Efterårsferie for børnefamilier på Kulturværftet
Når efteråret sænker sig over Helsingør, og kalenderen viser uge 42, skruer vi op for de sjove, lærerige, skøre og hyggelige oplevelser for både små og store kulturfans på Kulturværftet. Med et program, der byder på alt fra teater til youtuber-show, kreative værksteder og kodeworkshops til byvandringer og bif i børnehøjde er der masser af gode grunde til at tage familien med på Kulturværftet i efterårsferien.

Dukkeværksted og magisk middagsselskab
I efterårsferien viser Helsingør Teater to forskellige belgiske forestillinger på Kulturværftet. Begge forestillinger er helt uden ord og med en masse visuelle virkemidler, dukker og skør humor, som tager publikum med både under bordet til et magisk middagsselskab og ind i dukkeværkstedet, hvor dukken tager sagerne i egen hånd.
I Værkstedet / TOF Theatre (BE) Alder: Fra 8 år. Varighed: 20 min. Læs mere https://www.helsingor-teater.dk/i-vaerkstedet
Under bordet / Les Zerkiens (BE) Alder: Fra 6 måneder. Varighed: 15 min. + 15 min. laboratorium. Læs mere https://www.helsingor-teater.dk/under-bordet-2024
Børnebyvandring og ’fusk’ på museet
På Værftsmuseets BørneVærft kan man udforske en anden verden på metalværkstedet og boltre sig ved de ikoniske filebænke. - Lige præcis som arbejderne på Helsingør Skibsværft gjorde det for 50 år siden. Lær bl.a. selv at lave ’fusk’ inspireret af håndværkernes egne projekter, der spænder fra smukke lysestager til rustikke havelåger. Alder: Fra 6 år. Se tid og sted her https://helsingormuseer.dk/event/fusk-paa-vaerftet-i-efteraarsferien/
På museets børnebyvandring kan man glæde sig til en sjov og lærerig byvandring, der byder på mange små aktive opgaver undervejs. Historierne fra Helsingør gennem de sidste 600 år fortælles, mens vi træder baglæns gennem byens historiske steder. Alder: Fra 5 år. Læs mere https://helsingormuseer.dk/event/sjov-aktiv-byvandring-i-helsingoer-for-boern-og-deres-foraeldre/
Brætspil og youtube-show for hele familien
Der er garanti for både musik, komik, tryl og dårlige jokes, når en af landets største Youtubere - Morten Münster - tager ’ham den anden med’ til et musikalsk show for hele familien. Alder: For børn og unge fra ca. 5 til 15 år + forældre og bedsteforældre. Læs mere https://kuto.dk/arrangementer/morten-munster/
Mere roligt går det for sig, når der er brætspilsdag på Kulturværftet fyldt med sjov, hygge og strategiske udfordringer. Alder: For hele familien. Læs mere https://kuto.dk/arrangementer/braetspil-for-familien/
Kodeværksted, foredrag og fortælleteater på Biblioteket
I anledning af EU Code Week afholder Biblioteket Kulturværftet en todages workshop med begynderprogrammering i Scratch. Workshoppen er for dig, der godt vil have det sjovt med teknologi sammen med andre børn. Du behøver ikke at have noget kendskab til programmering i forvejen. Alder: 10-12 år. Læs mere https://helsbib.dk/biblioteket-kulturvaerftet/events/born/kodevaerksted-sjov-med-scratch-i-efterarsferien
I et miniforedrag om efteråret i skoven, fortæller Martine Lundgren fortæller om, hvad der sker i naturen, når efteråret sætter ind, og hvad naturens spisekammer byder på af spisesvampe. (Aldersgruppe: 4 – 10 år) Læs mere https://helsbib.dk/arrangementer/boern/mini-boerneforedrag-efteraaret-i-skoven-og-svampe-0 Børnebiffen viser film (aldersgruppe 3-5 år) og i fortælleteatret i Biblioteket kan man høre historien om den dag Leopold blev ond (fra 3 år). Læs mere https://helsbib.dk/arrangementer/boern/fortaelleteater-den-dag-leopold-blev-ond-0
Få overblik over hele efterårsferien på Kulturværftet pp kuto.dk/efteraar
***
Alle aktiviteter i efterårsferien på Kulturværftet
Mini-børneforedrag: Efteråret i skoven og svampe: 2. etage, Dækket, søndag 13. oktober kl. 13-13.45
I Værkstedet / TOF Theatre (BE) mandag 14. + tirsdag 15. oktober, kl. 11:00 + 14:00, Krydsfeltet, Kulturværftet
Fusk på Værftsmuseets BørneVærft, 14.-18. oktober, kl. 11-15
Kodeværksted, mandag 14. og tirsdag 15. oktober, kl. 10-15, Biblioteket Kulturværftet
Børnebyvandring, tirsdag 15. oktober, kl. 12.00-13.10, mødested: I receptionen på Kulturværftet
Under bordet / Les Zerkiens (BE) onsdag 16. + torsdag 17. oktober, kl. 10:00 + 10:45 + 11:30 + 13:00 + 13:45 + 14:30, Kulturværftet, Lille scene
Film for dagtilbud, 1. etage, Hulen, torsdag 17. oktober kl. 10-10.30 + 10.30-11
Fortælleteater - den dag Leopold blev ond, 1. etage, Hulen, torsdag 17. oktober kl. 13-13.30
Brætspil for familien, fredag 18. til søndag 20. oktober, kl. 12.00-16.00, Kulturværftet, Krydsfeltet
Morten Münster og ham den anden, søndag 20. oktober, kl. 11, Kulturværftet, Store Scene
SPIL3000, søndag 20. oktober, kl. 12-16, Kulturværftet, Krydsfeltet
Nøgleord
Kontakter
Anne BorgPresse, Kommunikation og Marketing
Tlf:+45 41 86 94 23abo03@helsingor.dkBilleder









Links
Kulturværftet
Kulturværftet er et moderne kulturcenter og et regionalt spillested centralt placeret i Kulturhavn Kronborg i Helsingør Kommune. Året rundt præsenterer Kulturværftet et bredt og mangfoldigt kulturelt program fra koncerter, foredrag, debatter, film, teater, familiearrangementer, værksteder, udstillinger samt møder og konferencer for erhvervslivet over til tv- og filmproduktioner, profilskabende begivenheder som internationalt orienterede festivaler og events.
Ud over at præsentere et kommercielt program danner Kulturværftet sammen med Toldkammeret ramme om fællesskaber og kunstneriske læringsmiljøer og talentudvikling inden for samtidskunst og musikscenen. På europæisk plan har Kulturværftet endvidere gennem de seneste 10 år samarbejdet og produceret kulturproduktioner inden for samtidskunst og teknologi. Kulturværftet huser 550.000 årligt besøgende og 140.000 deltager i Kulturværftets program.
I 2024 blev Kulturværftet genudpeget af Statens Kunstfond som regionalt spillested. En status, der betyder, at kulturhuset hele tiden kigger efter nye måder at formidle og skabe gode rammer for den rytmiske musik lokalt, regionalt og nationalt. Knejpe Festival er en del af en strategi, der netop skal bidrage til dette og til udviklingen af den danske live musikscene.
Se mere på www.kuto.dk

Følg pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Sommerferie for familier i Kulturhavn Kronborg18.6.2025 12:05:15 CEST | Pressemeddelelse
Fra billedskole, bæredygtighed og teater i byens gader til bøger, Pokemon-byt og blærede biler: hele Kulturhavnen i Helsingør kommer også denne sommer til at summe af aktiviteter for børn og familier, når Kulturværftet, Helsingør Kommunes Biblioteker, Museum Helsingør og Helsingør Teater inviterer til kreativitet, leg, oplevelser og læring.
Når stilheden kalder: Camp Vild inviterer til langsom sommer i Helsingør11.6.2025 14:06:42 CEST | Pressemeddelelse
Mens resten af landet pakker taskerne til lufthavnen og fylder kalenderen med planlagt rekreation, åbner Kulturværftet i Helsingør for noget radikalt anderledes: stilhed, nærvær og en invitation til at lade sig forvilde med vilje.
Synthpop-ikonet Howard Jones giver eksklusiv koncert på Kulturværftet til november3.6.2025 10:22:09 CEST | Pressemeddelelse
Til november slår Kulturværftet dørene op for et vaskeægte ikon fra 1980’ernes internationale musikscene. Howard Jones – kendt for sine iørefaldende hits og pionerarbejde inden for elektronisk popmusik – giver en eksklusiv koncert i Helsingør.
Nedtællingen er i gang: Sommerens store musikfest i Helsingør nærmer sig27.5.2025 10:26:38 CEST | Pressemeddelelse
Om en måned forvandles havnefronten i Helsingør til et musikalsk samlingspunkt for hele Nordsjælland. Lørdag den 28. juni inviterer Kulturværftet igen til årets helt store sommerkoncert med fire af Danmarks mest aktuelle og elskede navne: Jada, Malte Ebert, Pil og Lamin. Der er lagt op til en magisk aften med pop, soul og hiphop – og det hele foregår i unikke omgivelser ved Kronborg og Øresund.
Beats, bars og bangers: Kulturværftets KUTO Club føjer flere artister til årets store udendørskoncert i Helsingør fredag den 22. august 202520.5.2025 10:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Faza, Mas, Ozzy, Mille og Zuloo gør TopGunn og Kundo selskab i lineup’et til sensommerens store musikbegivenhed på havnefronten ved Kulturværftet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum