beløb på 1 million svenske kroner, hvilket gør prisen til en af de største og mest prestigefyldte inden for global veterinærmedicinsk forskning.

Den Store Forskningspris i Veterinærmedicin uddeles første gang i november 2025. Prisen vil hylde fremragende forskning og markante fremskridt indenfor veterinærforskning og skal inspirere til fortsat videnskabelig udvikling og innovation inden for dyresundhed i Norden.
Prisbeløbet på 1 million svenske kroner gør det en af de største forskningspriser inden for veterinærmedicin i verden.
- Agria har siden 1938 støttet forskning indenfor dyresundhed, men ved at indstifte denne pris håber vi på at kunne øge offentlighedens opmærksomhed omkring veterinærmedicinske fremskridt og understrege betydningen af dyresundhed og bedre dyrevelfærd, siger Tine Stabell, direktør i Agria.
En milepæl
Prisen kan uddeles til en enkelt forsker eller en forskningsgruppe, og vinderne udvælges af en priskomité bestående af en formand og medlemmer udpeget af videregående uddannelsesinstitutioner indenfor veterinær forskning og uddannelse i de nordiske lande. Ud over Sveriges Lantbruksuniversitet er det Norges miljø- og biovidenskabelige universitet, Helsinki Universitet og Københavns Universitet.
- Jeg er meget glad og stolt, for denne pris er en fantastisk milepæl for veterinærforskningen! Veterinærmedicin spiller en central rolle for både dyrs og menneskers sundhed, og med oprettelsen af Den Store Forskningspris i Veterinærmedicin vil vi vise, hvor vigtig denne forskning er for hele samfundet, udtaler Rauni Niskanen, dekan på Sveriges Lantbruksuniversitet.
Nøgleord
Kontakter
Anne OrholtKommunikationsrådgiverOrholt Media
Tlf:+ 45 2897 1907anne@orholt.dkLotte EversMarketingchefAgria Dyreforsikring
Tlf:2878 3270lotte.evers@agria.dkBilleder

Links
Om Agria Dyreforsikring
Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 130 år og skal, med specialistkundskab og engagement, udvikle og sælge tryghed for dyr og mennesker. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel gnavere, miniature grise, reptiler og racefugle. De fleste af virksomhedens medarbejdere er selv dyreejere, og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger er Agria med til at udvikle dyrehold, dyrehelbred og bidrager til veterinærmedicinsk forskning. Agria Dyreforsikring er en filial af Försäkringsaktiebolaget Agria (publ) (Agria Djurförsäkring). Ud over Danmark har Agria også virksomhed i Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Frankrig, Irland og England.
Følg pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Ømme poter: Dyrlægerne fjerner mange græsavne27.6.2025 12:00:31 CEST | Pressemeddelelse
Græsavne kan bore sig ind i poter, ører og sågar øjne på hunden, og lige nu kommer menneskets bedste ven ofte slemt til skade, når den boltrer sig i det danske sommerland.
Ejere kan mindste risiko for hestens halthed20.6.2025 15:15:14 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse, foretaget af Agria, viser, at halthed er den mest almindelige årsag til, at heste har brug for dyrlægebehandling: Hver fjerde danske hesteejer har tilkaldt dyrlægen grundet halthed, og oftest er ledbetændelse årsagen. ”Forkert træning og manglende restitution er roden til problemet”, ifølge Agrias hestedyrlæge Jon Vedding Nielsen.
Hundedage med hedeslag, hugorme og hot spots13.6.2025 08:24:05 CEST | Pressemeddelelse
Fra insektstik og hugormebid til algeforgiftning og vandhale – se listen over de 10 hyppigste årsager til, hvorfor vores hunde må til dyrlægen i sommersæsonen, og få tip til, hvordan du bedst passer på din firbenede ven.
Rekordstor opbakning til hunde-velgørenhed27.5.2025 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I weekenden blev Agria Hundegåtur, en del af verdens største digitale hunde-velgørenhedsevent, afholdt i Danmark. For 8. år i træk satte arrangementet deltagerrekord, hvilket resulterede i en rekordstor donation til Dyreværnets arbejde med hjemløse hunde.
”Dyr er ikke ting – de er familie”27.5.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye data fra Agria Dyreforsikring dokumenterer et markant følelsesmæssigt og kulturelt skifte i danskernes forhold til deres kæledyr. Alligevel sidestilles dyr fortsat med "ting" i dansk lovgivning – en juridisk virkelighed, der er ude af trit med befolkningens syn på dyr som sansende og uundværlige familiemedlemmer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum